Nerver - ultralydsskanning

Vi bruger ultralydsskanning til at få et billede af nervens struktur og forløb.

Formålet er at få et billede af nervens struktur og forløb.

Sygeplejerske ultralydsskanner patient

Før undersøgelsen

Undersøgelsen kræver ingen forberedelse.

Undersøgelsens varighed

Undersøgelsen varer ½ - 1 time.

Undersøgelsens forløb

Du ligger ned under undersøgelsen. Der påsmøres lidt ultralydsgel på huden, hvorefter undersøgelsen foretages med et ekkolod, som føres hen over huden.

Medicin

Bruger du medicin, skal du tage denne som vanligt.

Bivirkninger

Undersøgelsen medfører intet ubehag og er ufarlig.

Svar på undersøgelsen

Det er ikke muligt at få svar umiddelbart efter undersøgelsen. Inden for 8 dage sendes svar til den læge eller afdeling, der har henvist dig, som så vil orientere dig om resultatet af undersøgelsen.

Hvor foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår på en af Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelses adresser. Det fremgår af dit indkaldelsesbrev, hvor du skal møde op til undersøgelse.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail. Vores kontaktoplysninger kan findes i dit indkaldelsesbrev og på vores hjemmeside: rigshospitalet.dk/hnu
Kontakt venligst den matrikel, hvor du har fået tid til undersøgelse.

Redaktør