Gå til hovedindhold

Informationsmateriale til database

Deltagerinformation om deltagelse i forskningsdatabase

Deltagerinformation om deltagelse i forskningsdatabase.

Forsøgets titel: Abortus Habitualis Database 

Vi vil spørge, om du vil give samtykke til, at oplysninger om dig og din eventuelle partner gemmes i en forskningsdatabase til fremtidig forskning indenfor gentagne graviditetstab. 

Før du beslutter, om du vil give samtykke, er det vigtigt at du fuldt ud forstår, hvad vi ønsker at gøre. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation grundigt. 

Hvis du beslutter dig for at deltage, vil vi bede dig om at underskrive en samtykkeerklæring. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive samtykkeerklæringen. 

Det er frivilligt at deltage i databasen. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage. I så tilfælde slettes alle oplysninger om dig fra databasen. 

Formål med databasen

Gentagne graviditetstab rammer omkring 1-3% af alle par, der forsøger at få et barn. Hos hovedparten af alle par kan vi efter endt udredning ikke finde nogen forklaring på, at graviditeterne går til. Det gør det meget vanskeligt at finde effektiv behandling. Det er derfor vigtigt, at vi forsker i området for i fremtiden at kunne hjælpe par med gentagne graviditetstab. I databasen gemmer vi oplysninger om jeres graviditetshistorie, resultater af udredning, og mange af de oplysninger, I giver os om fx jeres familiehistorie.  

Nytte ved databasen 

I udgangspunktet indebærer databasen ikke nytte for den enkelte deltager, da der er tale om fremtidig forskning. Det er dog værd at huske på, at de behandlingsmuligheder, vi har i dag, skyldes, at tidligere patienter har sagt ja til at deltage i lignende projekter. 

Bivirkninger, risici, komplikationer og ulemper 

Der er ingen risici, komplikationer eller ulemper forbundet med at være registreret i databasen. I forbindelse med fremtidige forskningsprojekter kan vi i nogle tilfælde kontakte dig/jer igen for at spørge, om I vil deltage. I kan til enhver tid frabede jer at blive kontaktet igen. 

Oplysninger om økonomiske forhold 

Enheden for Gentagne Graviditetstab har taget initiativ til databasen. Udvikling af databasen er finansieret af fondsdonationer. Der er ingen økonomiske interesser i databasen. 

Adgang til forsøgsresultater 

Alle resultater af fremtidige forskningsprojekter vil blive offentliggjort på videnskabelige konferencer og i videnskabelige tidsskrifter naturligvis i anonymiseret form. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden