Hjerteopererede børn fra 0-1½ år

Information om bevægelsesøvelser der kan lavet med børn mellem 0-1 1/2 år, som er blevet opereret i hjertet.

Information fra fysioterapeuten til forældre: I denne pjece vil vi gennemgå nogle ting, som er vigtige at vide, efter dit barn er blevet hjerteopereret.

Det tager 4 uger før brystbenet er helet.

Det er brystbenet og ikke hjertet, der er årsag til, at dit barn skal være lidt forsigtig efter operationen. Der er særligt to ting efter hjerteoperationen som I, forældre, skal være opmærksomme på: Vejrtrækning og bevægelse.

Efter operationen er det vigtigt, at dit barn kommer hurtigt i gang med at lege og bevæge sig. Første gang ude af sengen skal ske allerede samme eftermiddag/aften som I er ankommet til Børn og Unge med Hjertesygdomme, sengeafsnit 4144. Når dit barn skal ud af sengen de første gange, er det vigtigt, at I forældre udstråler ro og beslutsomhed, så I er med til at sikre, at barnet er trygt og får en god oplevelse. 

Barn med elektroder på kroppen.

Bevægelse:

  • fremmer vejrtrækningen, hvilket nedsætter risikoen for komplikationer som f.eks. lungebetændelse
  • fremmer heling af sår og knogler
  • virker smertedæmpende
  • fremmer dit barns velvære

Det er vigtigt, at du ikke bremser dit barn i spontan leg og bevægelse. Dit barn stopper selv, hvis der er noget, der føles ubehageligt. Sig til sygeplejerskerne, hvis du oplever dit barn har ondt.

De første 4 -6 uger efter operationen er der enkelte ting, du skal være opmærksom på af hensyn til heling af brystbenet:

  • undgå at løfte dit barn under armene, men i stedet under bagdel og ryg.
  • undgå at legen udvikler sig for voldsomt, når dit barn er sammen med større børn skal de være under opsyn af en voksen.

Det er vigtigt for dit barns motoriske udvikling at ligge på maven. 1-2 uger efter operationen kan der være ømhed omkring såret. Med mindre dit barn selv ruller om på maven, skal du begynde at øve dette 2 uger efter operationen. 

Svar på ofte stillede spørgsmål:

Bevægelse

  • Dit barn kan godt holde til at blive båret på din skulder uden en dyne mellem jer.
  • Når dit barn løftes op, brug da din krop til at komme helt tæt på dit barn. På den måde opnås en bedre sikkerhed i løftet og dit barn er fra start placeret i den stilling du ønsker at bære det.
  • Dit barn må gerne ligge på maven på din brystkasse, da nærheden og trygheden ved dette er særdeles gavnlig for dit barns velvære.
  • Det kan være svært at få dit barn ind og ud af højstole: Stå bag dit barn og støt barnets ryg mod din mave imens du løfter under numsen. Eller lad dit barn sidde på et stort stykke stof, så man kan bruge dette til at løfte barnet op med.
  • Det er naturligt, at dit barn måske ikke drejer sit hoved mod den side, hvor CVK’et er anlagt i halsen. Barnet vil bevæge sit hoved normalt, når CVK’et bliver fjernet.
  • Dit barn må gerne bæres i bæresele/slynge; placer barnet i en stilling således der er symmetri i kroppen.
  • Dit barn må gerne sidde i autostol. Det anbefales, at der til længere strækninger benyttes lift til bil.
  • Hvis dit barn lige har lært at gå og mister balancen følg da barnet med ned eller slip armen, undgå løft eller vrid. Gå gerne foroverbøjet foran dit barn eller sid på en kontorstol. Dit barn kan også få støtte ved at gå med en gåvogn.

Vejrtrækning

  • Det er gavnligt for dit barns lunger, at barnet er i en opret stilling evt. båret på skulderen. Lav gerne små danse bevægelser eller gå rundt.
  • Under opsyn må dit barn gerne skiftevis ligge og sove på den ene aller anden side. Stillingsskift er gavnligt for at der kommer luft til forskellige dele af lungerne.
  • Ved host er det rart for dit barn at kramme en pude eller bamse imens
Barn sidder på moderens arm.
Redaktør