Gå til hovedindhold

Nedregulering CD 21 - lang behandling

Sygeplejevejledning til dig, der er i lang protokol med nedregulering på dag 21.

Nedregulering cyklusdag 21

 

Foto: Colourbox.dk

Denne pjece er til dig, der skal starte på nedregulering før din stimulation

Kære:

Du er nu klar til at starte på din nedregulering, som er en forbehandling til din fertilitetsbehandling.  

Du skal starte på nedreguleringsmedicinen:

__ Synarela næsespray, 1 pust x 3 dagligt, fra den __________ til den__________

__ Gonapeptyl 0,1 mg (1 sprøjte) x 1 dagligt kl. 22,

fra den __________ til den __________

__ Andet: __________________________________________


Du skal møde til ny skanning: __________ dag den __________, kl. __________

Synarela:
Synarela optages gennem slimhinden i næsen og svælget.  Du tager et pust, i det ene næsebor 3 gange i døgnet. Skift næsebor hver anden gang for at mindske ubehag. Hvis du er forkølet skal du pudse næsen for dit pust og du må gerne pudse næse efter dit pust.
Synarela skal opbevares ved stuetemperatur under 25 grader

Gonapeptyl:
Gonapeptyl er en engangssprøjte som du tager i maven, hver aften klokken ca. 22. Sprøjten er nem at tage men du må forvente lidt ubehag og blå mærker ved indstiksstedet
Gonapeptyl skal opbevares på køl ved 2-8 grader

Virkning af nedregulering: Nedreguleringsmedicinen hæmmer din egen produktion af det follikelstimulerende hormon (FSH) og ægløsningshormonet, LH. Hormonerne frigives normalt fra hypofysen i hjernen og medvirker til ægudvikling og ægløsning i den naturlige cyklus. Nedregulering forklares oftest som en slags kunstig overgangsalder, som bruges til at forebygge ægløsning i stimulationsperioden.  

Bivirkninger: I nedreguleringsperioden kan du opleve bivirkninger, typisk i form af hovedpine, hedeture og humørsvingninger. Ved hovedpine må du gerne tage 1 gram Panodil.

Nedreguleringsperioden: Nedreguleringsperioden varer typisk 14 dage. De fleste vil få menstruation efter ca. 1 uges behandling. Blødningen kan godt være forsinket, uden at det har betydning. Det kan således være, at du ikke har fået menstruation dagen før din planlagte kontrolskanning skal du ringe eller skrive til vores sekretær og aftale en ny skanningstid. Du skal fortsætte din nedregulering uden ændring.

Kontrolskanning:
På dette besøg kontrollerer vi om du er fint nedreguleret. Vi måler tykkelsen af din slimhinde i livmoderen som skal være ordentligt afstødt og tynd efter menstruationen. Herefter planlægges din videre behandling med FSH-stimulation af dine ægblærer. Nedreguleringen fortsætter frem til, at du skal tage den ægløsnende sprøjte.

Nyttige hjemmesider og apps:
www.medicininstruktion.dk
Her kan du se instruktion i, hvordan du stikker dig selv.
Vælg behandlingsområder og herunder Fertilitet, hvor du finder hjælp til: Bemfola, Fyremadel, Gonal-f, Menopur, Ovitrelle, Pergoveris og rekovelle (Gonapeptyl er samme instruks som Fyremadel)

MinLæge eller MinSundhed:  (App)
Her kan du altid se, hvilke åbne recepter du har. Tjek før du forlader afdelingen, at du har det medicin du skal bruge.
Har du brug for nye recepter, skal du tale med lægen om det.

Apotek (App)
Vælg dit foretrukne apotek. Herefter kan du se, om apoteket har den medicin på lager, som du skal bruge. Der er også en medicinhusker, hvor du kan indkode din medicin og det tidspunkt med en alarm.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Med venlig hilsen
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden