Du skal have foretaget en hudbiopsi. I denne pjece kan du læse om, hvordan det foregår.
Sted
Indgrebet foregår i Nerve- og Muskelsygdomme, klinik 8077. Du bedes melde din ankomst i klinikkens information.
Inden indgrebet
Der er ingen forberedelse til indgrebet. Du skal dog være opmærksom på at fortælle personalet, hvis du er i blodfortyndende behandling - senest en uge inden indgrebet.
Praktisk udførelse
Indgrebet varer ca. 15 min. og udføres af en læge eller en sygeplejerske. Du får lagt lokalbedøvelse, og fra et sted på dit ben udtages et lille stykke hud på ca. 3 mm. Du får efterfølgende et vandtæt plaster på begge sår. Sårene vokser selv sammen.
Efterforløb
Biopsistedet kan føles ømt i dagene efter, hvilket er helt normalt. Du kan fjerne plastrene efter 2-3 dage. Undgå karbad 3 dage efter. Du kan bevæge dig som du plejer efter indgrebet.
Svar
Vi har normalt svar på undersøgelsen efter ca. 2 måneder. Vi sender et brev til dig med tid til konsultation hos lægen, hvor du får svar på din biopsi