Hoved/hals-området, følger efter strålebehandling, grønlandsk og dansk

Information på grønlandsk og dansk om de følger, der kan forekomme efter endt strålebehandling i hoved/hals-området.

Napparsimasunut ilitsersuut / Patientvejledning

Nakorsartinneq naammassisoq – sunniutaali kingunerluutaalu atuutiinnartut

Niaqqukkut/toqqusaakkut kræfteqarninnut nakorsartinnerit ilinnut immaqalu qanigisannut iliuuseqarnissamik immikkut ittumik piumasaqaatitaqarsimassagunartoq naammassivoq.

Amerlanerit nakorsartinneq naammassippat kingunerluutaarunnissamittaaq eqqarsassapput. Kisiannili qinnguartartinnerup sunniutai qinnguartartiffiup nalaaniittut sap. ak. tulliuttuniit qaammatit arlallit pallillugit taamaaginnarallassapput. Tamanna qinnguartartinnermut atatillugu kingunerluutit taamaaginnarsinnaanerannik nakorsartinnerullu naammassineraniit sap. ak. ataatsip marlullu akornanni tulliuttuni ajornerpaasarnerannik isumaqarpoq.

Quppersakkami matumani nakorsartereernerup kingorna ukioq siulleq kingunerluutaasinnaasut nakorsartinnerullu nassatarisinnaasai suullu maluginiassagitit, illit nammineq qanoq iliorsinnaanerit sumilu ikiortissarsisinnaanerit nassuiarneqarput.

Quppersakkami makku nassuiarneqarput:

  • Ameq qinnguartartiffiusoq
  • Nipi
  • Panertoorneq, kigutit qarnullu paarinissaat
  • Nerineq – mamassusersisinnaassutsip allanngornerani, panertoornermi iisilluarsinnaannginnermilu oqimaassutsip nikisinnaveersaarsinnaanera 
  • Qasoqqaneq – kræftimik nappaateqareernermi ingerlaqqinneq 

Ameq

Piviusoq:  Ammip qinnguartarneqartup tasisuaarsinnaanera annikillisinnaavoq qalipaataalu allanngorluni. Tamanna seqinertinikkut ajornerulersinnaavoq. Qinnguartartiffiup nalaani ammip qalipaataata allanguutaa taamaaginnassaaq. Qinnguartartiffiit meqqunippiarfiussanngillat meqqunissaavissinnaallutilluunniit.
 
Tallup ataani ammip tasissimasup ikia qinersit imaanit katersuuffiusinnaavoq, taamaalilluni ameq pullalissaaq manngertillunilu- taamaalineq ilaasa ”qingalissuup talluanik” taasarpaat. Iliuuseqanngikkaanni inuit ilaannut taamaaginnalersitsisinnaavoq.

Qinnguartartereernermi sap. ak. pingasut siulliit ameq qinnguartagaasimasoq asannaveersaarlugu qaqorsaasernaveersaarlugulu mianersuunneqassaaq. Tipigissaammik, tarnutinik, unngiaammik savissalimmik sprittimillu atueqimak. Ammit tarnummik tipigissaatitaqanngitsumik taniguk.

Qinnguartartereernerup kingorna sap. ak. pingasut sisamallu akornanni qaangiuppata nalinginnaasumik imermik qaqorsaammillu atuillutit asattorsinnaanngussaatit. Immami naluttarfimmilu klorilimmi nalussinnaanngoqqissaatit, allarteraangavilli mianersortassaatit. Arnat pinnersaatinik tanissinnaanngoqqipput angutillu unngiaammik savissalimmik ungiarsinnaaqqilerlutik. Ammit tarnummik tanittuaannaruk. 

Siunissami:
Seqinertinneq mianersuuguk seqinermullu uunaveersaarit. Seqinermut illersuummik taninnissaq, ualikkut alanngumi qasuersaarnissaq, natsamik seqinermut illersuummik atuinissaq palersaarfimmillu atuinnginnissaq eqqaamakkit. Sapinngisat tamaat- pingaartumik ukiumi siullermi seqinertinnaveersaarit seqinertittarfimmukanngisaannarillu. Seqinermut qaffasinnerpaamik illersuutitalimmik ammit tanittaruk ajornanngippallu silittumik teqqialimmik nasaqartarit imal. alanngersaatip ataaniittarit. Immap tatsilluunniit eqqaani seqernup qinnguaasa immap/ tatsip qaaniit utertinneqartarnerat pissutigalugu sakkortoorujussuunerat eqqaamajuk, ullup qeqqata pingasullu akornanni seqernup sakkortunerpaaffiani (seqernup qinngornerinut uutuutip 3 qaangeraangagu) alanngumi qasuersaartarit. 

Talluit ataata pullalersinnaanera maluginiartaruk. Taamaattoqassappat timimik sungiusaasumut tagiartuinikkut pullagunnaarsitsiniartussatut immikkut ilisimasalimmut nakorsamit innersuunneqarsinnaavutit. 

Nipi

Piviusoq: Iggissap ilaata qanoq annertutigisup qinnguartarneqarsimanera apeqqutaalluni, qinnguartartinnerup nalaani tamatumalu kingorna nipi allanngorsinnaavoq. Sapaatip akunnialuisa qaangiunneranni nipi pissusissamisut ileqqikkajuppoq. Ilaasa -pingaartumik qanermikkut suliaritissimasut oqaatsit oqaatiginiarnerat ajornartorsiutigisinnaasarpaat 

Imaaliornikkut ikiuussinnaavutit:
Nipit oqaatsillu oqaatiginiarnerat pissusissamisuulersimanngippata misissortikkiartorninni oqaatigalugit. Nakorsap nipiliuutitit naliliivigisinnaavai akeqanngitsumillu najukkanni oqallorissaasumi nipiliuutivit sungiusarnissaannut innersuussinnaallutit.

Panertoorneq kigutit qarnullu paarinissaat

Piviusoq: Amerlasuut qinersii nualiortut qinnguartarneqartarmata nualiorneq annikillinngikkuni univissinnaasarpoq. Taamaalillunilu kigutit putoqalersinnaanerannut navianartorsiorneq annertusisarluni. Taamaammat inuuneq tamaat sukumiisumik ullullu tamaasa qarnup paarinissaa pisariaqarpoq.

Maluginiaruk:
Kigutit qinnguartartinnissaq sioqqullugu piikkat taarserneqassapput. Qinnguartartinnerup naammassereerneraniit qaammatit pingasut missaasa qaangiunnissaannut ameraasat pullassinnaammata/qinnguartartinnermit sunnerneqarsimasinnaammata kigutaasartaassanngikkallarputit/ kigutaasatit iluarsaatsissanngikkallarpatit il.il. Kræfti ikkinniissimappat qaammatini arfinilinni utaqqeqaartariaqarputit. Qinnguartartereernerup kingorna qaammatit marluk qaangiunneranni immikkut nakorsiartarfimmi misissortinnermi nakorsap aamma naliliivigisinnaassavaatit tamatumunngalu tunngatillugu ilitsersorlutit.

Qaammatit pingasukkaarlugit kigutilerisuliartarnissat innersuussutigaarput. Kigutaarsinnissat pisariaqalissagaluarpat tamanna tamatigut napparsimmaviup kigutileriviani imal. kigutilerisumi pilaasartutut sungiussilluarsimasumi pissaaq. 

Isertitatit apeqqutaatinnagit kigutileritinnissamut tapiiffigitinnissamut qinnuteqarsinnaavutit – sulisunit paasissutissat annertunerusut pissarsiarikkit.

Inuuneq tamaat peqqissaartumik qarnup paarinissaa:

  • Nerereernerit tamaasa kigutitit kigutit qaqorsaataannik flouritalimmik kigutillu saligutaannik qituttumik børstitalimmik oqqat ilanngullugu salittakkit 
  • Ujalussiaasaq kigutit akornannut saligut atortaruk
  • Ameraasatit qajannarmata- qanerpit ameraasaagut anniaruit kigutilerisuliarit. Qanikkut aseruuttoorsinnaavutit immaqalu oqunillutit.
  • Qarngit isugutasimatittaruk, imeruersaatit nerisassallu sukkullit annikinnerpaaffissaanitsikkit.

Quppersakkami: Kigutit qarngullu paarinissaannik qulequtsikkami niaqqukkut /toqqusaakkut kræfteqarnermut qinnguartartinninni tamatumalu kingorna qanoq ilillutit kigutivit qanerpillu paarinissaat pillugu annertunerusunik paasisassarsiorit. 

Nerineq - mamassusersisinnaassutsip allanngornerani, panertoornermi iisilluarsinnaannginnermilu oqimaassutsip nikisinnaveersaarsinnaanera 

Piviusoq: Amerlanerit qinnguartartinnerup nalaani sanigussapput ilaallu sullulik aqajaqqumut atasoq atorlugu nerisinneqartussaassallutik. Qaqugu sullulik peersinnaanngorlugu oqimaassuseq attatiinnarniarlugu naammattumik nerillunilu imersinnaalernissaq inummiit inummut assigiinngeqaaq. Nakorsartereernerulli kingorna qaammatit marluk iluanni amerlanerit sullulimmik neriffeeruttarput. Inuussutissanik pissarsivissannik sullulimmik neriffeqaraluaruilluunniit sapinngisamik akulikitsunik annikitsunik neriniarsarisassaatit oqimaassutsivillu nikinnginnissaa ilungersuutigalugu.

Nakorsartinnerup nalaani mamassutsit allanngornerat amerlasuunit misigineqartarpoq mamassusersisinnaanerlu ilaanni sap. akunnialuisa qaangiunneranni kingumut takkuteqqikkiartuaalersarluni. Allani mamassusersissinnaaneq piffissap sivisuup ingerlareernerani aatsaat pissusissamisut ilisarpoq. Tarajornitsumik tunguarnitsumillu mamassusersisinnaanerup allanngornera amerlasuunit misigineqassaaq, taamaammat mamassusersisinnaaneq uterteqqinniarlugu annertuunik pisariaqartitsisoqartariaqassaaq. Nerisat imikkallu pisarnertut mamassuseqannginnerat suli amerlanerusunit misigineqassaaq.

Sivisuumik nalinginnaasumik imernanilu nerisanngikkaanni allequt, iisisinnaanermut nukiit assigisaallu aalatinneqartanngimmata, iisisinnaaneq sunnerneqartarpoq. Nerisat toqqusaani unittutut ittarnerat iiniarsarineqartariaqartarnerallu arlallit nassuiaatigisarpaat. 

Illit nammineq imaaliorsinnaavutit:

  • Iisiniarnerit ajornartorsiutigigukku misissortittarninni ilisimatitsissutigiuk. Amerlanerit iisisarnertik -pisariaqarpat pillorissaasumik immikkut ilisimasalimmik ikiorteqarlutik sungiusarsinnaavaat 
  • Ullut tamaasa atuagassiaaqqami: ”niaqqukkut/toqqusaakkut qinnguartartinnerup nalaani tamatumalu kingorna sungiusarnermi najoqqutassaq” qulequtsikkami nassuiaatigineqartut sungiusartakkit. 
  • Tyggegumminik tamuanikkut sukkoqanngitsunik sukkuarartornikkut qisiliorneq pitsanngorsaruk 
  • Qarngit ass. imermik qisiisamik, qanermut tarngummik  isugitatsiguk nerisatillu imermik, miseqqamik punnermik aatsitamik assigisaannillu ”iijuminarsakkit”

Qasoqqaneq – kræftimik nappaateqareernermi ingerlaqqinneq 

Piviusoq: Nakorsartinnerup sakkortuup piumasaqaatitallillu kingorna qasoqqaneq qaammatinik ilaatigut ukiunik arlalinnik sivisussuseqarsinnaavoq. Timikkut qasoqqanerinnaanngilaq nukillaarnerinnaananilu kisiannili aamma qasoqqaneq eqqarsartaatsimut, allanik peqateqarsinnaanermut, ukkassilluarsinnaanermut imal. ulluinnarni pisunik eqqamannissinnaanermut nukissaqarsinnaaninnut sunniuteqartoq. Taamatuttaaq nakorsartereernerup kingorna aatsaat suut aqqusaarsimanerisa paasinarsinera tarnikkullu qisuariarfiginera amerlasuunit misigineqartarpoq.

Illit nammineq iliuuserisinnaasatit:

  • Timip sungiusarneragut/timigissarnikkut qasoqqaneq iliuuseqarfigineqarsinnaavoq. Sungiusarnissamut pisariaqartitsinerit nakorsamut naliliivigeqqujuk. Sungiusarnissamut najukkanni ingerlanneqartussamut akeqanngitsumullu innersuunneqarsinnaavutit 
  • Sungiusarnerup nererusussuseqarnerulersitsisarnera maluginiassavat; tamatuma kinguninngua (minutsit 15-it iluanni) timivit proteinimik immikkut pissarsilluarfissaani imigassanik proteineqarluartunik imertarit 
  • Sungiusarneq aliikkutaavoq akunnattumillu sukkassuseqartumik timip nammineq qinersiisa aammut aniatitaat hormonit (endofinit) isumagissaarnermik nassataqassallutik
  • Suut tamaasa nikallunganartutut soqutaanngitsutullu misigigukkit kajungerisaqarnallu, tamanna pillugu nakorsamik oqaloqateqarnissaq pingaaruteqarpoq 
  • Anigugassaanngiusartutut misinnaraluaq ingerlaniarsariinnarit. Alloriarnerit annikitsut sunniuteqarput. Ass. ullut tamaasa pisutuarneq kigaatsumik annertusiartuaartitaq. Allornernik kisitsissummik atuisinnaavutit qanorlu ullormiit ullormut pisussinnaatigi-
  • nerit takuuk. Qasuersaarneq suliaqarnerlu oqimaaqatigiissikkit – unnuami sinilluartarnissat sungiusaruk 

Nakorsartereernerup kingorna nalornissutit

Kingunerluutit, nakorsaatit nakorsartinnerup nalaani nakorsaasiussat imal. qanoq ilillutit ulluinnarni kingunerluutit iliuuseqarfiuginissaat pillugit nalornissuteqaruit apeqqutissaqaruilluunniit, immikkoortortaq oqarasuaatikkut attavigisinnaavat. Sullulik atorlugu nerisaqaruit inuussutissat pillugit immikkoortortamit aamma malittarineqassaatit, sullulik imal. sullulikkut nerisaqarnerit pillugu apeqqutissaqaruit immikkoortortaq oqarasuaatikkut attavigisinnaavat.

Nalorninermi apeqqutissaqarnermiluunniit attavissaq:
Ataasinngornermiit tallimanngornermut ullukkut, kræftimik nappaatilinnut nakorsiartarfik. 4252 oqarasuaat: 3545 4252 (nal. 8.00-15.00).

Nal. 15.00 kingorna sap.ak. naanerini nalliuttunilu imm. uninngavik 5043 oqarasuaatikkut: 3545 5043 attavigineqarsinnaavoq.

Nalunngiliuk:

  • Nakorsatereernerup kingorna nakorsamit innersuunneqarsimagaanni tarnillu pissusaanik immikkut ilsimasannik sygesikringimit akuerisanik atuigaanni, ukioq ataaseq pallillugu tapiiffigineqarsinnaaneq
  • Nittartakkami sundhed.dk-mi allattugaatit ilinnut tunngasut takusinnaanerat illillu najukkanni ingerlariaqqinnissamut suut neqeroorutaanerat 
  • Napparsimasut niaqqumikkut/toqqusaamikkut kræfteqarnertik pillugu nakorsartissimasut qaammatit tamaasa ass. kigutilerisunit, timimik sungiusaasunit assigisaannillu saqqummiussivigineqarlutik Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45, Kbh. N, naapittartunik peqatigiiffeqarnera. Immikkoortortami quppersagaq takuuk. 
  • Piginnaanngorsaaqqinnermi sullissivik Dallund, Fynimi Dallund Slotip, kræftimik nappaateqarlutik nakorsartereersimasunut nammineersinnaasunullu sap. ak akeqanngitsumik najorneqarsinnaanera – nittartagaq www.dallund.dk annertunerusunik paasisassarsiorfigiuk. 
  • Kræftens Bekæmpelse nerilluarneq, eqqarsarluarneq, timimik aalatitsilluarneq sinilluarnerlu pillugit siunnersuutitsialannik innersuussutinillu suliaqarsimanera. Takuuk cancer. dk/ditliv
  • Kræftimik nakorsartereernerup kingorna ileqquttut inooqqilerninnut misilittakkatit, sulisutut siunissami napparsimasunik allanik suli pitsaanerusumik ilitsersuillutalu siunnersuisinnaaqqulluta tusarusukkigut 
  • Aallaqqaammut sivisuumik utaqqeqqaarluni nal. akunneri tamakkerlugit sulinermiit nal. akunnialunnguini sulilernissap pitsaanerunera. Sulisitsisunnut illit qanoq inninnut naapertuussakkamik isumaqatigiissusiorit.
  • Tupatornikkut imigassartornikkullu kingunerluutit sivisunerulersinneqartarnerat nappaatillu nangeqqissinnaaneranut navianaateqarnerulersarnera. Ikiortariaqaruit sulisut aperikkit.

Overstået behandling – men virkning og bivirkninger fortsætter

Du har nu gennemført behandling for hovedhalskræft, hvilket formentlig har krævet en særlig indsats af dig og evt. pårørende.

De fleste vil tænke, at når behandlingen er overstået, er det også slut med flere bivirkninger. Imidlertid vil effekten af strålebehandlingen fortsætte i det strålebehandlede område i de kommende uger til måneder. Det betyder, at de bivirkninger der er forbundet med strålebehandlingen, kan fortsætte og er værst en til to uger efter behandlingen er afsluttet.

Folderen her beskriver de bivirkninger og følger som behandlingen kan give i det første år efter afsluttet behandling, og hvad du skal være opmærksom på, hvad du selv kan gøre, og hvor du evt. kan få hjælp.

Folderen beskriver følgende områder:

  • Huden i det bestrålede område
  • Stemmen
  • Mundtørhed og tand- og mundpleje
  • At spise - kunsten at holde vægten med ændret smagssans, mundtørhed og nedsat synkefunktion
  • Træthed - i gang igen efter kræft 

Huden

Fakta: Huden som er bestrålet kan blive mindre elastisk og ændre farve (pigmentering). Solpåvirkning kan forværre dette. Ændringer i farven på det bestrålede område forsvinder ikke igen. Hårvæksten vil være nedsat eller være helt stoppet i de områder, som har fået stråler.

I den løse underhud under hagen, kan der samle sig væske (lymfødem), hvilket gør huden hævet og fast, og som nogen betegner som en ”kalkunhage”. For nogen kan det blive en kronisk tilstand, hvis man ikke gør noget ved det.

De første tre uger efter strålebehandling skal huden i det bestrålede område skånes ved at du undgår vask og sæbe. Undgå parfume, makeup og barberskraber og sprit. Smør huden med uparfumeret lotion.

Tre-fire uger efter strålebehandling vil du igen kunne tåle almindelig vask og sæbe. Du må også gerne bade både i saltvand og klorvand igen, men vær forsigtig når du tørrer huden Kvinder kan igen bruge make-up og mænd må igen barbere sig med skraber. Plej fortsat huden med lotion.

Fremover skal du:
Passe på solen og undgå solskoldninger. Huske solcreme, siesta,solhat og undgå solarium. Lad så vidt muligt være med at solbade specielt den første sæson - og gå aldrig i solarium. Brug solcreme med den højeste faktor du kan skaffe og brug gerne en hat med bred skygge eller vær under en parasol. Husk at solen ved havet eller søer er meget kraftig, da solens stråler reflekteres fra vandoverfladen, hold siesta mellem kl. 12-15 hvor solen er kraftigst (UV-indexet mere end 3).

Holde øje med evt. hævelse under hagen. Hvis dette opstår kan du få en henvisning af lægen til lymfødembehandling hos specialfysioterapeut, som ved hjælp af særlig massage kan forsøge at drænere væsken væk.

Stemmen 

Fakta: Stemmen kan ændre sig under og efter strålebehandlingen, afhængig af, hvor store dele af struben der er blevet bestrålet. Som regel finder stemmen sit tidligere leje efter nogle uger. Andre kan opleve udtale problemer, især hvis man er opereret i munden.

Du kan selv hjælpe til ved at:
Sige til ved kontrol såfremt din stemme og udtale ikke normaliserer sig. Lægen kan vurdere dine stemmebånd og evt. henvise dig til gratis stemmetræning hos talepædagog i din hjemkommune.

Mundtørhed og tand- og mundpleje

Fakta: Mange får deres spytkirtler bestrålet, hvilket nedsætter eller helt stopper normal spytsekretion. Dermed øges risiko for huller i tænderne (caries). Livslang grundig og daglig mundpleje er derfor nødvendig.

Vær opmærksom på:
Tænder som er trukket ud forud for strålebehandlingen, vil blive erstattet. Da slimhinderne kan være hævede og påvirkede efter strålebehandlingen, skal du vente med at få lavet tandproteser, tilrettet tandproteser mv. til ca. tre måneder efter at strålebehandlingen er afsluttet. Hvis svulsten har siddet i gummerne, bør du vente til seks måneder efter strålebehandlingen. Ved kontrol i ambulatoriet to måneder efter afsluttet behandling vil lægen ligeledes kunne vurdere og give dig vejledning i relation til dette.

Vi anbefaler, du går til tandlæge hver 3. måned. Hvis det skulle blive nødvendigt at trække en tand ud skal det altid foregå på hospitalets tandklinik eller hos en rutineret tandkirurg. 

Uafhængig af indtægt, kan du søge om tilskud til tandbehandling – få nærmere information herom af personalet. 

Livslang grundig mundpleje er:

  • Børst tænder og tunge efter hvert måltid med flourholdig tandpasta og blød tandbørste. Brug tandtråd
  • Opsøg tandlæge ved smerter i mundslimhinden, da dine slimhinder er sarte. Du kan få mundbetændelse og evt. svamp.
  • Hold munden fugtig og minimér sukkerholdige drikke og mad.

Læs mere i folderen: Tand- og mundpleje. Hvordan du plejer mund og tænder under og efter strålebehandling for hoved/halskræft.

At spise - kunsten at holde vægten med ændret smagssans, mundtørhed og nedsat synkefunktion

Fakta: De fleste vil tabe sig under strålebehandlingen og nogle får en ernæringssonde. Det er meget individuelt hvornår man er i stand til at kunne spise og drikke tilstrækkeligt til at holde vægten således at sonden kan fjernes. Indenfor to måneder efter afsluttet behandling har de fleste dog ikke længere sonden. Selvom du har ernæringssonde skal du fortsat forsøge at spise små og hyppige måltider og gøre en ihærdig indsats for at holde vægten.

Mange oplever smagsforandringer under behandlingen, og smagssansen begynder at vende tilbage hos nogle i løbet af nogle uger. Hos andre er smagssansen først normal efter længere tid. Mange vil opleve at evnen til at smage ”salt” og ”sødt” er forandret, så der skal store mængder til, for at det ”vækker” smagsløgene. Endnu flere vil opleve, at de ikke har samme smagsoplevelser ved mad og drikke som tidligere.  

Når man ikke drikker og spiser normalt gennem længere tid, bevæger man heller ikke sin kæbe, synkemuskler mm.hvilket påvirker evnen til at synke. Flere beskriver det som om maden ”lægger sig på en hylde” i halsen og skal hjælpes på vej. 

Det kan du selv gøre: 

  • Ved kontrol oplys om du har besvær med at synke. De fleste kan genoptræne deres synkefunktion evt. med støtte af ergoterapeut, som er specialuddannet heri. 
  • Udfør daglige øvelser som er beskrevet i pjecen: ”Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/ hals”.
  • Stimulere spytsekretion ved brug af tyggegummi, sukkerfri bolsjer
  • Hold munden fugtig med fx vand kunstigt spyt, mundgel og ”drik” maden ned med vand, sauce, smør mm.

Træthed – i gang igen efter kræft

Fakta: Træthed efter en hård og krævende behandling kan vare i måneder og op til år efter afsluttet behandling. Det er ikke kun en fysisk træthed og udmattelse, men også en træthed som påvirker dig mentalt og din evne til at have overskud til samvær med andre, koncentrere dig eller huske ting i dagligdagen. Endvidere oplever mange, at det først er efter behandlingen er afsluttet, at det går op for dem, hvad de har været igennem og oplever en psykisk reaktion herpå. 

Det kan du selv gøre:

  • Fysisk træning kan afhjælpe træthed. Få lægen til at vurdere dit behov for genoptræning. Du kan blive henvist til genoptræning som foregå i din hjemkommune og er gratis. 
  • Vær opmærksom på at træning skærper appetitten og drik gerne proteinholdige drikke umiddelbart efter (indenfor 15 min.) hvor din krop tager ekstra godt imod proteiner
  • Træning adspreder og vil i moderat tempo medføre at kroppens naturlige lykkehormoner 
  • (endofiner) løfter humøret
  • Hvis du oplever at alt er trist, ligegyldigt og du ikke orker noget er det vigtigt at tale med lægen om det. 
  • Prøv at holde dig i gang selvom det kan virke uoverskueligt. Små skridt gør en forskel. F.eks. en daglig gåtur som langsomt forlænges. Brug evt. en skridttæller og se hvor langt du kan gå fra dag til dag. Skab balance mellem hvile og aktivitet – træn dig i at få en god nattesøvn

Tvivlsspørgsmål efter endt behandling

Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til bivirkninger, medicin der er ordineret under behandlingen eller til hvordan du skal håndtere bivirkningerne i hverdagen, kan du kontakte afdelingen telefonisk. Hvis du har en ernæringssonde, skal du ligeledes følges af afdelingens ernæringsenhed og har du spørgsmål vedr. sonden eller sondeernæring, kan du kontakte ernæringsenheden telefonisk.

Ved tvivl eller spørgsmål kontaktes:
Mandag til fredag i dagtiden, kl. 8.00-15.00 tlf. 
35 45 42 52. 
Efter kl. 15.00 samt weekend og helligdage kan sengeafdelingen 5043 kontaktes på tlf. 35 45 50 43.

Vidste du:

  • At op til et år efter afsluttet behandling kan du få tilskud til samtaler hos en psykolog, såfremt du har en henvisning fra en læge, og anvender sygesikringsgodkendte psykologer.
  • At du på sundhed.dk kan se din journal, samt se hvilke tilbud der findes i din hjemkommune til at hjælpe dig på vej igen.
  • At der findes en patientforening for mennesker som er behandlet for hovedhalskræft, som mødes hver måned i Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45, Kbh. N med oplæg af f.eks. tandlæge, fysioterapeut mm. Se folder i afd.
  • At rehabiliteringscenter Dallund har gratis ugeophold for færdigbehandlede og selvhjulpne kræftpatienter på Dallund Slot på Fyn – se mere på www.dallund.dk
  • At Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet gode råd og anbefalinger – om at spise godt, tænke godt, røre sig godt og sove godt. Se cancer.dk/ ditliv
  • At vi som personale gerne vil høre om dine erfaringer med at komme ovenpå igen efter kræftbehandling, så vi fremover kan vejlede og rådgive andre patienter endnu bedre
  • At det er bedre at begynde at arbejde få timer end at vente i lang tid og begynde på fuld tid – lav en aftale med din arbejdsgiver, som er tilpasset din situation.
  • At rygning og alkohol forværrer varigheden af bivirkninger og øger risikoen for tilbagefald af sygdom - har du brug for hjælp så spørg personalet
Redaktør