Støtte til familier med børn og unge
Når en forælder bliver hjertesyg, påvirker det hele familien. Børn og unge kan opleve at blive bange, bekymrede og forvirrede, fordi hjertet opleves som kroppens vigtigste organ.
Hverdagen kan være præget af forandringer, med nye rutiner som hospitalsbesøg, medicin og ekstra ansvar i hjemmet. Forskning fra Rigshospitalet viser, at hvert 9. barn op til 20-årsalderen i Danmark har en hjertesyg forælder.
Børn og unge kan reagere ved at
- vise følelser som for eksempel frygt, sorg, tristhed, vrede, angst eller lavt selvværd.
- bekymre sig for forældre og eget helbred.
- have svært ved at koncentrere sig i skole og fritid.
- påtage sig mere ansvar og udvikle nye praktiske færdigheder for at hjælpe forældrene.
Mestring i hverdagen
Vi anbefaler, at I som familie så vidt muligt bevare normaliteten i dagligdagen og giver rum for pauser til barnet eller den unge. Det kan være en god idé at:
- fortsætte med rutiner, institution, skole, fritidsaktiviteter og familieaktiviteter, så barnet eller den unge oplever stabilitet.
- give barnet frirum, hvor de kan være sig selv uden at fokusere på sygdommen fx hos venner, i skole/institution eller ved fritidsaktiviteter.
Sådan kan du tale med dit barn
Det er vigtigt at tale med barnet om sygdommen og give mulighed for at barnet kan stille spørgsmål. På den måde kan barnet forholde sig til fakta uden selv at skulle gætte, hvad der er rigtigt og forkert.
Vi anbefaler, at du som forælder:
- Taler åbent og ærligt om sygdommen på et alderssvarende niveau, barnet forstår.
- Invitérer til samtaler løbende, også små korte snakke giver tryghed.
- Anerkender barnets hjælp og ansvar hjemme.
- Informerer institutionen/skolen om situationen, så lærer/pædagoger kan støtte barnet.
Citater fra børn og unge, der har en hjertesyg forælder
Udtalelese fra pige på 16 år: "Jeg var virkelig bange, fordi det var hjertet… hvis det stopper, dør man".
Udtalelse fra pige på 17 år: "At gå i fitness hjalp mig, jeg kunne fokusere på mig selv og glemme alt andet".
Udtalelse fra dreng på 16 år: "Man tænker mere over, ok nu er det måske også min tur til at vise, at jeg også godt kan noget. Ja, tager noget mere ansvar i forhold til, at min far måske lige skulle slappe lidt af og komme ned på jorden og finde sig selv igen".