Information til patienter om Myastenia gravis.
Hvad er myastenia gravis (MG)?
Myastenia gravis er en sjælden, kronisk, autoimmun sygdom, der opstår, når immunsystemet fejlagtigt angriber signaloverførslen mellem nerve og muskel, hvilket medfører muskeludtrætning. Denne muskeludtrætning bedres i hvile.
Selv om MG er en kronisk tilstand, er prognosen god, med den rette behandling.
Hvem får MG?
MG kan ramme alle, uanset alder, køn eller etnicitet, men diagnosticeres oftest hos kvinder mellem 20 og 40 år og mænd over 60 år.
Hvad er årsagen til MG?
Vi kender ikke årsagen til MG. Det er en autoimmun sygdom, hvor kroppens egne antistoffer reagerer mod signaloverførslen mellem nerve og muskel.
Signalstoffet, som overfører besked fra nerve til muskel, hedder acetylkolin. Antistofferne angriber acetylkolin-receptoren på musklen, så musklen modtager færre signaler fra nerven end normalt. Derved svækkes kraften i musklen, og musklen bliver hurtigere træt.
Symptomer
Symptomerne på MG er udtrætning af muskler ved aktivitet.
MG er opdelt i to hovedtyper, okulær og generaliseret MG.
1) Okulær MG påvirker kun øjenmuskerne (dobbeltsyn og hængende øjenlåg).
2) Generaliseret MG forårsager svaghed i andre muskler
Okulær MG
Vær opmærksom på, udvikling af tiltagende synkeproblemer, åndenød, eller problemer med at holde hovedet oppe. I disse tilfælde er det vigtigt at kontakte læge.
Sygdommen begynder oftest med hængende øjenlåg hhv. dobbeltsyn, og derefter, hos de fleste, at sprede sig til andre muskelgrupper indenfor ca. 2 år.
Det er meget karakteristisk, at symptomer på udtrætning eller kraftnedsættelse kommer, når musklerne bliver brugt gentagne gange, og at kræfterne vender tilbage efter kortere hvil. Symptomerne varierer derfor betydeligt i løbet af døgnet, og er ofte mest markante om aftenen.
Hvad er myasten krise?
Myasten krise er, når sygdommen forværres i sådan en grad, at vejrtrækningsmuskulaturen svækkes.
Tilstanden kræver omgående lægehjælp, da det kan føre til alvorlig livstruende vejrtrækningssvigt, som kræver respiratorbehandling. I meget sjældne tilfælde kan MG debutere som MG-krise.
Hvad kan forværre MG?
Infektioner, kirurgi, graviditet og tiden lige efter fødsel. Visse typer medicin kan også forværre symptomerne på MG. Hvis du skal have ny medicin eller du skal opereres, så er det vigtigt, at du oplyser lægen om MG diagnosen.
Det er vigtigt, at man er opmærksom på eventuelle forværringer, når man begynder på ny medicin, og i givet fald, skal du kontakte læge.
Hvordan diagnosticerer man MG?
Mistanken opstår på baggrund af sygehistorien, samt fund ved lægeundersøgelse. Fastholdes mistanken, tages blodprøve, for at måle autoantistoffer. Man vil finde autoantistoffer hos 85-90% af patienter med generalisereret MG, hvorimod kun hos ca. 50% af patienter med okulær MG.
Hos dem, hvor man ikke finder autoantistoffer, suppleres udredningen med neurofysiologisk undersøgelse, hvor man måler signaloverførslen fra nerve til muskel. Alle med bekræftet MG skal udredes med computertomografi (CT) af brystkassen, for at udelukke thymom, en tumor i brislen, som kan være medvirkende til MG. Thymom ses hyppigst hos patienter over 50 år.
Behandling af MG
Der findes forskellige kategorier af behandling:
- Symptomatisk behandling med pyridostigmin (Mestinon), som øger mængden af signalstof til musklen.
- Immundæmpende behandling, som mindsker dannelsen af autoantistoffer.
- Plasmaferese og immunoglobulin behandling bliver kun brugt ved truende eller regelret myasten krise.
Opfølgning
Opfølgende kontrol foregår i Nerve- og Muskelsygdomme, Klinik 8077, Rigshospitalet. Kontakt Nerve- og Muskelsygdomme på tlf. 35 45 80 77.