Kræft i urinblæren - vejledning og behandling

Læs om diagnosen, typer af behandling, og forskellige former for urinafledning efter behandling.

Vejledning om diagnose og behandling

Denne vejledning er et supplement til den mundtlige information, du får af læge og sygeplejerske på afelingen. Desuden får du udleveret et program for indlæggelsen. Vi anbefaler, at du læser den grundigt igennem. Ved indlæggelsen får du en samtale med både læge og sygeplejerske, og her kan du få svar på eventuelle spørgsmål.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Der udtages vævsprøver, som undersøges i et mikroskop for at stille den endelige diagnose.

I sjældne tilfælde kan det være nok med en kikkertoperation i blæren til at løse problemet, men oftest kræver det en operation hvor blæren fjernes.

Det er vigtigt at finde ud af, om der er spredning. Dette gøres ved en CT scanning af de andre indre organer.

Har du en påvirket nyrefunktion vil dette blive undersøgt nærmere med en renografi, som er en nyrefunktionsundersøgelse. Disse undersøgelser foretages ambulant på Rigshospitalet eller på det lokale sygehus.

Illustration af forskellige kræftstadier i urinblæren

Behandlingen

Behandling af blærekræft

I mange tilfælde må det tilrådes, at blæren fjernes helt ved en operation. Der følger mere om dette nedenfor.

Strålebehandling

Strålebehandling er et alternativ til operation, men reserveres primært til patienter, der enten ikke tåler eller ikke ønsker den kirurgiske behandling, idet strålebehandling ikke anses for at være lige så effektiv som operation.

Strålebehandling er også anvendelig, hvis der senere skulle opstå et tilbagefald af kræften, som ikke kan fjernes ved en operation.

Kemoterapi

Er der tale om udbredt kræftsygdom med spredning uden for blæren, dvs. til lymfeknuder, lunger, knogler eller lever, er eneste behandling kemoterapi.

I mange tilfælde anbefales det desuden, at der før operation for blærekræft, gives 4 gange kemoterapi. Dette forbedrer helbredelses chancen med omkring 5-8 %.

Operation

Hvordan foregår operationen?

Indgrebet kan foretages enten med en vanlig åben operation eller som kikkertoperation ved robot. Operationen med robot udføres gennem 5 fingertykke porte, hvoraf den ene bruges til et kamera. Til sidst laves en mindre åbning, hvorigennem blæren fjernes og urinafledningen foretages. Ved åben operation anlægges et lodret snit nederst på maven.

Fordelene ved en operation med robot skulle være, at det er mindre belastende for kroppen, at det bløder mindre og at man, i hvert fald teoretisk, hurtigere skulle komme ”ovenpå” igen. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt uafklaret om der er fordele ved operation med robot frem for åben operation. Vi tilbyder derfor de fleste patienter valget mellem de to metoder.

Hos mænd fjernes blære, prostata og sædblærer. Er der kræft i urinrøret, fjernes dette også gennem et lille snit mellem pungen og endetarmen.

Hos kvinder fjernes blæren, de indre kønsorganer (æggestokke, livmoder og æggeledere), samt en mindre del af skeden. Urinrøret bevares i sjældne tilfælde.

Det videre operationsforløb afhænger af, hvilken urinafledning du ønsker. Under operationen kan det blive nødvendigt med en eller flere blodtransfusioner.

Urinafledning

Når blæren er fjernet, skal urinen ledes ud på en anden måde. Der er 3 forskellige måder at gøre det på. De vil blive gennemgået på de kommende sider.

Flere undersøgelser viser, at livskvaliteten er lige god, uanset hvilken type urinafledning, du vælger. Det er os derfor magtpåliggende, at du selv er med til at vælge, hvilken type af urinafledning, der er den rigtige for dig. Med andre ord vejleder og rådgiver vi gerne, men det er og bliver dit eget valg. Vi vil derfor råde dig til at sætte dig grundigt ind i mulighederne og overveje hvad, der er af størst betydning for dig.

Alt materiale, (dvs. Katetre, stomiposer og plader, bind, bleer mm), udleveres gratis fra kommunen.

Urinafledning I - Urostomi

Navne
Urostomi, Bricker eller ileal konduite.

Fakta
Det er den hyppigst valgte afledning og den lettest tilgængelige. Afledningen sker gennem en stomi (urostomi) hvor urinen løber ud i en stomipose. Ved denne metode opnås fuld kontinens med det samme - det vil sige, at systemet er tæt. Du kan godt dyrke svømning, løb og lignende aktiviteter.

Fordele
Der er ingen problemer med at skulle op om natten for at tømme. Stomiposen tømmes ca. 4 gange pr. døgn, dette er dog afhængigt af væskeindtaget. Pladen skiftes hver anden dag, og der sættes en ny pose på dagligt.

Ulemper
Ulempen ved urostomien er det kosmetiske ved stomien og stomiposen.

Oplæring
Det er sygeplejerskerne i afdelingen, der oplærer dig i stomipleje. Du taler med en stomisygeplejerske inden du udskrives. Ved de ambulante besøg vil der også være samtaler med en stomisygeplejerske.

Illustration og billede af en urostomi

Urinafledning II - Neoblære

Navne
Tarmblære, neoblære, Studerblære.

Fakta
En tarmblære laves af et stykke tarm, der sys på urinrøret. Med denne løsning kan man lade vandet den naturlige vej ved at presse med mavemusklerne. Når blæren er fuld, kan der opstå en fornemmelse som ved luft i maven. Et andet signal er, at det kan mærkes, når den første dråbe urin kommer ned i urinrøret. Indtil man bliver fortrolig med disse signaler, må blæren tømmes på regelmæssige tidspunkter (efter et vandladningsskema).

Fordele
Den nye blære sidder hvor den gamle blære sad og kan derfor ikke ses.

Ulemper
Ulempen ved tarmblæren er, at der kan være nogen urin-inkontinens (urin-siven) og i visse tilfælde besvær med at tømme blæren. Det forventes, at 80 % bliver helt tætte i vågen tilstand, mens kun 50% bliver helt tætte under søvn. Halvdelen må altså indstille sig på at anvende et bind eller en ble.

Det vil vare nogle måneder, inden tætheden bliver så god, som det kan forventes. I det første halve til hele år er det oftest nødvendigt at tømme blæren midt om natten for at undgå lækage. Omkring 20% af patienter med en tarmblære kan ikke tømme den ordentligt og må indføre et kateter nogle gange i døgnet. Til gengæld er disse patienter oftest helt tætte. Du vil efter operationen blive oplært i at indføre et kateter i tarmblæren. 

Illustration af en Neoblære

Urinafledning III - Indiana pouch

Navne
Kontinent pouch, Indiana pouch.

Fakta
En pouch er et blærelignende reservoir lavet af et stykke tyktarm. Udførslen sker med en stomi, som er gjort tæt. Urinen tømmes ud fra pouchen ved at der indføres et kateter.

I begyndelsen tømmes pouchen efter et vandladningsskema (i starten hver 2. time, senere hver 3. time og én gang om natten). Bliver pouchen ikke tømt, løber den over. Efter ca. et halvt år er det oftest ikke nødvendigt med tømning om natten, da pouchen bliver større i løbet af det første år.

Fordele
Kosmetisk bliver stomiåbningen oftest meget lille og kan knapt ses. Den kan dækkes med et stykke plaster eller tørt stof.

Ulemper
I sjældne tilfælde kan der opstå vanskeligheder med indførsel af kateteret, men oftest lykkes det ved et nyt forsøg. En mindre ulempe er, at du altid skal medbringe katetre og der skal være mulighed for håndvask før tømning.

Oplæring
Sygeplejerskerne i afdelingen oplærer dig i at kunne tømme din pouch med et kateter.

Illustration af en Indiana pouch

Spørgsmål og kommentarer

Når du har læst informationsmaterialet igennem, kan det være en god ide at skrive kommentarer og spørgsmål ned. Medbring dem gerne ved næste besøg eller når du indlægges til operation. Både læger og sygeplejesker besvarer gerne spørgsmålene, hvis vi kan.

Redaktør