Kort om operationen

En pludseligt opstået rift i hovedpulsåren (aorta) kaldes også en aortadissektion eller A-dissektion. Hovedpulsåren fordeler blodet fra hjertet til alle organer i kroppen. Hvis der opstår en rift på indersiden af hovedpulsåren, kan blodet blive presset ud i blodkarrets væg og danne en blodansamling, der kan brede sig i opad- eller nedadgående retning. Dette kan føre til, at sidegrene (kar) fra aorta bliver afklemt, fx kranspulsårerne til hjertet eller en pulsåre til arm, ben eller hjerne. Blødningen i karvæggen kan også trænge videre ud på ydersiden, så det begynder at bløde, eller så hovedpulsåren revner fuldstændigt. Aortadissektion er akut livstruende og skal opereres med det samme. Ved en operation erstatter vi den syge del af hovedpulsåren med en kunstig rørprotese.

De fleste rifter i hovedpulsåren opstår på grund af forhøjet blodtryk. Riften kan dog også opstå på grund af forkalkning eller en medfødt defekt i karvæggen.

På hospitalet

Du får fuld bedøvelse

Operationen foregår i fuld bedøvelse, så du sover og ikke mærker noget. Når du er bedøvet, får du lagt en slange i en blodåre på siden af halsen. Til sidst desinficerer vi din brystkasse, ben og eventuelt arme, hvilket vil farve din hud gul.

Operationen

Når bedøvelsen virker, åbner lægen til pulsåren under højre kraveben eller i lysken, så en hjertelungemaskine kan tilkobles. Herefter åbner lægen brystkassen via brystbenet med en elektrisk sav, så hjertet og hovedpulsåren kan ses. Under operationen ligger hjertet stille, mens hjertelungemaskinen ilter og pumper blodet rundt i kroppen. Lægen erstatter den syge del af hovedpulsåren med en kunstig rørprotese. Hvis din hjerteklap også er ødelagt på grund af riften, kan vi indsætte en rørprotese med en ny hjerteklap. Dette kaldes en composite-graft.
Vi sætter nogle ledninger på hjertet, som føres ud gennem huden. Hvis din puls bliver for langsom efter operationen, kan ledningerne sluttes til en midlertidig pacemaker, som du bærer uden på kroppen.

Brystbenet lukkes med ståltråd, og huden sys sammen med tråd, der opløser sig selv.
Efter operationen bløder det altid lidt. Derfor får du lagt dræn, som leder blodet fra brysthulen ned i en beholder. Hvis der er behov for det, kan blodet renses og ledes tilbage i kroppen i de første par timer efter operationen. I nogle tilfælde er det nødvendigt at operere igen for at standse blødning omkring hjertet eller hovedpulsåren.

På sengeafsnittet

Vi kontrollerer din tilstand hver dag

Når du er kommet tilbage på sengeafsnittet, måler vi fortsat din hjerterytme, puls, temperatur og dit blodtryk. Vi holder også øje med din væskebalance, vejrtrækning og tager blodprøver.
Du får taget røntgenbilleder af brystkassen og en ultralydsskanning af hjertet og hovedpulsåren.
De første par dage kan du have behov for støtte og hjælp fra os, men efter et par dage kan du klare det meste selv, som fx toiletbesøg, bad, træning på gangen og at komme ud af sengen.

Stuegang

Der er som regel stuegang mellem kl. 08.00-09.00 og eller i løbet af dagen, hvis der er behov for det. Hvis dit forløb er ukompliceret, får du ikke nødvendigvis besøg af en læge hver dag. Der vil dog være sygeplejersker, der kigger til dig hver dag. Hvis du eller din pårørende ønsker en samtale med en læge, skal I bede sygeplejersken om at arrangere det.

Hold dig i gang

Aktivitet giver øget velvære, forebygger blodpropper og fremmer din lunge- og mave-tarm-funktion. Derfor bør du bevæge dig i løbet af dagen og sidde i en stol, så meget du orker det. Du kan føle, at vi presser dig til at komme i gang, men vi gør det, da forskning viser, at bevægelse hjælper til, at du kommer dig hurtigere fysisk og mentalt efter operationen.
Hvis du ligger meget i sengen i løbet af dagen, kan det påvirke din nattesøvn. Prøv så vidt muligt kun at ligge i sengen, når du sover eller hviler dig. Tag eventuelt en lur efter frokost.

Hvis du har svært ved at holde dig i gang, eller hvis du sover dårligt, så tal med os om det.

Fysioterapi og genoptræning

En fysioterapeut vejleder dig i øvelser for din vejrtrækning, og hvordan du bedst muligt kommer ud af sengen uden at belaste området, hvor du er blevet opereret. Fysioterapeuten taler også med dig om, hvordan du genoptager din hverdag, når du er hjemme igen.

Du kan være øm ved såret, i ryggen og skuldrene

Efter operationen kan du have ondt i brystkassen og i såret. Du kan også blive øm i ryggen og skuldrene. Vi giver fortsat smertestillende medicin, men da smerter opleves meget individuelt, taler vi med dig om, hvor og hvordan det gør ondt. Du skal sige til i god tid, så vi kan lindre smerterne, inden de udvikler sig.

Du skal drikke rigeligt

Efter en operation ophober der sig væske i kroppen, og du kan derfor få behov for vanddrivende medicin. Samtidig beder vi dig om at drikke rigeligt med væske, selvom du måske får vanddrivende medicin. Det gør vi for at opretholde et godt blodomløb og skylle dine nyrer igennem. Du bør derfor drikke den mængde væske, vi vejleder dig i.

Du kan miste appetitten

Hvis du mister appetitten, eller hvis maden smager anderledes, skal du fortælle os det. Nogle patienter får kvalme og ændret smagssans i tiden efter operationen. Vi kan give dig medicin mod kvalmen.

Hold munden ren

Du skal sørge for at holde din mund ren. Børst dine tænder 2 gange om dagen. Hvis du ikke selv kan, hjælper vi dig med det.

Sig til, hvis din mund svier eller brænder

Du skal fortælle os, hvis din mund svier eller brænder, da det kan være symptomer på svamp. Får du svamp i munden, behandler vi det med medicin.

Medicinen kan give forstoppelse

Noget smertestillende medicin kan give forstoppelse. Du kan hjælpe maven i gang ved at bevæge dig så meget som muligt og drikke rigeligt væske. Du kan også få sveskejuice eller medicin, som virker mod forstoppelse.

Du må brusebade efter 2 døgn

Du må tage brusebad med hjælp fra sygeplejersken efter 2 døgn, når såret er begyndt at hele.

Sørg for god hygiejne

God håndhygiejne er vigtigt for at undgå infektioner. Det vil sige, at du skal vaske dine hænder grundigt efter toiletbesøg og spritte dine hænder af, før du henter mad ved buffeten. Der er beholdere med sprit på alle sengestuer.

Følelsesmæssige reaktioner er normale

Både patienter og pårørende kan få følelsesmæssige reaktioner, når alvorlig sygdom bliver en del af livet. Nogle oplever angst, utryghed eller svingende humør, og nogle oplever ting mere intenst, mens andre bliver mindre følelsesladede. Under din indlæggelse kan det hjælpe dig og dine pårørende at tale med en læge, sygeplejerske eller præst.

Vi taler med dig om udskrivelsen

De fleste er indlagt i længere tid, men det kan variere fra patient til patient. Hvis du ikke er klar til at blive udskrevet til dit hjem, vil du blive udskrevet til dit lokale hospital. Du kommer først hjem, når din tilstand er stabil.
Vi taler med dig om din medicin, og hvordan din hverdag vil være, når du er hjemme igen, så vi eventuelt kan kontakte kommunen for at planlægge, hvilken hjælp du får brug for.
Vi anbefaler, at du har en pårørende med til denne samtale. Hvis du eller dine pårørende har spørgsmål eller bekymrer jer om udskrivelsen, taler vi gerne med jer om det.