I denne vejledning får du et overblik over, hvilke hygiejniske forholdsregler du skal tage ved madlavning, samt de fødevarer du bør undgå, når du er transplanteret med stamceller fra knoglemarven.

I forbindelse med din behandling kan du få nedsat immunforsvar på grund af kemoterapi, evt. strålebehandling og behandling med immundæmpende medicin. Det er derfor vigtigt, at du følger Fødevare- og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om håndtering af fødevarer, samt har god håndhygiejne.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at spørge personalet til råds.

Håndhygiejne – hvornår

Det er vigtigt at vaske hænder:

• Inden du går i gang med madlavning.
• Når du har rørt ved en råvare og skal i gang med tilberedning af den næste.
• Når du er færdig med madlavningen.

Madlavningens tre hygiejne-grundregler

• Varm op.
• Køl af.
• Undgå spredning af bakterier og virus.

De tre hygiejnegrundregler virker over for alle sygdomsbakterier, så du behøver ikke overveje, hvilken bakterie, der kan være problemet.

Varm op

Bakterier i maden dør ved stegning og kogning. Hakket kød, kød i tern og strimler, mekanisk mørnet kød, fjerkræ og retter med æg skal være varmet helt igennem til en temperatur på mindst 75 °C. Når du genopvarmer mad, er det ikke nok at lune maden. Maden skal være varmet helt igennem ved høj varme. Det gælder også mad, der skal gemmes til senere brug, og hvis man genopvarmer rester af mad. Det er ikke nok at lune maden.

• Æg er gennemvarmt, når det er hårdkogt. Brug pasteuriseret æg til retter som ikke varmebehandles.
• Fjerkræ er gennemstegt, når kødsaften er klar og kødet ikke længere er lyserødt indeni. 

Varm op - hakkekød

Retter med hakket kød kan godt se helt gennemstegt ud, selvom temperaturen i kødet ikke er blevet høj nok til, at eventuelle sygdomsbakterier er slået ihjel. For at sikre at ovnretter som f.eks. farsbrød er gennemstegte, bør du bruge stegetermometer.
Hakkebøffer, som steges på panden, skal som hovedregel stege i 13-15 minutter for at alle bakterier i kødet er slået ihjel (bøffer af 125 gram kød og ca. 2 cm tykke).

Varm op – Stege

Hele kødstykker, som oksestege eller flæskestege, indeholder som regel kun bakterier på overfladen. Derfor behøver hele stegen ikke at være gennemstegt. Hvis maden skal holdes varmt et stykke tid, skal maden hele tiden holdes rygende varm. For at undgå bakterievækst, må temperaturen ikke komme under 65°.

Varm op – mikroovn

I en mikrobølgeovn fordeler varmen sig forskelligt i retten. Derfor skal maden stå og hvile nogle minutter efter, at den er taget ud af mikrobølgeovnen, så varmen fordeler sig i hele portionen. Større stykker kød (som filet) og stege skal hvile i 15 minutter.

Køl af

Når mad opbevares koldt og nedkøles hurtigt, stopper vækst af de fleste bakterier. Bakterier formerer sig langsomt ved 5°C og derunder. Derfor må der højst være 5°C de steder i køleskabet, hvor der opbevares let fordærvelige fødevarer som kød, pålæg, middagsrester og mælk. Letfordærvelige fødevarer skal i køleskab hurtigst muligt efter indkøb.

• Ved 37°C kan én bakterie blive til 1.000 i løbet af tre timer, og 1.000.000 efter seks timer.

Køl af – rester der skal gemmes

Rester, som skal gemmes, skal nedkøles med det samme og sættes i køleskab, lige så snart det er dampet af. Maden må højest være 3 timer om at blive kold. Store portioner bør deles i mindre for at sikre en hurtigere afkøling.

Lune retter

Lune retter, der står fremme på bordet gennem længere tid, får efterhånden en temperatur på 20-40°C, og det er her, bakterierne trives bedst. Der er risiko for, at maden indeholder mange bakterier i løbet af kort tid.

Rester fra morgen- og frokostbord bør også sættes i køleskab.

Frostvarer skal optøs i køleskabet. Læg de frosne fødevarer i en skål, så de holdes adskilt fra andre fødevarer.

Undgå spredning af bakterier

Bakterier kan spredes mellem de forskellige fødevarer på køkkenbordet og i køleskabet. Derfor er det vigtigt at holde fødevarerne adskilt, både under opbevaring og ved tilberedning.

Det er vigtigt at bruge forskellige skærebrætter og knive til de forskellige råvarer. F.eks. mellem råt kød og grøntsager, som ikke skal tilberedes.

Frugt og grøntsager skal skylles grundigt.

Undgå spredning af virus

Pårørende som kaster op, har diarrè eller halsbetændelse, udgør en risiko for at smitte via fødevarer og bør derfor ikke lave mad til andre.

Hvis du spiser mad fra buffet er det vigtigt med god håndhygiejne. Det vil sige, du må ikke røre ved maden, da smitte også kan ske fra gæst til gæst via buffetmaden.

Mad fra restaurant og take-away

Hvis du ønsker at spise mad fra restauranter eller mad fra take away er det på eget ansvar, da hospitalet ikke kan stå til ansvar for hygiejnen udenfor hospitalet. Vi anbefaler, at du tjekker hvilken smiley stedet har fået.

Når du er indlagt

Dine pårørende kan tage mad med til dig imens du er indlagt. Maden skal spise med det samme eller sættes direkte i køleskabet.

Hvis maden transporteres langvejs fra, så opbevar  evt.  maden i en køletaske med fryseelementer.

Efter din transplantation

De beskrevne forholdsregler gælder de første 3 måneder efter transplantationen. Derudover er der nogen fødevarer du ikke må spise når du har nedsat immunforsvar.

• Fødevarer du ikke må spise.
• Blåskimmelost.
• Honning.
• Råt kød (undtagen sushi).
• Rå æg.
• Østers og muslinger.

Derudover er der ingen begrænsninger på, hvilke andre føde- og drikkevarer du må spise og drikke. Hold dog altid øje med om holdbarhedsdatoen er overskredet og kassér frugt og grønt med synlig fordærvede pletter.                  Du må gerne drikke vand fra vandhanen i eget hjem.