Næsten alle mennesker får lændesmerter en eller flere gange i livet. De fleste oplever kun få eller kortere perioder, mens nogle lever med hyppigt tilbagevendende eller vedvarende lændesmerter.  Langt de fleste har et godartet forløb hvor smerterne bedres over tid af sig selv

Ofte kan man ikke give nogen sikker forklaring på smerterne – heller ikke med scanning. Ryggen tager ikke skade af at blive brugt til almindelige aktiviteter, heller ikke hvis det gør ondt. Behandlingen vil ofte bestå af fysisk træning herunder rygtræning. 

Ryggens opbygning

Rygsøjlen er solidt bygget og tåler kraftige belastninger. Den består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Mellem hvirvlerne ligger bruskskiver, kaldet diskus, som har et blødt materiale i midten, der fungerer som ”stødpude”. Mellem hver hvirvel findes 2 facetled (”styreled”), de tillader den nødvendige bevægelse og sørger for stabilitet.

Der findes også ledbånd, som er med til at stabilisere rygleddene. Omkring rygsøjlen ligger der flere lag af muskler, de er vigtige for både bevægelighed og stabilitet.

Med tiden kommer der normalt aldersforandringer i rygsøjlen, særligt i diskus. Arvelige faktorer betyder meget for dette. Mange har svære aldersforandringer uden at have smerter.

Hvordan opstår smerterne?

Der er forskellige årsager til lændesmerter, men hos en stor del af patienter med lændesmerter kan man trods en grundig undersøgelse ikke påvise en sikker årsag til smerterne.

Forskning har vist, at smerter i lænden kan udløses både fra ryggens muskler, diskus, ledbånd, knogler og/eller styreled (facetled). I de fleste tilfælde kan man ikke sikkert afgøre, hvor smerterne kommer fra. Fagfolk kalder derfor denne type smerter for uspecifikke rygsmerter, men ellers bruges ord som lumbago eller lændehold.

Under alle omstændigheder er uspecifikke lændesmerter ikke udtryk for en alvorlig eller farlig rygsygdom, også selvom det kan gøre meget ondt.

En yderligere årsag til rygsmerter er, at nerverne i rygmarven kan blive mere følsomme. Det kan give smerter, selvom ryggens tilstand er normal. Denne øgede smertefølsomhed kan evt. spredes til andre dele af kroppen.

Symptomer

Lændesmerter uden nervetryk kan stråle ned i benene, men sjældent længere ned end til knæene. Lændesmerterne kan være meget kraftige, og mange bliver overraskede over, at lændesmerter kan gøre så ondt uden man kan give en sikker forklaring på smerterne. Smerterne kan påvirke nattesøvnen og føre til træthed og stress, hvilket igen kan forværre smerterne. Smerterne vil som regel aftage over et par dage til uger.

Hvordan stilles ’diagnosen’?

Diagnosen (uspecifikke) lænderygsmerter stilles ud fra din sygehistorie og en lægelig eller fysioterapeutisk undersøgelse af din ryg. Undersøgelsen skal også afklare, om du har andre sygdomme, som kan give lignende symptomer.

Røntgenbilleder og MR-skanninger

Røntgenbilleder og MR-skanninger bruges til at udelukke alvorlig rygsygdom (f.eks. brud i rygsøjlen eller kræft), hvis der er begrundet mistanke herom. MR bruges også til at påvise nervetryk, hvis der er bensmerter eller til at påvise betændelse (ved rygsøjlegigt).

Men man kan ikke se på en MR-skanning om diskus, muskler, facetled eller ledbånd gør ondt. For eksempel har hver fjerde i befolkningen en diskusprolaps på MR-skanning, som ikke generer dem, eller giver dem smerter.

Behandling

Det er vigtigt at huske, at ryggen bedst heler ved at være i normal bevægelse, og at det ikke er skadeligt eller farligt at være aktiv, selv om det gør ondt. 
 

Smertestillende medicin

Smertestillende medicin hjælper oftest ikke særlig godt. Man kan forsøge paracetamol og ibuprofen først.  Der er kun meget sjældent grund til at give anden smertestillende medicin og i så fald kun kortvarigt, idet anden smertestillende medicin kan medføre bivirkninger og afhængighed.

Træning og aktivitet

Mange har gavn af fysisk træning. Det kan være en fordel at få vejledning i et rygtræningsprogram. Det er vigtigt at supplere med fysisk aktivitet i form af almindelig motion, som for eksempel at gå, cykle eller svømme. Det er ikke bevist, at den ene form for træning er bedre end den anden. Derfor er det vigtig, at man kan lide det, man gør. Det gør det nemmere, at få gjort sin træning regelmæssigt – gerne mindst 3 gange om ugen.

Operation

Operation hjælper kun sjældent på rygsmerter. Ved meget langvarige invaliderende rygsmerter kan en rygkirurgisk vurdering i enkelte tilfælde være en mulighed.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at genoptage daglige aktiviteter og arbejde, så vidt det er muligt. Man skal ikke lade sig styre af smerterne og være bange for at lave bestemte aktiviteter. Ryggen er solidt bygget og kan tåle belastninger, også når der er rygsmerter. At ligge meget ned frarådes. Når man ligger meget heler ryggen dårligere, musklerne bliver svage, led bliver stive. Store undersøgelser har vist at man får flere smerter på lang sigt heraf.

Forsøg at have en optimistisk holdning til, at ryggen kommer i orden igen, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet, stimulerer det kroppens evne til at hele af sig selv.

Links

Forstå dine smerter i lænden

Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/ryg-nakke-bryst/laendesmerter-lave-rygsmerter/