Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte

Nyfødte børn kan få mange forskellige typer infektioner.

Nyfødte børn kan få mange forskellige typer infektioner: Lungebetændelse, hjernehindebetændelse (meningitis), betændelse i nyrer og urinveje, såkaldt blodforgiftning, der skyldes bakterier i blodet. Der kan også opstå en mere afgrænset infektion i huden.

Infektioner hos nyfødte skyldes ofte bakterier, men kan skyldes virus eller svampe. Infektionen kan starte ved fødslen, under fødslen eller mens barnet er indlagt efter fødslen.

Hvorfor får nyfødte infektioner?

Det nyfødte barns forsvar mod infektioner (immunforsvaret) har ikke stiftet bekendtskab med bakterier og virus tidligere. Barnet har derfor endnu ikke haft mulighed for at danne sine egne antistoffer mod infektioner.

Nyfødte børn kan fødes med infektioner. Eksempelvis kan barnet have pådraget sig eller være blevet smittet med bakterier i forbindelse med fødslen. Risikoen, for at barnet får en infektion er større, hvis moderen har en infektion, fordi bakterierne så vil kunne passere fra mor over moderkagen til barnet.

For tidligt fødte og syge nyfødte

Det for tidligt fødte barn har på grund af den tidlige fødsel ikke nået at få så mange antistoffer fra sin mor, og barnets naturlige immunforsvar (de hvide blodlegemer) vil stadig være umodent.

For tidligt fødte og syge nyfødte har ofte behov for at få tilført væske og næring gennem drop. Det giver en øget risiko for bakterieinfektion i blodet.

Hvordan reagerer et nyfødt barn med infektion?

Symptomerne er ikke karakteristiske og kan forveksles med symptomerne på andre tilstande. Man vil derfor som forældre ofte opleve, at vi behandler barnet med antibiotika, selvom vi kun har mistanke om, at barnet har en infektion. Det er nødvendigt, fordi infektioner, der ikke bliver behandlet i tide, kan blive farlige for barnet. I de tilfælde hvor infektionen ikke kan bekræftes vil behandlingen typisk stoppe efter tre døgn.

Ellers kan symptomerne være:

  • sløvhed
  • pauser i vejrtrækningen (apnø)
  • andre vejrtrækningsproblemer
  • evt. øget behov for ilt
  • vekslende temperatur
  • nedsat evne til at optage maden
  • bleg hudfarve
  • lavt blodtryk
  • kramper (specielt ved meningitis)

Hvordan finder vi ud af, at barnet har en infektion?

Mistanken bliver ofte rejst af enten moren eller den sygeplejerske, der passer barnet. Hvis der er mistanke om infektion, vil lægen undersøge barnet, tage blodprøve for at se, om der vokser bakterier i blodet og evt. lave rygmarvsprøve for at udelukke meningitis. Sygeplejersken kan tage slim fra luftvejene og urinprøve og sende det til undersøgelse for at se, om der er lungebetændelse eller urinvejsbetændelse. Afdelingens bioanalytiker vil tage en blodprøve for at måle et protein i blodet (kaldet CRP), der bliver forhøjet ved bakterieinfektion.

Hvordan behandles infektioner?

Det vigtigste ved behandlinger af infektioner er at starte antibiotisk behandling. Vi vil ofte vælge at behandle barnet med mere end et middel, for at sikre barnet mod de hyppigste bakterier. Virus og svampe behandles med andre midler end bakterier. Oftest findes der ikke nogen behandling for virusinfektioner, men de er ikke så alvorlige og forsvinder som oftest af sig selv. Nogle børn må kortvarigt behandles i respirator og med medicin for lavt blodtryk, hvis infektionen er alvorlig.

Hvilken betydning vil det få for mit barn at have en infektion som spæd?

Der er som oftest ingen bivirkninger på længere sigt efter infektioner. De fleste børn bliver hurtigt raske, når de behandles med antibiotika mod infektion. Under behandlingen observerer vi barnet nøje og sørger for at det er den rigtige behandling der bliver givet.

Redaktør