Information om ambulant operation i lokalbedøvelse

Heri findes Information om ambulant operation i lokalbedøvelse

Hensigten med denne pjece er at give dig nogle praktiske oplysninger i forbindelse med din ambulante operation, hvor du skal opereres i lokal bedøvelse.

Hvor foregår operationen?

I ambulatoriet for Ortopædkirurgi, Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling afsnit 3004 opgang 3 i stueetagen, medmindre du får andet at vide.

Hvad skal jeg medbringe?

  • Indkaldelsesbrev
  • Læsestof til eventuel ventetid
  • Din egen musik hvis du gerne vil høre det under operationen

Må mine pårørende komme med?

Dine pårørende er velkomne til at vente i venteværelset, mens du bliver opereret. Patienter under 18 år kan eventuelt have en pårørende med ind på stuen.

Skal jeg tage særlige hygiejniske forholdsregler?

Af hensyn til hygiejnen har personalet operationshue og -maske på under operationen. Du får ligeledes en operationshue på og skal tage skoene af inden du kommer ind på stuen. Såfremt du skal opereres i ansigtet, bør du undlade at tage make-up og mascara på.

Må jeg spise inden operationen?

Operationen foregår i lokalbedøvelse, derfor anbefales det, at du har spist og drukket noget inden operationen. Du vil være vågen under hele operationen.

Hvordan foregår operationen?

Efter du er lagt tilrette på operationslejet, vasker sygeplejersken det område, hvor du skal opereres. Herefter anbringer hun nogle sterile stykker uden om operationsområdet for at holde operationsområdet sterilt. Lægen sprøjter derefter lokalbedøvelse ind i området, hvor du skal opereres. Lokalbedøvelsen virker hurtigt og varer ca. 3 timer.

Har jeg smerter efter operationen?

Som regel kan smerter efter operationen afhjælpes med Paracetamol (Panodil, Pinex), som kan købes i håndkøb. Følg doseringsvejledningen på pakken. Præparater med acetylsalisylsyre, f.eks Kodimagnyl bør du undgå, da det øger risikoen for blødning. Hvis Paracetamol ikke er nok til at dække dine smerter, kan du tale med lægen, som har opereret dig eller din egen læge om at få noget andet smertestillende medicin. 

Er der forholdsregler efter operationen?

Det afhænger af, hvor på kroppen du er opereret. Er du opereret i ansigtet eller på hovedet, bør du de første dage undgå:

  • At bukke hovedet nedad
  • At drikke og spise noget der er varmt
  • Ligge fladt i sengen (du kan bruge en ekstra pude)

Er du opereret omkring munden, bør du kun spise blød eller flydende kost i ca. tre -fem dage. Tal med lægen eller sygeplejersken om dette i forbindelse med operatonen.

Er du opereret på benet, er det bedst at have benet oppe f.eks. på en stol, når du sidder ned. Du bør undgå at gå for meget.

Personalet vil informere dig om, hvor meget du må foretage dig efter operationen, bl.a. hvornår du må gå på arbejde og hvornår du må dyrke motion.

Hvornår skal trådene fjernes?

Dette afhænger af hvilken operation du har fået fortaget. Du vil enten få en tid i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi og Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling ______ eller få at vide, hvornår du kan gå til din egen læge______

Rygning og nikotinplastre

Se pjecen ”rygning og operation”.

Hvordan skal jeg komme hjem efter operationen?

Du må ikke selv køre bil eller cykle hjem efter operationen. Det er forskelligt, hvor meget du må anstrenge dig efter operationen, og derfor bør du i nogle tilfælde have nogen til at hente dig. 

Tid for ambulant operation

………dag,  den ….. /…..-…….. klokken ………

______________________________________________________

______________________________________________________

______________________________________________________

______________________________________________________

Redaktør