vedrørende Neurofibromatose type 1

Introduktion

Følgende omhandler Neurofibromatose type 1 og er tænkt som et supplement til den genetiske rådgivning, som du og måske andre familiemedlemmer har modtaget.

Baggrund

Du er blevet henvist til genetisk rådgivning på baggrund af mistanke om en arvelig tilstand, og du har fået stillet diagnosen Neurofibromatose type 1. Neurofibromatose type 1 er en arvelig tilstand karakteriseret ved hudforandringer i form af café-au-lait pletter, fregner samt små knuder i huden (neurofibromer). Derudover har man en tendens til både godartede og ondartede tumorer. Neurofibromatose type 1 kaldtes tidligere Morbus Recklinghausen eller Neurofibromatosis von Recklinghausen. Denne pjece beskriver den aktuelle viden om Neurofibromatose type 1.

Arvegang og gener

Neurofibromatose type 1 er en arvelig tilstand, og den genetiske baggrund er ændringer i NF1-genet. Hos ca. 50% har man arvet tilstanden fra en af sine forældre, og hos ca. 50% er man den første i familien med tilstanden (nyopstået eller ”nymutation”). I begge tilfælde har man 50% sandsynlighed for at videregive genforandringen og dermed også sygdommen til sine børn. Man kalder arvegangen for autosomal dominant - og herved forstås at mænd såvel som kvinder kan arve varianten, og at der er 50% sandsynlighed for at videregive varianten ved hver graviditet. Alle mennesker har to kopier af NF1-genet – én fra deres far og én fra deres mor. Hos de fleste (>90%) personer med Neurofibromatose type 1 er det muligt at påvise en sygdomsdisponerende variant i det gen, som er forbundet med tilstanden. Når man har påvist en sygdomsdisponerende variant, er det muligt ud fra en blodprøve at undersøge andre familiemedlemmer for, om de bærer varianten og dermed har Neurofibromatose type 1.

Skitsering af hvordan den sygdomsdisponerende variant i NF1 nedarves
Alle mennesker har to kopier af deres gener dvs. også to kopier af genet NF1  – én kopi fra deres far og én fra deres mor (med undtagelse af gener på kønskromosomerne hos mænd). Genet med varianten er farvet blå. Når kønscellerne (æg- og sædceller) dannes, vil 50% af cellerne have varianten, mens 50% ikke vil have varianten. Derfor er der 50% sandsynlighed ved en graviditet for, at barnet arver varianten i NF1-genet og udvikler Neurofibromatose type 1.

Blodprøven kan opbevares i laboratoriet (biobank)

I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at gemme en blodprøve f.eks. fra et familiemedlem med kræft og måske afvente beslutning om igangsætning af genetisk analyse. Det er især relevant i de situationer, hvor en slægtning er alvorligt syg, og familien endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker gentest. Patienten eller familien (såfremt patienten ikke længere er i live) kan beslutte, at blodprøven skal destrueres.

Hvis ny viden opstår

Viden om genetiske forhold udvikles hastigt, og såfremt der opstår ny viden, som kan have afgørende betydning for dig eller andre familiemedlemmer, vil du/I som udgangspunkt blive kontaktet.

Symptomer og tegn ved Neurofibromatose type 1

De fleste med Neurofibromatose type 1 udvikler symptomer i løbet af livet, men det er individuelt hvor mange og hvilke symptomer, man udvikler. Denne forskellighed ses både mellem forskellige personer, men også hos samme person, der på forskellige tidspunkter i livet kan udvise forskellige symptomer. Der kan også være stor forskel indenfor den samme familie. Symptomerne omfatter:

Hud

Café-au-lait pletter (kaffepletter) forekommer hos stort set alle med Neurofibromatose type 1 og store pigmenterede pletter på huden, der ofte – men ikke altid - er til stede ved fødslen. Fregner er hyppigt forekommende hos personer med Neurofibromatose type 1 og ses særligt i armhulen og lysken.

Neurofibromer er godartede knuder i hud og underhud. De opstår som oftest sidst i barndommen/pubertet. Neurofibromerne kan være kosmetisk generende og kan medføre smerter og kløe. De kan øges i antal livet igennem samt ved graviditet. Nogle personer vil kun opleve få neurofibromer, men andre kan få flere hundrede.

Øjne

Lisch-noduli er små godartede knuder i øjet. De tiltager i antal gennem barndommen, og findes hos stort set alle voksne med Neurofibromatose type 1. Knuderne giver oftest ingen symptomer.

Opticusgliomer er godartede tumorer på synsnerven. De ses hos 15-20% af børn, men aftager i størrelse med alderen og ses derfor kun hos 5% af voksne med Neurofibromatose type 1. I sjældne tilfælde ses symptomer hos børn i form af skelen eller synstab.

Nervesystemet

De fleste med Neurofibromatose type 1  er normalt fungerede, men en mindre del kan være forsinkede i deres udvikling. En del børn med Neurofibromatose type 1 har også indlæringsbesvær og adfærdsproblemer. Man kan også se andre symptomer som epilepsi og træthed.

Bevægeapparatet

Hos nogle patienter med Neurofibromatose type 1 ses defekter i de lange rørknogler i underbenet, hvilket kommer til udtryk i form af skæve skinneben. Dette opdages typisk når barnet begynder at gå. Skoliose (skæv ryg) ses hos ca 10% og kan i nogle tilfælde være operationskrævende.

Nedsat knogletæthed (osteopeni) og øget tendens til knoglebrud ses også.

Kontrolprogram

Der er ingen behandling for Neurofibromatose type 1, men man kan kontrollere og afhjælpe de symptomer, man eventuelt udvikler. Når man har Neurofibromatose type 1, følges man livet igennem. Både børn og voksne følges i Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet, hvor man koordinerer de undersøgelser, man følger på andre afdelinger som f.eks.  Øjenafdelingen. Børn kan også følges på den lokale børneafdeling.

Udredning af din familie

Når du har fået stillet diagnosen, kan der være grund til at foretage genetisk testning af dine søskende, dine børn og forældre. I forbindelse med genetisk rådgivning, vil du med din behandlingsansvarlige læge tale om, hvordan du evt. kan informere dine familiemedlemmer.

Når man skal have børn

Patienter med Neurofibromatose type 1 har 50% sandsynlighed for at videregive tilstanden ved hver graviditet. For de fleste med Neurofibromatose type 1 giver dette anledning til at flere overvejelser, når man ønsker at stifte familie. Hvis man kender den genetiske variant i NF1, kan man udføre prænatal diagnostik, hvis man ikke ønsker at få et barn med Neurofibromatose type 1. Ved prænatal diagnostik kan man undersøge fostret omkring uge 11 i graviditeten ved moderkagebiopsi. En anden mulighed er ægsortering, som skal planlægges i god tid, inden graviditet opstår. Vi anbefaler altid, at man bliver henvist til samtale på Afdeling for Genetik, Rigshospitalet, for at blive informeret om de muligheder man har, gerne 1-2 år forud for, at man ønsker at blive gravid. Hvis man ikke kan påvise den årsagsgivende genetiske variant, er det ikke muligt at tilbyde prænatal diagnostik.

Hvis man ikke benytter sig af prænatal diagnostik, anbefales det, at barnet tidligt får taget en blodprøve for at afklare, om barnet har arvet Neurofibromatose type 1. Det vil typisk være Afdeling for Genetik eller Center for Sjældne Sygdomme, der bestiller blodprøven og giver svar til familien. Og hvis der ikke kan tilbydes prænatal diagnostik, vil barnet blive fulgt i Center for Sjældne Sygdomme mhp. om det udvikler Neurofibromatose 1.