Gå til hovedindhold

Information om efterbehandling af hudtransplantat og donorsted

Behandling af transplantat og donorsted efter neoglans operation

I denne pjece vil gerne informere dig om, hvordan du behandler dit hudtransplantat og donorsted, når du kommer hjem fra hospitalet

Hvilke forholdsregler skal jeg tage, når jeg bader?

Når hudtransplantatet og donorstedet er helet, må du gerne tage brusebad. Vi anbefaler, at du venter yderligere en måned med at gå i karbad, svømmehallen eller bade i havvand. Det er bedst at bruge en uparfumeret og mild sæbe, når du bader, da den nye hud er mere følsom end den "gamle" hud.

Hvor længe og med hvad skal jeg smøre hudtransplantatet og donorstedet?

Når såret på penis og låret er helet, skal hudtransplantatet og donorstedet smøres 1-2 gange dagligt med en uparfumeret fugtighedslotion i 1-1 ½ år eller så længe det virker tørt.

Fugtighedslotionen skal smøres på i et tyndt lag.

Du kan f.eks. anvende en uparfumeret fugtighedslotion fra Apotektet eller Matas. Grunden til at du skal bruge lotion og ikke creme er, at cremen kan være for fed.

Hvorfor smøres huden?

Hudens talgkirtler sørger normalt for en passende indfedtning af huden. Ved hudtransplantatet og donorstedet er denne evne ophævet/nedsat, da nogle af taglkirtlerne er fjernet. Det er derfor nødvendigt at smidiggøre den nye hud ved, at smøre den dagligt. Herved opnår man: 

  • at huden bliver mere elastisk
  • at huden bliver mere modstandsdygtig ved belastning
  • at du kan opnå et bedre kosmetisk resultat

Hvordan bør jeg forholde mig i forbindelse med solbadning?

Du skal undgå direkte sol på hudtransplantatet og donorstedet det første år efter operationen eller så længe hudtransplantatet og donorstedet er rødt, da der er øget risiko for solskoldning på grund af hudens følsomhed. Du risikerer at transplantatet og donorstedet bliver mørkere end den øvrige hud.

Denne mørkfarvning forsvinder ikke igen. Du kan evt. tage noget tøj på, som dækker transplantatet og donorstedet eller bruge en uparfumeret solcreme med faktor 20 eller derover. Vedr. solcreme anbefaler vi at du rådfører dig med apoteket eller Matas.

Hvornår må jeg dyrke motion?

Spørg lægen, da det afhænger af hvor dit transplantat og donorsted er, samt hvilken form for motion du dyrker.

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden