Gå til hovedindhold

LOOP-recorder - information

En LOOP-recorder kan registrere og optage hjerterytmen. Den ligger under huden ved brystbenet og har batteri-kapacitet til at fungere i cirka tre år.

Patientinformation

Om LOOP-recorderen

En LOOP recorder kan registrere og optage hjerterytmen. Den ligger under huden ved brystbenet og har batteri-kapacitet til at fungere i cirka tre år.
 
LOOP recorderen er trådløs, og vil automatisk kommunikere med en sende-boks (CareLink-boksen) hver nat, såfremt du befinder dig indenfor 2 meter fra CareLink-boksen.

LOOP recorderen optager automatisk, hvis pulsen er unormalt hurtig eller langsom, og du kan også selv starte en optagelse (se nedenfor). Optagelselserne sendes via CareLink-boksen til hospitalet om natten. Disse sendinger gennemses i Pacemaker og ICD, klinik 3143 alle hverdage mellem kl. 9 og kl. 15. Hvis der er registreret betydende forstyrrelser i hjerterytmen vil du blive kontaktet telefonisk af hospitalet.

Om aktivatoren

Du får udleveret en lille aktivator, som du skal bruge hvis du får symptomer i form af besvimelse, nærbesvimelse eller unormal kraftig/hurtig hjertebanken. Aktivatoren sikrer at LOOP recorderen optager hjerterytmen under symptomerne (fra 7 minutter før du aktiverer til 30 sekunder efter).

Du skal holde aktivatoren hen over LOOP recorderen, og mens du holder aktivatoren der, skal du trykke på knappen med hjertesymbolet. Når statuslampen lyser (uden at blinke) er optagelsen gennemført og symbolet √ tændes.

Billede af LOOP-recorder
LOOP-recorderen
Billede af aktivatoren
Aktivatoren
Billede af CareLink-boksen
CareLink-boksen

Herefter kan du lægge aktivatoren til side og gennemføre en manuel sending med CareLink-boksen (se den vejledning du får udleveret sammen med Carelink-boksen).

Du bedes ringe til Pacemaker og ICD, klinik 3143 på telefon 35 45 48 25 hverdage mellem kl. 9 og 14 og fortælle hvilke symptomer du havde, da du brugte aktivatoren, så de har den information, når de gennemser din optagelse.

Om CareLink-boksen

Når du kommer hjem tilsluttes CareLink-boksen et strømstik og placeres i en afstand på max 3 meter fra din seng (fx på natbordet).

Du bedes udføre en manuel sending fra boksen cirka 1 time efter du første gang tilslutter den.

OBS! CareLink-boksen skal hele tiden være tilsluttet strøm. Både for at kunne sende optagelserne fra LOOP-recorderen, og for at kunne modtage opdateringer fra serveren.

I displayet på CareLink-boksen vises datoen for seneste sending.

CareLink-boksen sender via 3G-netværket, og forudsat at den er tilsluttet strøm, kan den sende optagelser, uanset hvilket land du befinder dig i. Sendingen sker uden beregning for dig.

Du kan tage CareLink-boksen med dig, hvis du overnatter udenfor hjemmet, fx ved længerevarende udenlandsrejse eller i sommerhuset.

Hvis du skulle blive indlagt på et hospital, skal du dog som udgangspunkt ikke medbringe CareLink-boksen.

Identifikationskort

Du får udleveret et identifikationskort fra producenten Medtronic, som du bedes bære på dig som dokumentation for, at du har en LOOP-recorder.

BEMÆRK VENLIGST: Specielle parkeringsregler, reglerne for brug af mobiltelefon og at Rigshospitalet er røgfrit område.

YDERLIGERE INFORMATION:
www.rigshospitalet.dk

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden