Undersøgelsen
Du får sat elektroder på brystkassen, så vi kan følge din hjerterytme under undersøgelsen. Vi måler også dit blodtryk. Mens du cykler på en motionscykel, giver vi dig sporstoffet i en blodåre i din arm. Hvis du ikke kan cykle, giver vi dig medicin, som påvirker hjertet på samme måde som fysisk aktivitet. Medicinen kan kortvarigt give ubehag som let åndenød og hovedpine. Det forsvinder kort efter undersøgelsen.
Efter cykeltesten skal du hvile dig i 1 time. Mens du hviler dig, får du lidt at spise og drikke, hvilket hjælper sporstoffet med at fordele sig i kroppen.
Du ligger på et leje med armene over hovedet, mens vi skanner dig.
Skanningen varer 15 minutter. I nogle tilfælde skanner vi dig igen.