Hypofyseinsufficiens

Hypofysen er en lille hormonproducerende kirtel, der ligger inde bag næsehulen lige under synsnerverne. Ved hypofyseinsufficiens har man nedsat eller manglende produktion af hormoner fra hypofysen.

Dekorativt billede

Hypofysen er en lille hormonproducerende kirtel, der ligger inde bag næsehulen lige under synsnerverne. Hypofysen er placeret i en knoglelomme i bunden af kraniet. Hypofysen er ophængt i en tynd stilk under hjernen. Stilken forbinder hypofysen med hjernen. Hypofysen producerer en lang række overordnede hormoner, der styrer andre kirtler i kroppen. Hypofysen består af en forreste lap og en bageste lap.

Forreste lap udskiller følgende hormoner:

Væksthormon påvirker knoglernes længdevækst og muskelvæksten hos børn og unge. Hos voksne vedligeholder væksthormon fedtforbrændingen, sænker kolesteroltallet og stimulerer dannelsen af muskel- og knoglevæv.

Prolaktin stimulerer til dannelsen af mælk under graviditet og amning.

Kortikotropin (ACTH) stimulerer binyrebarken til udskillelse af binyrebarkhormon (kortisol). Kortisol er et vigtigt stresshormon. Kortisol påvirker kroppens muskulatur, knoglevæv, kredsløb og immunsystem.

Skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH) stimulerer skjoldbruskkirtlens udskillelse af stofskiftehormon. Gonadotropiner (FSH og LH) påvirker kønskirtlerne til dannelse af kønshormon. Hos mænd er det testosteron fra testiklerne, og hos kvinder er det østrogen fra æggestokkene.

Bageste lap udskiller:

Antidiuretisk hormon (ADH) som nedsætter vandudskillelsen via nyrerne. Oxytocin der stimulerer livmoderen under fødslen.

Hypofyseinsufficiens kan betyde nedsat produktion af et eller flere hormoner fra hypofysen. Symptomerne og behandlingen afhænger af hvilke hormoner, der ikke produceres i tilstrækkelig mængde og til dels af årsagen. Symptomerne på hormoninsufficines kan derfor være meget diskrete og forværres ofte gradvist over lang tid.

Årsagen er oftest en godartet langsomt voksende tumor, der trykker på hypofysens øvrige celler, som derfor gradvist producerer mindre hormon. Årsagen kan også være følger efter et kirurgisk indgreb eller strålebehandling. Hovedtraume kan i nogle tilfælde være medvirkende forklaring.

Symptomer på nedsat eller manglende:

Væksthormon

Træthed, ophobning af fedme på maven/taljen, nedsat muskelmasse og nedsat fysisk kondition.

Kortikotropin (ACTH)

Træthed, appetitløshed, vægttab, lavt blodtryk, svimmelhed, kvalme, opkastninger og forstyrrelser i saltbalancen.

Skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH)

Lavt stofskifte, myksødem, viser sig ved træthed, forstoppelse, vægtøgning og kuldskærhed.

Gonadotropiner (FSH og LH)

Mangel på kønshormoner medfører nedsat seksuallyst, tab af kønsbehåring og hår under armene. Ufrivillig barnløshed. Mænd får mindre testikler, nedsat produktion af sædceller og mindre skægvækst. Kvinder får udsættende menstruationer som følge af manglende ægløsninger og øget risiko for osteoporose.

Antidiuretisk hormon (ADH)

Store mængder tynd urin, tørst og øget væskeindtag

 

Hypofysefunktionen testes ved hjælp af blodprøver og stimulationsundersøgelser hos vores bioanalytiker i Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme, klinik 7562. 

Det kan komme på tale at foretage øjenundersøgelse med henblik på at undersøge om synsfeltet er påvirket af en svulst, der trykker på synsnerverne.

Det kan også komme på tale at bestille en MR-scanning af hypofysen.

Behandlingen retter sig mod den tilgrundliggende sygdom, hvis det er muligt. Samtidig kan man i dag erstatte mange af kroppens kirtlers hormonproduktion, og patienter kan dermed få et tilnærmelsesvist normalt liv.

Redaktør