Ledsagelse af pårørende eller ven
Du vil modtage mange informationer om din behandling og vi anbefaler dig at tage en pårørende eller ven med, så i sammen kan huske og stille evt. spørgsmål.
Behandling af kræftsygdom
Kræftsygdomme kan behandles på flere forskellige måder. De mest almindelige behandlingsformer ved kræft i hoved- eller halsområdet er operation og/eller strålebehandling. I nogle tilfælde vil der blive givet kemoterapi i kombination med strålebehandlingen.
Hvis du skal behandles med stråleterapi eller kemoterapi, vil det foregå på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet eller Herlev Hospital.
Operation
Hensigten med en operation er at fjerne kræftvævet.
Selve operationen foregår under indlæggelse og foretages i fuld bedøvelse.
Indlæggelsestiden vil typisk være 3-5 dage. Ved større og langvarige operationer kan indlæggelsestiden være ca. 10-14 dage. Du vil i forbindelse med operationen få konkret vejledning om din operation og forventet indlæggelsestid.
Hvis du skal opereres, vil der blive taget en række vævsprøver, som bliver sendt til undersøgelse. Du vil få svaret på prøverne ved en samtale i Øre-, Næse- og Halskirurgisk 7046 ca. en uge efter operationen.
Strålebehandling
Strålebehandling er en behandlingsform, der har til formål at ødelægge kræftcellerne. Behandlingen strækker sig ofte over en periode på ca. 5-6 uger. Der gives strålebehandling ca. 5-6 gange om ugen.
Strålebehandlingen foregår oftest ambulant, dvs. at du ikke bliver indlagt under behandlingen. Behandlingen varer kun få minutter og du vil ikke kunne mærke nogen gener under selve behandlingen.
Hvis det vurderes at strålebehandlingen indgår i din behandlingsform, skal du undersøges i Afdelingen for Kæbekirurgi, hvor du får vurderet din tandstatus.
Afhængig af din sygdom og det samlede behandlingsforløb vil du evt. få fjernet tænder, der er i en tilstand, der ikke kan klare strålebehandlingen.
Vurdering og evt. behandling af dine tænder (tandfjernelse) vil ske enten samme dag, der afholdes behandlingskoncerence (MDT) eller som udgangspunkt dagen efter.
Når strålebehandlingen er afsluttes, vil der blive taget stilling til om de evt. mistede tænder i forbindelse med strålebehandlingen, kan/skal erstattes, f.eks. i form af en tandprotese.
Bivirkninger ved strålebehandling
Du kan få bivirkninger fra det område i hovedhalsregionen, hvor du bliver strålebehandlet.
De mest almindelige bivirkninger er:
- Hudgener
- Mundgener
- Træthed
- Smerter
- Risiko for vægttab
Kemoterapi
I nogle tilfælde vil man give kemoterapi og strålebehandling i kombination. Kemoterapien vil blive givet ambulant eller under indlæggelse. Kemoterapi gives om infusion i en åre.
Bivirkninger ved kemoterapi
Kemoterapien kan påvirke såvel raske celler som kræftceller. Afhængig af hvilken form for kemoterapi, du skal have, er der forskellige former for bivirkninger.
Hvad kan du selv gøre?
Du kan selv gøre noget for at forberede dig til behandlingen, uanset om du skal opereres eller have strålebehandling/kemoterapi. Det er vigtigt at du er opmærksom på følgende:
- Smerter
- Mad og drikke
- Rygning
- Alkohol
- Motion
Smerter
Det er vigtigt at undgå smerter. Du har eventuelt fået udleveret en recept på smertestillende medicin i forbindelse med din behandling. Kontakt os, hvis du ikke synes medicinen hjælper tilstrækkeligt. Dit almene velbefindende vil være bedre uden smerter, og hvis du ikke har ondt, vil du have nemmere ved at spise og drikke, som du plejer.
Mad og drikke
Mange patienter taber sig i forbindelse med deres kræftbehandling. Årsagen til vægttabet kan være selve sygdommen, gener fra behandlingen, smerter eller appetitløshed. Det kan være vanskeligt at spise tilstrækkeligt og kroppen kan komme i underskud af energi og næringsstoffer.
I tiden før behandlingen er det vigtigt, at du undgår at tabe dig og helst tager lidt på i vægt. Det kan derfor være nødvendigt for dig at ændre kostvaner og spise flere måltider om dagen eller supplere dig kost med proteindrikke. Sygeplejersken i Øre-, Næse- og Halskirurgi klinikken 7046 vil vejlede dig om gode kostvaner. For nogen vil det efter operationen blive nødvendigt at få tilført mad gennem en sonde for at kunne holde vægten og få medicin.
Rygning
Videnskabelige undersøgelser viser, at strålebehandling har en bedre effekt på sygdommen, hvis rygning undlades. Rygning mindsker iltoptagelsen i blodet og strålebehandling virker bedst ved maksimal iltoptagelse.
Videnskabelige undersøgelser viser også, at der er færre komplikationer efter en operation, hvis man ikke ryger.
På længere sigt øges risikoen for at kræften kommer tilbage, hvis man fortsætter med at ryge efter operationen.
Vi er klar over, at din nuværende situation kan gøre det svært for dig at holde op med at ryge. Men ved at holde op med at ryge, kan du imidlertid selv gøre en stor indsats for at forbedre effekten af din behandling. Du kan tale med sygeplejersken om mulighederne for hjælp til rygestop eller henvende dig til Stoplinien på WWW.stoplinien.dk eller tlf. 80 31 31 31. På hjemmesiden kan du finde gode råd til rygestop samt finde frem til et rygestoptilbud i dit nærormråde. Via telefonen kan du få individuel rygestopvejledning.
Alkohol
Videnskabelige undersøgelser viser, at hvis man drikker mere end 4 genstande om dagen, har man højere risiko for komplikationer i forbindelse med en operation. De mest almindelige komplikationer er lungeproblemer, infektioner, problemer med operationssåret eller at man bliver nødt til at være indlagt længere end nødvendigt. En genstand svarer til en pilsner eller et glas vin.
På længere sigt øges risikoen for at kræften kommer tilbage, især hvis man både ryger og drikker. Du kan tale med sygeplejersken om hjælp til at holde op med at drikke eller på WWW.alkohol.dk På hjemmesiden kan du finde gode råd til at holde op med at drikke samt finde et rådgivningstilbud i dit nærområde.
Motion
Hvis man er fysisk aktiv, får man et bedre helbred. Det vil også være en fordel for dig at holde dig i gang under indlæggelsen, da man ved at konditionen falder med 10% og muskelstyrken med 20-30% på bare en uge, hvis man ikke bevæger sig.
Mens du er indlagt kan du holde dig aktiv på forskellige måder: ved at vende dig hyppigt i sengen, stå ud af sengen så ofte som muligt, ved at gå små ture i afdelingen, bruge motionscyklen, der står i afsnittet eller ved at følge det træningsprogram Rigshospitalets fysioterapeuter har lavet. Du kan se programmet på Rigshospitalet interne fjernsyn eller få udleveret et skriftligt program fra sygeplejersken. Sygeplejersken kan også fortælle om du må lave alle øvelserne i programmet.
Når du kommer hjem, er det en god idé at fortsætte med at holde dig fysisk aktiv. Gå små ture i dit hjem eller små ture i dit nabolag på 10 – 15 minutter et par gange hver dag. Den allerbedste effekt har det, hvis du går i et tempo, så du bliver forpustet.