Information om akut kontakt til Klinik for Børn og Unge med Lungesygdomme

Ved behov for akutte besøg eller vejledning kontaktes sygeplejersken om morgenen i telefontiden

Klinik for Børn og Unge med Lungesygdomme varetager behandling af mere end 1200 patienter fra hele landet. 

Vi ser børn og voksne med komplicerede og sjældne lungesygdomme samt mere almindelige og mindre komplicerede tilstande. Vores patienter kommer fra nær og fjern, og kan være henvist fra andre sygehuse, speciallæger i børnesygdomme, og speciallæger i almen medicin fra det lokale optageområde. 

Behov for akut kontakt kan variere

Ved akutte henvendelser omkring sygdom, vurderer vi jeres konkrete problem. Vi vurderer og prioriterer, om man skal ses akut samme dag eller kan vente til dagen efter. Vi har desværre ikke kapacitet til at se alle patienter med akutte behov.

Hvad gør man og hvad sker der

Ved behov for akutte besøg eller vejledning kontaktes sygeplejersken om morgenen i telefontiden. Sygeplejersken og lægen vurderer om og hvornår man skal komme hos os. I nogle tilfælde skal man søge egen læge, børnemodtagelse eller lokalhospital. Vi rådgiver om, hvordan I skal forholde jer. 

Svar på diverse undersøgelser

Med mindre andet er aftalt, er den almindelige regel, at vi kontakter jer ved behov for behandling eller yderligere undersøgelser. Hvis man ikke kontaktes, tages svar på undersøgelser op ved næste konsultation.
Vi beder om, at opkald foretaget ”for en sikkerheds skyld” begrænses mest muligt.

Redaktør