Gå til hovedindhold

Lamotrigin - behandling

Lamotrigin anvendes til behandling af nervesmerter. Lamotrigin findes i præparatet Lamictal.

Lamotrigin anvendes til behandling af nervesmerter. 

Præparat

Det er velkendt, at et medikament kan virke på mere end en sygdom. For eksempel virker Magnyl smertestillende samtidigt med, at det virker forebyggende mod blodpropper. Lamotrigin er udviklet til behandling af epilepsi, men kan også have en smertestillende virkning. Når vi udskriver præparatet til dig, er det altså ikke for at behandle epilepsi, men fordi vi har en forventning om at det vil kunne reducere dine smerter.

Virkningsmekanisme

Lamotrigin virker ved at stabilisere nervecellerne.

Hvilken dosis skal man tage

Normalt starter man med 25 mg dagligt i 2 uger, herefter 50 mg dagligt i 2 uger, herefter ifølge skema.

UgeMorgenAften
1+2025 mg
3+4050 mg
550 mg50 mg
650 mg100 mg
7100 mg100 mg

Optrapning med 50 mg hver uge skal fortsætte, til der er god effekt eller generende bivirkninger, dog højst 400 mg pr. døgn fordelt på 2 doser. Dosisøgning herefter efter aftale med lægen.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er hududslæt, søvnløshed, døsighed og uro. Lamotrigin bør ikke gives ved visse hjertesygdomme. Hvis der opstår uforklarede besvimelsestilfælde under behandling med lamotrigin, skal der overvejes udredning hos hjertelæge. Langvarig behandling med visse midler mod epilepsi øger risikoen for udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Hvis du og din behandlende læge i Dansk Hovedpinecenter forventer, at du skal være i behandling med lamotrigin i mindst 2 år, bør du gå til din egen privatpraktiserende læge med henblik på stillingtagen til behov for udredning (DEXA-skanning) og behandling (calcium og vitamin D)

Recepter

Du kan bestille recepter i Dansk Hovedpinecenter på den medicin, vi behandler dig med, på telefon 38 63 20 62 eller ved at skrive en besked i MinSP.

Hvis du har brug for at se dine receptoplysninger, henviser vi til:

  • MinSundhed (app)
  • Min Læge (app)
  • Apoteket (app)
  • Sundhed.dk

Sygeplejegruppens telefon

Har du spørgsmål til din behandling, kan du ringe til sygeplejegruppen på telefon 38 63 22 75.

Min Sundhedsplatform

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i din behandling, se kommende aftaler, melde afbud, se prøvesvar og udfylde spørgeskemaer. Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du også skrive direkte til os. Du kan også hente appen MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.

Du kan også læse i din egen journal på sundhed.dk.

Afbud og tidsbestilling

I tilfælde af afbud kan du ringe til sekretæren i Dansk Hovedpinecenter på telefon 38 63 20 62 eller skrive til os via MinSP.

Hvis din henvendelse ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en mail til os på hovedpine@regionh.dk.

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden