Gå til hovedindhold

Kunstigt knæ - information om

Heri findes oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med operation af kunstigt knæ.

I denne pjece finder du oplysninger, som kan være nyttige for dig, der skal have indopereret et kunstigt knæ.

Før operation

Træning

I det omfang, dit knæ tillader det, er det en god idé at træne op til en operation. At være i bare nogenlunde form vil gøre det lettere at komme på benene efter operationen. Få eventuelt en henvis-ning fra din egen læge til en lokal fysioterapeut. 

Rygning

Øger risikoen ved bedøvelse og forsinker sår- og knogleheling. Hvis du ryger, bør du stoppe med dette, når du beslutter dig for operation. Du kan evt. anvende nikotinplaster i en kortere periode for at mindske abstinenser og lette rygestoppet. Kontakt evt. din egen læge, hvis du har behov for yderligere hjælp til rygestop. 

Mad og drikke

Kroppen har brug for proteiner til at vedligeholde og genopbygge muskler og danne nyt væv. Derfor er det en god ide at spise en proteinrig kost en måned før operationen (fisk, fjerkræ, magert kød, fedtfattige mælkeprodukter og æg). 

Medicin

Du skal som udgangspunkt tage din vanlige medicin i tiden før operationen. Dog er der en del medicin, der medfører øget blødningstendens og derfor øger risikoen for øget blødning under operation. En uge før operationen bør du derfor undlade at tage gigtmidler (NSAID) inklusive acetylsalisylsyre (Kodimagnyl, Idotyl, Hjertemagnyl etc.) Tilladt smertestillende medicin i denne periode er paracetamol (Panodil) og morfinlignende stoffer som tramadol (Dolol etc.) og kodein. Hvis du er i regelret blodfortyndende behandling (Marevan), skal denne behandling pauseres 4 dage før operationen. Behandling med andre ”blodfortyndende” midler (thrombocytfunktionshæmmende midler) f.eks. Plavix eller Persantin skal pauseres 7 dage før operationen. Nogle former for naturmedicin øger også blødningstendensen. Derfor skal du undlade at tage naturmedicin i en uge op til operationen.

Hvis du har forhøjet blodtryk, dårligt hjerte eller problemer med stofskitet, kan det være en god ide at få tjekket denne behandling hos egen læge i god tid før operationen.

Alle ændringer i lægeordineret medicinering bør ske i samråd med din egen læge. 

Indretning af hjemmet

Den første tid efter en knæoperation er man lidt mindre mobil, primært på grund af smerter.  Mange vil også have behov for hjælp til indkøb, rengøring etc. Overvej derfor om hjemmets indretning kan tilpasses din situation.

Indlæggelse

Operationen medfører et mindre blodtab. I enkelte tilfælde anlægges et dræn, som typisk bliver fjernet dagen efter operationen. 
Du kan forvente at:

  • Knæet hæver og benet bliver ømt. Dette fortager sig efter-hånden
  • Blodtabet bliver evt. erstattet med en blodtransfusion
  • Du kan føle dig træt og uoplagt i en periode, hvor der bliver stillet store krav om træning

Smerter og hævelse

For at mindske hævelsen er det vigtigt, at det opererede ben ligger højt i sengen. Af samme årsag vil du have en høj støtteforbinding på benet de første 1-2 dage. Desuden vil en kølende bandage evt. blive benyttet for at mindske hævelsen og dermed også mindske smerterne.

Det er vigtigt, at du tager smertestillende medicin. De første uger efter operationen har man nemlig som regel en del smerter og det gør ondt at træne.

Den smertestillende medicin gør, at du alligevel kan træne. 

Infektionsrisici

Ved en førstegangsoperation gives forebyggende antibiotika 1-2 dage, og man er typisk indlagt 3-5 dage. 
Ved omoperation tages rutinemæssigt prøver, for at se om der er infektion, og der gives antibiotika til dyrkningssvaret foreligger, mindst 5-6 dage. Man er typisk indlagt i 5-6 dage, men er der komplikationer bliver indlæggelsestiden længere.

Efter operation

Operationen medfører et mindre blodtab, hvoraf en del opsuges af det dræn, der bliver lagt i knæet til næste dag.
Du kan forvente at:

  • Knæet hæver og benet bliver ømt. Dette fortager sig efterhånden
  • Blodtabet bliver evt. erstattet med en blodtransfusion
  • Du kan føle dig træt og uoplagt i en periode, hvor der bliver stillet store krav om træning

For at mindske hævelsen er det vigtigt, at det opererede ben ligger højt i sengen. Af samme årsag vil du have en høj støtteforbinding på benet de første 1-2 dage. Desuden vil en kølende bandage evt. blive benyttet for at mindske hævelsen og dermed også mindske smerterne. Det er vigtigt, at du tager smertestillende medicin. De første uger efter operationen har man nemlig som regel en del smerter og det gør ondt at træne. Den smertestillende medicin gør, at du alligevel kan træne. 

Ved 1.gangs operation gives forebyggende antibiotika 1-2 dage, og man er typisk indlagt 3-5 dage. Ved omoperation tages rutinemæssigt prøver, for at se om der er infektion og der gives antibiotika til dyrkningssvaret foreligger, mindst 5-6 dage. 

Man er typisk indlagt i 5-6 dage, men er der komplikationer bliver indlæggelsestiden længere.

Genoptræning under indlæggelsen

Afhængig af operationstidspunktet forventer vi, at du er oppe at stå næste formiddag. Dagen efter træner du med gangvogn om formiddagen, evt. med krykkestokke om eftermiddagen.

Tredje dag efter operationen træner du med krykkestokke. Fjerde dag træner du trappegang.  Alle dage trænes muskelstyrke og knæbevægelighed vejledt af en fysioterapeut. I begyndelsen retter træningen sig først og fremmest mod bevægelighed i knæet. 

Træning er også:

  • Selv at træne efter fysioterapeutens anvisning
  • Gangtræning med gangredskab
  • Komme ind og ud af sengen
  • Gå til og fra toilet, baderum osv. 

Efter udskrivelse

Under indlæggelsen vil du blive kontaktet af ergoterapeuten, som sammen med dig vil se på, hvilke hjælpemidler du kan få brug for efter udskrivelsen. 
Du kan låne hjælpemidlerne i tre måneder. Hvis lægen sammen med dig vurderer, at du har behov for at gå til genoptræning efter udskrivelsen, sender hospitalet en genoptræningsplan til din kommune, som efterfølgende kontakter dig, for at aftale den videre genoptræning.

Genoptræning

Såret er helet efter 3 uger, hvorefter metalclipsene kan fjernes hos din egen læge. Når du er kommet hjem, må du træne så meget, som du kan overkomme. Genoptræningsfasen er meget individuel, men strækker sig mindst over 2-3 måneder. Der er ikke restriktioner i forhold til almindelige dagligdags aktiviteter, men kontaktsport og løb frarådes af hensyn til protesens holdbarhed. Behov for smertestillende medicin kan variere fra få uger til 2-3 måneder.

Bevægelighed

Knæprotesen er konstrueret til at kunne bevæges mindst 130 grader, men en bevægelighed på 105-110 grader vil for de fleste være fuldt tilfredsstillende. Det vil sige, at man kan gå på trapper, rejse sig og sætte sig, samt cykle. Hvis din bevægelighed før operationen er nedsat, vil dette også være tilfældet efterfølgende.

Først efter 2-3 måneder vil knæet være rimeligt optrænet og uømt, men forbedringer kan opleves op til 1 år efter operationen. 

Arbejde

Du kan genoptage dit arbejde, når du kan overkomme dette. Du må tidligst føre bil efter 6 uger, og da kun såfremt du har fuld kontrol over benet. 

Efterkontrol

Vi ser dig i vores ambulatorium 3 måneder efter operationen til kontrol med røntgen. På dette tidspunkt skal du kunne gå sikkert og smertefrit uden krykkestokke og uden at halte. 

Det nye knæ

Hensigten med den operation, du får foretaget, er først og fremmest at afhjælpe dine smerter. Ved operationen fjernes det slidte knæled og der indsættes en knæprotese, som typisk består af mindst tre dele:

  • Et metalskjold på den nederste del af lårbenet
  • En metalplade på øverste del af skinnebenet
  • En plastskive imellem disse to der sidder fast på skinnebenet
  • Samt evt. en plastikplade på bagsiden af knæskallen (kan ikke ses på røntgenbillede)

Protesen indsættes i reglen uden cement. En knæprotese holder i 9 ud af 10 tilfælde i over 10 år. 

Det sker, at man må gentage operationen De hyppigste grunde er:

  • Manglende stabilitet i det indsatte proteseled
  • Løsning af protesen
  • Nedslidning af plastdelene
  • Betændelse omkring protesen
  • Brud omkring protesen
  • Behandlingen retter sig mod årsagen, men oftest vil man få indsat en omoperationsknæprotese, som adskiller sig fra den første protese. Den vil kunne ”bygges op” svarende til knogle- og ledbåndstab. Dvs. den er større
  • Holdbarheden er typisk lidt dårligere end efter 1.gangsoperation, men der er store individuelle variationer. 

Risici

Ved enhver operation er der risici, uanset hvor omhyggeligt ope-rationen udføres. Risici kan minimeres, men aldrig fjernes. Valg af operation er derfor altid en afvejning af fordele og ulemper ved operationen, sat i forhold til de gener, man har fra knæleddet. 

Sårhelingsproblemer

Overfladiske sårhelingsproblemer/forsinket sårheling ses hos mindst 10 %, og kræver sjældent aktiv behandling ud over lidt senere fjernelse af tråde/clips og evt. antibiotika. 

Betændelse

Betændelse omkring protesen opstår ved ca. 1% af operationer med indsættelse af knæprotese, hvilket gør at man må operere igen. Vi forsøger at imødegå dette med meget strenge krav til steriliteten samt ved forebyggende at give antibiotika. Du må kontakte os ved tegn på betændelse i form af rødme og varme af såret kombineret med feber, eller vedvarende sekretion af væske fra såret. Har man betændelse et eller andet sted i kroppen før operationen, skal denne betændelse være helbredt, før indsættelse af knæprotese kan komme på tale. Sår på selve knæet vil medføre, at operationen udsættes.

Blodprop i benet

Årebetændelse/blodprop i benet optræder klinisk kun hos 1-2 %. For at forebygge dette gives blodfortyndende medicin i fem dage. Det vigtigste er nok, at man kommer hurtigt ud af sengen.

Påvirkning af store nerver/kar

Påvirkning af store nerver/kar ved knæet er meget sjælden. Hyppigst er påvirkning af peroneusnerven, hvilket medfører dropfod (< 1 %). Der vil altid være et hudområde udvendigt for arret, hvor følesansen er nedsat /mangler. Dette plejer dog ikke at genere. 

Dårlig bevægelighed

Dårlig bevægelighed ses af og til, men der vil meget sjældent være behov for behandling ud over intensiv træning. 

Du skal kontakte vores sekretariat på, hvis der opstår tegn på infektion.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden