Patientinformation
Gode råd, når appetitten er lille
Når du er syg eller skal restituere dig, går kroppen i alarmberedskab i forsøget på at bekæmpe sygdommen. Derfor har kroppen brug for ekstra næringsstoffer. Men mange mennesker mister appetitten, når de er syge eller skal restituere sig, hvilket kan gøre det endnu sværere at få mad nok.
Spis mindre portioner – men oftere
Det er en god idé at fordele måltiderne over hele dagen. For eksempel morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, aftensmad og sen aften.
Spis mad med mest muligt indhold af proteiner og kilojoule (kJ)
Når appetitten er lille og den mængde af mad, du spiser, er mindre, kan dit behov for næringsstoffer dækkes ved at være opmærksom på, at den mad du spiser, indeholder mest mulig protein og kilojoule.
Vælg dine drikkevarer med omhu
Det er vigtigt ikke at drikke for meget postevand, da vand ikke indeholder kilojoule. Drik gerne et glas energidrik, mælk, kakao eller andre mælkeprodukter. Drik primært efter og imellem hovedmåltiderne, da det ellers kan give en unaturlig mæthedsfølelse.
Gode råd når appetitten er lille fra kogebogen ’Lidt men godt’, Finsencentrets kogebog.
Dagens menu af mellemmåltider kan bestå af:
- Hjemmelavet energidrik - vælg mellem æbleshake, appelsinkoldskål eller kærnemælkskoldskål
- Franskbrød eller bolle med smør og ost. Digestivekiks eller mariekiks med smør, ost eller nutella
- Peanuts, rosiner, marcipanbrød
- Chokolademousse, citronfromage. Energitæt is m/ jordbær eller vanille. Pandekager med is. Frisk frugtsalat med flødeskum.
Mellemmåltider| | Mængde | Energi kJ | Protein gram |
Sodavand Saftevand | 100 ml 100 ml | 170 150 | 0 0 |
Sødmælk Letmælk | 100 ml 100 ml | 270 190 | 3,5 3,5 |
Skummetmælk Milkshake-kakao | 100 ml 100 ml | 145 370 | 3,5 5,5 |
Æbleshake Kærnemælkskoldskål | 100 ml 100 ml | 590 355 | 6 5 |
Franskbrød m. smør og ost Franskbrød m. smør og marmelade | 1 skive 1 skive | 755 625 | 7 2 |
Kage Pandekager | 1 stk/40 g 2 stk | 690 1030 | 2 10 |
Chokolademousse Peanuts | 1 portion 1 pose/80 g | 1830 1920 | 6 22 |
Småkager Rosiner | 1 stk 1 pk/14 g | 110 180 | 0 0 |