Denne pjece er til dig, der skal starte på stimulation med FSH
Kære:
Du er nu blevet ultralydsskannet og er klar til at starte din hormonbehandling med FSH.
FSH: (follikel stimulerende hormon)
Du skal starte på din stimulation med FSH, som får folliklerne (ægblærerne) i dine æggestokke til at vokse.
_______________________________, __________ IE, fra den _________ til den __________
_______________________________, __________ IE, fra den _________ til den __________
Medicinen tager du som en indsprøjtning i maven, hver aften kl ca 22
Ægløsningshæmmer: (Antagonist)
For at forebygge et spontant ægløsningssignal fra hypofysen i hjernen, skal du tage den ægløsningshæmmende sprøjte i maven:
Ganirelix 0,25 mg (færdigblandet sprøjte), fra den __________ til den _________
Provera 10 mg (2 tabletter á 5 mg), fra den __________ til den ___________
Medicinen tager du hver morgen kl. _________ !
tidspunktet er fast, skal være imellem kl 06-09 morgen og må ikke afvige med mere end +/- 5 minutter.
Du skal møde til ny skanning:
__________ dag den __________, kl. __________
Behandlingsforløbet:
Hvordan virker medicinen: Ved hormonbehandling efterligner vi de naturlige hormoner i den kvindelige cyklus. Formålet med stimulation er, at modne flere follikler, end der normalt modnes i en naturlig cyklus. For at modne flere follikler, skal mængden af FSH øges i forhold til det naturlige niveau. Ved modning af flere follikler, håber vi at kunne øge chancen for, at opnå et godt æg til oplægning i livmoderen.
Du vil blive skannet nogle gange i løbet af din stimulationsperiode for, at vi kan følge udviklingen af follikler.
Når folliklerne vokser, producerer de hormonet østrogen. Østrogen stimulerer og opbygger slimhinden i livmoderen og gør den parat til, at modtage et befrugtet æg.
Østrogen påvirker også hypofysen i hjernen. Når østrogenniveauet bliver tilstrækkelig højt udløser det ægløsningssignalet, LH fra hypofysen. For at blokere dette signal, skal du tage en ægløsningshæmmer i den sidste del af stimulationsperioden.
Ved spontan ægløsning kan vi ikke tage æggene ud.
Når ægblærerne har den rigtige størrelse planlægger vi, hvornår du skal tage den ægløsnende sprøjte. Det er oftest mellem 8.-12. stimulationsdag.
Ægudtagningen foregår 1 ½ døgn efter ægløsningssprøjten er taget. De udtagne æg befrugtes med sædcellerne senere samme dag.
Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger til din stimulation er ubehag ved indstiksstedet, hovedpine, oppustethed og tyngdefornemmelse. Øvrige bivirkninger kan være kvalme, diarre, forstopplse, vægtøgning, brystspænding og acne.
De færreste kvinder oplever dog ikke særligt ubehag under stimulationen.
Recepter:
Ved behandlingsstart udskrives en medicinpakke til hele din behandling.
Køb kun det medicin du har aftalt med sygeplejersken.
Har du brug for nye recepter, skal lægen udskrive disse.
Tjek din telefon før du forlader afdelingen på disse apps:
MinLæge
MinSundhed
Her kan du se, hvilke åbne recepter du har.
En sjælden gang kan det være nødvendigt at afbryde eller ændre din behandling, Det kan være hvis æggene ikke udvikler sig som forventet eller hvis der udvikles så mange, at du er i risiko for at blive overstimuleret.
Det kan også blive aktuelt, hvis en af jer bliver syge med høj feber i forløbet.
Fiskeolie: Tager du fiskeolie er det vigtigt at du holder pause mens du er i behandling. Fiskeolie har en blodfortyndende effekt, hvilket kan øge risikoen for alvorlig blødning ved ægudtagning.
Tilskud: Fertilitetsmedicin er tilskudsberettiget på lige fod med anden medicin
Danmark: Giver tilskud til medicin ved fertilitetsbehandling.
Medicinpas: Ved rejser i Europa er det ikke nødvendigt med medicinpas. Medicinen medbringes som håndbagage.
Uden for Europa kan du få dokumentation hos sekretærerne for medbringelse af nåle.
Medicinpas fås på apoteket.
Medicinrester: skal afleveres på apoteket
Nyttige hjemmesider:
www.medicininstruktion.dk
Her kan du se instruktion i, hvordan du stikker dig selv.
Vælg behandlingsområder og herunder Fertilitet, hvor du finder hjælp til: Bemfola, Fyremadel, Gonal-f, Menopur, Ovitrelle, Pergoveris og rekovelle (Ganirelix, Gonapeptyl er samme instruks som Fyremadel)
Apoteket: Vælg dit foretrukne apotek. Herefter kan du se, om apoteket har den medicin på lager, som du skal bruge. Der er også en medicinhusker, hvor du kan indkode din medicin og det tidspunkt med en alarm.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Med venlig hilsen
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet