Knoglebetændelse

Knoglebetændelse er en infektion med mikroorganismer (bakterier eller svampe) i knoglerne.

Information til dig, der har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen, eller som er ved at få undersøgt, om du har denne form for sygdom.

Hvad er knoglebetændelse? 

Knoglebetændelse er en infektion med mikroorganismer (bakterier eller svampe) i knoglerne. Det latinske ord for knoglebetændelse er Ostitis. Hos voksne er ryghvirvlerne de knogler, der hyppigst rammes, det kaldes spondylodiscitis.

Hvorfor får man knoglebetændelse?

Bakterierne spreder sig typisk til knoglen via blodbanen eller fra en nærliggende infektion. Infektioner kan også opstå efter for eksempel kirurgiske indgreb på knogler, åbne knoglebrud eller andre skader, hvor bakterien har direkte adgang til knoglen. Det er ikke usædvanligt, at betændelsen spreder sig fra tandinfektioner, liggesår og lignende. Ofte findes dog ingen sikker forklaring på, hvorfra bakterierne er kommet.

I 75% af tilfældene skyldes sygdommen bakterier af typen Stafylokokker (Staphylococcus aureus). Den næst-hyppigst årsag er den gruppe af bakterier, der kaldes hæmolytiske streptokokker gruppe A. I en del af tilfældene finder man ingen direkte årsag.

Knoglebetændelse er ikke smitsom.

Hvor hyppigt er knoglebetændelse?

Det er beregnet, at sygdommen i gennemsnit hvert år rammer ca. 15-20 personer pr. 100.000 personer.

Nogle mennesker har øget risiko for at få knoglebetændelse. Det gælder f.eks., hvis man har sukkersyge, visse gigtsygdomme, nedsat immunforsvar, betændelse i munden eller hyppige blærebetændelser.

Hvad er symptomerne på knoglebetændelse? 

Symptomerne kan være vage og langsom indsættende, mest almindeligt er:

  • Smerter. Ca. 90% får ondt i ryggen svarende til det sted, hvor betændelsen sidder
  • Feber. Måske svingende og i længere tid (uger)
  • Smerter og træthed, som ikke umiddelbart lader sig forklare

Hvordan stilles diagnosen?

Udredning for knoglebetændelse vil bestå af blodprøver samt MR scanning. Svar på blodprøver vil i mange tilfælde kunne bestyrke mistanke om knoglebetændelse. Der er ofte forhøjet CRP (C-reaktivt Protein), sænkning og forhøjet antal hvide blodlegemer i blodet som tegn på infektion. 

Nogle gange påvises bakterier i blodet (bloddyrkninger). Andre gange vil det være nødvendigt at tage en vævsprøve fra knoglen, for at finde ud af, hvilken mikroorganisme, der er årsag til infektionen. Dette foregår i bedøvelse på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet.

MR-scanning af ryggen foregår på Afdeling for Røntgen og Skanning. I nogle tilfælde vil der blive foretaget extra undersøgelser for at afklare, om der er infektion andre steder i kroppen:

  • PET/CT-scanning for at påvise evt. bylder
  • Hjertescanning (ekkokardiografi) ved mistanke om infektion på hjerteklapperne (endocarditis) 

Hvordan behandles knoglebetændelse i ryggen? 

Formålet med behandlingen er at stoppe infektionen ved at udrydde bakterierne og hindre komplikationer. 

Antibiotika

Antibiotika er medicin, som dræber bakterier. Den antibiotiske behandling vil bliver specifikt rettet mod de påviste bakterier. Såfremt det ikke har været muligt at fastslå hvilken bakterie, der har forårsaget infektionen, vil behandlingen bestå af antibiotika, der slår de bakterier ned, der hyppigst er årsag til knoglebetændelse.

Som regel gives antibiotika ind i blodåren i 2-4 uger; efterfulgt af antibiotika som tabletter i 4-8 uger. Den præcise behandlingslængde afhænger af infektionens sværhedsgrad. Typisk er den samlede behandlingslængde 6-12 uger.

Mange patienter vil have gavn af at få anlagt et venekateter til administration af antibiotika og til at trække blodprøver (Long-line). Dette lægges under lokal bedøvelse af hospitalets anæstesilæger.

For at sikre der er kontrol over infektionen, vil du hyppigt få kontrolleret blodprøver (CRP; antal hvide blodlegmer).

Operation

Hvis det ikke er muligt at stoppe/få kontrol med infektionen med antibiotika alene, kan det blive nødvendigt at operere, så pus eller andet dødt væv kan tømmes eller fjernes fra knogleområdet. Det er typisk i tilfælde, hvor infektionen er meget udbredt, der er risiko for trykpåvirkning af rygraden og/eller hvis der påvises større bylder. Beslutning om operation foregår i tæt samarbejde med og udføres på Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet. 

Smertebehandling

Knoglebetændelse er langsom om at hele. Dine symptomer kan være til stede et stykke tid efter, at behandling er iværksat. Smertestillende medicin er nødvendigt hos de fleste patienter.

Genoptræning

Under indlæggelsen vil du blive vurderet af en fysioterapeut, der vil lægge en plan for din genoptræning både under og efter indlæggelsen.

Skal jeg være indlagt under hele min behandling? 

Ikke nødvendigvis. Hvis du kan klare dig selv og er tryg ved det, kan du muligvis bo på patienthotellet, komme til behandling i afdelingens dagshospital eller oplæres i selv at tage antibiotika hjemme. Vi vil gøre, hvad vi kan for at tilrettelægge en løsning, som passer til dig og din situation. 

Hvordan er langtidsudsigterne?

De fleste bliver raske efter behandlingen. Komplikationer kan være langvarige infektioner, som det er vanskeligt at få bugt med. I nogle tilfælde ses tilbagefald af knoglebetændelsen.

Skal jeg fortsætte med at komme i afdelingen efter, at min behandling er slut? 

Du vil ved udskrivelsen overgå til et ambulant kontrolforløb, hvor du vil blive fulgt af den samme læge med regelmæssige blodprøver og kontrolbesøg. 
 

Redaktør