Gå til hovedindhold

Multipel Søvn Latens Test (MSLT) efter PSG under indlæggelse

Formålet med undersøgelsen er at vurdere tilbøjeligheden til søvnanfald om dagen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere tilbøjeligheden til søvnanfald om dagen.

Før undersøgelsen

Undersøgelsen foregår altid dagen efter en natlig polysomnografi-undersøgelse.

Elektroderne skal beholdes på.

Du vil blive hentet af en portør på neurologisk afdeling kl. cirka 08.00 og fulgt til Dansk Center for Søvnsygdomme, som er beliggende i opgang 5, afsnit 54/55.

På undersøgelsesdagen må du kun drikke vand, juice, saft og mælk. Du må spise som du plejer.

Undersøgelsens forløb

Undersøgelsen foretages af personale på Dansk Center for Søvnsygdomme. Du vil få anvist en undersøgelsesstue, hvor du skal opholde dig dagen igennem.

I løbet af dagen foretages 5 tests, hvor du ligger i sengen i 30 minutter og vi tester om du falder spontant i søvn. Mellem hver test er der 45 minutter, hvor du ikke må ligge i sengen

Efter 1. test vil du blive tilbudt morgenmad. Begrænset udvalg

Til frokost bliver du tilbudt et par sandwiches. Begrænset udvalg

Hvis du har behov for specialkost, skal du give besked til personalet dagen før.

Efter 5. test kan udstyret tages af og du kan tage hjem.

Mobiler og lign skal slukkes eller stilles på lydløs under hver test.

Bluetooth funktionen skal være slået fra på alle devices hele dagen, så det er ikke muligt at anvende feks. trådløse høretelefoner.

Undersøgelsens varighed

Samlet varighed kl. 08.00 til cirka kl. 15.00

Bivirkninger

Undersøgelsen er ufarlig.

Elektroder og selve udstyret kan genere huden og bevægefriheden, men derudover er der ingen bivirkninger.

Svar

Svaret sendes sammen med svar på polysomnografi. Svaret kan ses på minsundhedsplatform.dk og sundhed.dk.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden