Intensiv delirium

Patientinformationen er rettet imod pårørende til en der lider af intensiv delirium, og giver et overblik over baggrunden for intensiv delirium.

Kære pårørende

Denne information er til dig, der oplever at have et familiemedlem eller en ven, der lider af intensiv delirium. Vejledningen giver dig et kort overblik over, hvad intensiv delirium er. Hvis du i øvrigt har spørgsmål eller bekymringer omkring din pårørende, er du meget velkommen til at spørge personalet på afsnittet.

Hvad er intensiv delirium?

Intensiv delirium er en tilstand, som påvirker hjernens funktion. Delirium er en kendt bivirkning ved at være alvorligt syg og ligge på en intensiv afdeling.

Tilstanden kan også beskrives som midlertidigt hjernesvigt, ligesom andre af kroppens organer eksempelvis kan være påvirkede i forbindelse med sygdom. Intensiv delirium er en tilstand, som kan være rystende og skræmmende at opleve, både for patienten og for pårørende. Tilstanden kan vare fra få timer til mange dage.

Udstyret omkring patienten
Udstyret omkring patienten

Intensiv delirium er normalt

Delirium er en tilstand, som ofte ses hos alvorligt syge patienter. På intensive afsnit er der øget risiko for udvikling af delirium.

Andelen af patienter, som får intensiv delirium, kendes ikke præcist. Der er beskrivelser af delirium hos 10-70% af indlagte patienter, men tallene varierer meget, fordi tilstanden kan være svær at opdage.

Årsager til intensiv delirium

På et intensivafsnit er mange af de faktorer til stede, som kan give patienterne delirium. Årsagerne er fx infektioner, smerter, manglende søvn, påvirkning af hjernen, en høj alder, medicin, kirurgiske indgreb, respiratorbehandling og pludselig ophør med indtag af eksempelvis alkohol.

Personalet er opmærksomt på disse risikofaktorer og arbejder altid på at forebygge udviklingen af delirium.

Tegn på intensiv delirium

Patienterne vil ofte opleve en verden, der ikke giver mening for andre end dem selv. Nogle beskriver det som, at drømme og virkelighed ikke kan adskilles.

Det er vigtigt at forstå, at den enkelte patient til tider kan være helt overbevist om, at oplevelserne er virkelige og til andre tider være klar over, at de hallucinerer.

Patienter, som lider af delirium kan

  • have svært ved at tænke klart og koncentrere sig
  • være bange, meget urolige eller helt indadvendte
  • opføre sig anderledes end normalt fx ved at vise mistillid
  • opleve at se eller høre ting, som ikke er der - nogle gange meget ubehagelige ting
  • have svært ved at genkende andre mennesker
  • tro, at de er et andet sted end på en hospitalsstue

Behandling af delirium

Der findes ingen entydig behandling af delirium. Den vigtigste del af behandlingen er at behandle den eller de udløsende faktorer. Derudover vil behandlingen ofte bestå af en kombination af medicin og ikke-medicinske tiltag. Et af tiltagene vil bl.a. være at sørge for ro og hvile, så der ikke kommer unødige forstyrrelser, der kan udløse forværring i tilstanden.

Hvordan kan man hjælpe patienten?

Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe?

  • Besøge patienten ofte, da dette kan virke beroligende. Det kan som oftest være nok bare at sidde og holde i hånden
  • Tale beroligende til og med patienten, bruge korte sætninger og kun stille ét spørgsmål ad gangen
  • Tale om dagligdagen uden for hospitalet sammen med patienten
  • Være rolig, selv hvis patienten er urolig og bange
  • Undgå at korrigere eller diskutere med patienten. Prøve at skifte emne, hvis patienten giver udtryk for tanker, som virker ubehagelige
  • Skabe genkendelighed med eksempelvis billeder af familiemedlemmer, som kan anbringes på stuen
  • Fortælle personalet om vaner og ønsker

Hvad gør personalet for at hjælpe?

Personalet vil hjælpe patienten ved fx at

  • informere om tilstanden delirium og forsøge at berolige og korrigere eventuelle ubehagelige forestillinger
  • fremskaffe evt. briller og høreapparater
  • forsøge at skærme patienten mod foruroligende og forvirrende syns- og lydindtryk, herunder støj fra overvågningsudstyr og TV
  • hvis muligt sørge for enestue
  • opretholde en døgnrytme, så patienten kan sove om natten
  • fastholde patienten i virkeligheden
  • spørge de pårørende, om de nogle gange kan sidde hos patienten
  • give medicin, som lindrer eventuelle ubehagelige tanker og oplevelser
  • sørge for træning, så kroppen stimuleres, bliver træt, og patienten oplever at fungere nogenlunde normalt igen
  • trappe ud af respiratoren hurtigst muligt
  • sørge for, at patienten får nok ernæring og væske
  • behandle evt. kendte udløsende faktorer

Hvad er fremtidsudsigterne?

Langt de fleste tilfælde af intensiv delirium er forbigående og forsvinder efter nogle dage eller en uge. I sjældne tilfælde kan det vare længere. Hvis tilstanden fortsætter over en længere periode, kan det tage lang tid at komme sig helt. Patienten kan derfor i tiden efter indlæggelsen have svært ved at foretage sig de samme ting, som før indlæggelsen.

Ofte kan drømme og mareridt huskes, efter tilstanden med delirium er overstået. Derfor kan der være behov for at tale om, hvad der har været virkeligt, og hvad der har været drømme eller en del af tilstanden med intensiv delirium.

Hvis problemerne ikke forsvinder efter indlæggelsen, kan man evt. konsultere egen læge.

Vi håber, at du med ovenstående er blevet lidt klogere på tilstanden intensiv delirium. Skulle du fortsat have spørgsmål eller bekymringer, så står vi naturligvis til din rådighed.

Redaktør