Gå til hovedindhold

Hoved-halskræft, fokus på fremtiden efter operation

Efter din operation for hoved-halskræft, vil du blive tilmeldt seminaret “Fokus på fremtiden”, som en del af dit behandlingsforløb. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.

QR-kode til dokument
QR-kode til dokument

Efter din operation for hoved-halskræft, vil du blive tilmeldt seminaret “Fokus på fremtiden”, som en del af dit behandlingsforløb. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med. 

På seminaret vil der være ny brugbar viden for dig, der er opereret for hoved-halskræft. Der vil være korte oplæg fra en læge (kirurg), ergoterapeut, fysioterapeut, diætist, talepædagog, samt to sygeplejersker.

På seminaret er der plads til 12 deltagere og deres pårørende. Alle deltagere er opereret for hoved-halskræft. Seminaret varer fra kl. 10:00 - 14:00 og finder sted på Rigshospitalet, Nordfløjen. Der vil under seminaret være sørget for frokost, lidt snacks og drikke.

Der vil være mulighed for at tale med oplægsholderne og de andre deltagere samt deres pårørende. Der kan udveksles tanker og erfaringer – men dette er ikke et krav. 

Vi glæder os til at se dig og din pårørende.

 

Program for dagen

Velkomst og præsentation af programmet

  • Fokus på fremtiden efter operation (læge)
  • Motion og livsenergi (fysioterapeut)
  • Reaktion på alvorlig sygdom - fryg og angst; hvad kan du gøre (sygeplejerske)

Pause

  • Video "Patient- og pårørendefortælling" (sygeplejerske)
  • Tips og tricks til ernæring (klinisk diætist)

Frokost

  • Fokus på genoptræning og forebyggelse af eventuelle senkomplikationer (ergoterapeut)
  • Fokus på ændret tale og stemme (talepædagog)
  • Intimitet og nærvær - efter operation for kræft (sygeplejerske)

Tak for i dag

 

 

På vegne af

Sygeplejerske, Louise Meller Jacobsen

Ved afbud eller ændring af dato for tilmelding kan du kontakte sygeplejerske Louise Meller Jacobsen på telefon 35 45 89 84 (hverdage kl.8.30-15.00) eller lægesekretær Malene Stiboldt på 35 45 26 18 (hverdage kl. 9.00-15.00).

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden