MR-scanning af hjertet

Information til børn og deres forældre om hvordan en MR-scanning af hjertet foregår.

Information til børn og deres forældre

Dit barn skal have lavet MR-scanning af hjertet. For at scanningen giver brugbare resultater, er det vigtigt, at dit barn kan samarbejde til undersøgelsen. Dit barn skal derfor være godt forberedt. Vi håber derfor, at du vil læse denne folder og informere dit barn grundigt inden scanningen. Der er også en praktisk øvelse I bedes lave. Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte vores børnehjertesygeplejerske og få råd og vejledning. Er par uger inden scanningen vil vores sygeplejerske kontakte dig telefonisk.

Billede af MR-skanneren

Hvad er en MR-scanning?

MR-scanning er en undersøgelse, der laver detaljerede billeder af hjertet. Det svære ved MR-scanning for børn er, at de skal ligge helt stille i ret lang tid (ca. 1 time) og skal kunne holde vejret på kommando nogle gange. Derudover larmer scanneren en del og der er begrænset med plads. Selvom der ikke er andet ubehag ved scanningen, kan det virke skræmmende. For at sikre, at det ikke bliver en ubehagelig oplevelse for dit barn, er det derfor vigtigt, at du som forælder tager dig god til at forberede dit barn.

Hvordan skal du forberede dig hjemme inden scanningen?

Under scanningen bliver dit barn bedt om at holde vejret nogle gange.  Det er lettere, hvis dit barn har øvet sig med et stopur hjemmefra.  Instruér dit barn i blot at fylde lungerne normalt og så holde vejret i 15 sek. Det kan virke svært til at starte med, men øvelse gør mester. Vi har en øve-scanner, du har mulighed for at prøve inden den rigtige scanning. Hvis du er interesseret i det, skal du kontakte vores sygeplejerske og aftale tidspunkt.

Hvordan skal du informere dit barn?

Inden scanningen skifter du til hospitalstøj. Det er vigtigt, at du ikke har noget metal på dig (telefon, hårspænder, øreringe etc.). Du ligger på lejet og får 3 klistermærker på brystkassen. Derudover får du hovedtelefoner på, så støjen dæmpes og vi kan instruere dig undervejs.

Når du ligger inde i scanneren, starter nogle høje bankelyde, så er der en lille pause og herefter starter bankelydene igen. Dette sker mange gange. Der er ikke noget der gør ondt.

VIGTIGT: Det er meget vigtigt, at du ikke flytter dig under scanningen.

Dine forældre kan sidde ved siden af scanneren under hele undersøgelsen. Hvis du synes det er ubehageligt, kan du naturligvis altid bede os stoppe scanningen. Hvis du er godt forberedt, er vi dog sikre på, at du kan klare det.

Kontrast

Nogle patienter (men langt fra alle) skal have indsprøjtet lidt væske i en blodåre (kontrast) undervejs. Hvis dit barn skal have kontrast, bliver du informeret inden scanningen.

Hvor lang tid varer undersøgelsen

Undersøgelsen varer ca. 1 time.

Har dit barn brug for at komme og se scanneren før I har tid til scanning, så kan I kontakte personalet i MR-scanneren på 35 45 88 20

Redaktør