Patientinformation
Lidocain viscøs er en mixtur, der virker lokalbedøvende på slimhinderne i mund og hals.
Du skal tage to teskefulde (ca. 10 ml) 15 minutter før måltiderne og eventuelt før du går i seng. Lad mixturen komme godt rundt i munden, før du eventuelt synker den. Hvis du ikke synker den, vil den kun virke i munden.
Pas på med varm mad og drikke. Lidocain viscøs bedøver slimhinderne i munden og halsen, og derfor kan du ikke mærke, hvis du bliver forbrændt.
Lidocain viscøs kan tages efter behov før måltiderne.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en læge eller sygeplejerske på afsnittet.