Vejledning til patienter om at dryppe ører.
Det er en fordel, hvis der er en, der kan hjælpe dig.
- Varm tuben/flasken med øredråber op i hånden.
- Læg dig om på siden, modsat det øre der skal dryppes.
- Hiv op i øret.
- Dryp 2 – 3 dråber ind i det syge øre. Hvis lægen har nævnt et andet antal dråber, skal du gøre dét.
- Bliv liggende i 5 minutter til dråberne har fordelt sig.
- Kom evt. lidt vat i øret derefter (vattet fjernes igen efter ca. 20 minutter).
Øredråber der indeholder sprit kan give en kortvarig svien i øret.
Hvis der skal dryppes i det andet øre, gentages ovenstående, efter 5 – 10 minutter.