Velkommen til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi. Her modtager vi patienter til pleje, observation og behandling af sygdomme i hjerne og nerver.
Ofte melder mange tanker sig i forløbet og vi håber, at pjecen kan besvare nogle af dine spørgsmål. Skriv gerne andre spørgsmål ned, så du får besvaret det som du finder vigtigt.

Er du efterfølgende i tvivl om noget angående tiden før, under og efter operationen, er du og dine pårørende velkomne til at kontakte os. Kontaktinformation finder du sidst i pjecen. 

Man kan foretage vågenoperation ved flere forskellige sygdomme i hjernen. I langt de fleste tilfælde er der tale om hjernetumor, og vi vil derfor koncentrere os om denne sygdom her. Selve proceduren omkring vågenoperation er den samme, uanset hvilken sygdom, der er tale om. 

Sygdom og behandling

Der findes flere forskellige former for hjernetumorer. Overordnet inddeler man tumorerne i lavgradstumorer, der vokser langsomt, og højgradstumorer, der vokser hurtigt. Om du har den ene eller den anden type tumor, finder man ud af ved at undersøge det tumorvæv som kirurgen fjerner ved operationen. Hjernetumorer kan også opstå som følge af kræftsygdom et andet sted i kroppen. De kaldes metastaser. 

Symptomerne på en hjernetumor afhænger af tumors placering og størrelse. Nogle oplever almene gener som hovedpine og kvalme. Andre oplever symptomer som krampeanfald, lammelser, syns- og taleforstyrrelser, ændringer i hukommelse, koncentration og væremåde. 

Formålet med operationen er at fjerne så meget af din tumor med så få følgevirkninger som muligt. Hvor meget der kan fjernes afhænger af, hvor i hjernen tumoren sidder. 
Der er altid en risiko ved operation i hjernen. Ved alle operationer kan der forekomme infektion og blødning, men netop fordi, der er tale om en operation i hjernen, kan der også komme lammelser i kroppen, talebesvær, synsforstyrrelser og mentale forstyrrelser. Hvis tumoren sidder så der er for stor risiko for disse udfald, vil kirurgen måske kun fjerne en del af tumoren, men den endelige beslutning om dette bliver truffet sammen med dig. Når du er blevet tilbudt en vågenoperation, er det fordi din tumor sidder tæt på områder i hjernen, der er vigtige for dit sprog, din følesans, dit syn eller for at du kan bevæge arme og ben. Det er funktioner vi kan holde øje med undervejs, og på den måde finde den bedst mulige balancegang mellem at få fjernet mest muligt af det syge væv og samtidigt bevare disse funktioner bedst muligt. 

Ved samtalen med kirurgen bliver du informeret om mulige risici ved lige præcis din operation og dermed om, hvilke funktioner vi vil holde særligt øje med.

Forberedelser inden du møder på hospitalet

Du skal tale med vores neuropsykolog, som skal lave en neuropsykologisk undersøgelse inden operationen. Neuropsykologi beskæftiger sig med psykologiske funktioner som sprog, koncentration, hukommelse og adfærd. Undersøgelsen består af en samtale og nogle tests, der skal belyse disse funktioner. Vi skal f.eks. vide, om du har nogle sproglige vanskeligheder, så vi under operationen kan vurdere, om eventuelle sprogfejl blot skyldes de problemer, der allerede er til stede, eller om der opstår nye problemer. Ved undersøgelsen vil neuropsykologen desuden gennemgå operationsproceduren med dig.
Du er meget velkommen til at tage en pårørende med til denne del af samtalen. Vi vil ofte forsøge at planlægge den neuropsykologiske undersøgelse således, at den ligger samme dag som andre forberedelser i klinikken. Den neuropsykologiske undersøgelse varer ca. 2 timer.

Medicin

Din operation kan blive udsat, hvis du har taget medicin eller kosttilskud, der påvirker dit blods evne til at størkne. Du og din kirurg har sammen aftalt, om der er medicin du skal holde pause med. 

Når du kommer hjem, kan det være nødvendigt at fortsætte med smertestillende medicin. Derfor er det en god ide at have købt Pandodil/Pamol inden du skal indlægges. 

Du skal faste inden operationen

For at mindske risikoen for opkastning under operationen, er det vigtigt at mavesækken er tom.
Det vil sige:

• Fra kl. 02.00 på operationsdagen, skal du stoppe med at spise. Det gælder også tyggegummi, bolsjer, pastiller, mælkeprodukter og juice med frugtkød. Du må heller ikke drikke mælk i kaffe eller te.
• Kort før kl. 06.00 på operationsdagen skal du drikke et-to glas sød saft sammen med din vanlige morgenmedicin. Sukkeret i saften modvirker kvalme og utilpashed både før og efter operationen.
• Fra kl. 06.00 på operationsdagen skal du stoppe med at drikke alle former for væske.
• Kl. 06.00 på operationsdagen skal du stoppe med at ryge, da rygning stimulerer til mavesyre.

Du skal gå i bad

Inden din operation skal du tage et bad, vaske dit hår og tage rent tøj på. Du må gerne tage badet inden du går i seng aftenen før, hvis det er mest praktisk.
Af hensyn til hygiejnen og vores mulighed for at observere dig, må du ikke have make-up eller creme i ansigtet.
Neglelak, kunstige negle, piercinger og smykker skal du fjerne inden operationen.

Pak en taske med det mest nødvendige

Medbring gerne medicin i originalpakninger, toiletsager, hjemmesko, behageligt tøj og underholdning som for eksempel læsestof, PC eller tablet. Husk opladere.
Lad gerne dine smykker og andre værdigenstande blive hjemme.

På hospitalet

Du får anvist en stue og får udleveret hospitalstøj – af hygiejniske årsager kan du ikke have dit eget tøj eller undertøj på til operationen.

Inden operationen taler du med din kirurg.
Der kan være behov for supplerende blodprøver, og du skal have målt blodtryk og puls.

Du bliver fulgt til operationsafsnittet af en portør. Du bestemmer selv om du vil gå ned til operationsafsnittet eller om du vil blive kørt i sengen. Én af dine pårørende må gerne følge med dig, ned til operationsafsnittet. 

På operationsafsnittet

I operationsafsnittet bliver du modtaget af det personale som skal være med ved din operation. Du får lagt et drop og hvis det er planlagt at du skal sove ved den indledende del af operationen, giver anæstesilægen dig noget sovemedicin. Ved nogle former for operationer, vil man alene være lokalbedøvet og således vågen under hele forløbet. Dette aftaler du med kirurgen.

Operationen

Indledningsvis lægges der lokalbedøvelse i huden og håret fjernes, svarende til den åbning som kirurgen skal lave i huden. For at komme ind til hjernen er det nødvendigt, midlertidigt, at fjerne et stykke af kraniet. 
Når kirurgen er nået ind til hjernen, bliver du, hvis du har sovet indledningsvis, vækket fra bedøvelsen. 

Den første person du kommer til at tale med, er en anæstesilæge, der hjælper dig med at få en såkaldt larynxmaske ud af munden. Larynxmasken har holdt din tunge på plads, mens du har sovet, så du har kunnet få luft gennem en slange. Når anæstesilægen har fået masken ud, kommer neuropsykologen over ved siden af dig. Såfremt du er vågen under hele forløbet, vil neuropsykologen stå ved siden af dig hele tiden. 

Nogle patienter oplever, at kroppen kommer til at sitre efter at de er blevet vækket. Nogle fryser, mens andre ikke gør. Denne sitren er almindelig efter narkosen og kan være udmattende, men den er ikke farlig og den forsvinder igen efter lidt tid. Nogle generes af de, i perioder, høje lyde i operationsafsnittet og andre gør ikke. Nogle får smerter eller epileptiske anfald undervejs, hvor vi efter behov vil give yderligere smertestillende medicin eller anden medicin som behandling. Nogle får kvalme og kaster op. Nogle bliver i perioder utrygge og anspændte og andre er afslappede under det hele. Alle disse nævnte situationer kan ske, men de behøver ikke at ske. Alle de nævnte situationer kan opleves som ubehagelige, men de er ikke farlige for dig, og neuropsykologen vil sammen med de andre på operationsstuen efter bedste evne guide dig gennem hele forløbet. Når du er vågnet tilstrækkeligt op, går vi i gang med selve proceduren. 

Vi holder øje med dine funktioner på to måder: ved elektrisk stimulation af hjernen og ved løbende under operationen at vurdere de funktioner som vi kan holde øje med. 

Den elektriske stimulation

Nervecellerne kommunikerer med hinanden med elektriske signaler. Ved at påføre hjernen en lille elektrisk spænding forstyrrer vi cellernes aktivitet i det pågældende område ganske kortvarigt. Hvis der for eksempel er tale om et område, der styrer bevægelsen af din arm, vil armen lave en bevægelse under stimulationen og i andre tilfælde vil stimulationen forhindre dig i at lave en bevægelse. Hvis området er afgørende for din følesans, kan du opleve en snurrende eller prikkende fornemmelse i et bestemt sted i kroppen. 
Ved stimulation af synsbanerne kan du opleve flimren eller lysglimt i bestemte områder af synsfeltet. Bevægelser kan vi se, mens det kun er dig selv, der f.eks. kan mærke snurren i kroppen, eller se flimren for øjnene. Det er derfor vigtigt, at du fortæller os, hvad du oplever under stimulationen. Vi fortæller dig hele tiden, hvad der skal ske, og du kan hele tiden spørge, hvis du er i tvivl om noget.

Den elektriske stimulation kan også bruges til at finde områder i hjernen, der er nødvendige for din evne til at tale og forstå tale. I visse tilfælde kan din tale eller din forståelse af sproglig information blive forstyrret. Vi vil derfor for eksempel bede dig tælle højt, gentage sætninger eller benævne billeder under stimulationen. Hvis kirurgen stimulerer et sprogområde, holder du måske op med at tale, kan ikke finde det rigtige ord eller du siger noget vrøvl. 

Løbende vurdering

Under hele operationen sidder neuropsykologen ved siden af dig. I vil hele tiden føre en samtale, lave opgaver og lignende, så dine funktioner kan vurderes. Du kan desuden blive bedt om at lave forskellige bevægelser med arme eller ben, så vi kan holde øje med hvordan du bevæger dig. Vi holder altså hele tiden øje med de relevante funktioner og taler med dig om, hvordan det går. Det er samtidig vigtigt, at du fortæller os, om du selv mærker nogle ændringer, hvilket vi vil minde dig om undervejs. 

Mange gange vil kirurgen under operationen sende væv til en såkaldt frysemikroskopi, der kan give et foreløbigt svar på diagnosen. 

Ved afslutningen af din operation, sættes kraniestykket igen fast med skruer. Skruerne er lavet af titanium og skal ikke fjernes igen. De forhindrer dig ikke i at få foretaget MR-skanning i fremtiden, da de ikke er magnetiske, og de har ingen betydning, hvis du skal igennem en metaldetektor.

Til sidst sys huden sammen, og hos nogen lægges der et dræn, som giver ro til såret. Drænet fjernes dagen efter. Nogle gange lægges i stedet en stram hovedforbinding. 
De fleste patienter er også vågne under denne sidste del af operationen og bliver altså ikke lagt til at sove igen.

Varigheden af indgrebet er i gennemsnit 4-5 timer, men kan svinge mellem 3 og 7 timer (regnet fra det tidspunkt du bliver hentet på sengeafsnittet til du er på opvågningsstuen i NOPA).

Efter operationen

Opvågning

Du bliver efter operationen kørt til vores opvågning NOPA på afsnit 6021. Du skal være i opvågningen i ca. 6 timer. I opvågningen ligger flere patienter på samme stue og personalet er tilstede hele tiden. 

Besøgstider under opvågning 

En-to af dine nærmeste pårørende kan besøge dig i opvågningen. Vi anbefaler korte besøg, så der er mest mulig ro på opvågningsstuen.

Ofte vil kirurgen og neuropsykologen tilse og informere dig om operationens forløb allerede mens du er i opvågningen, ellers vil de tale med dig dagen efter.

Dagene efter operationen

Efter opvågningen kommer du tilbage til sengeafsnittet.

For at forebygge komplikationer opfordrer vi til, at du kommer ud af sengen allerede på operationsdagen. Første gang skal du ledsages af personale.
Herefter anbefaler vi, at du i det omfang det er muligt, er ude af sengen. Sæt dig gerne i stolen eller gå små ture på afsnittet. Det har stor betydning for hvor hurtigt du kommer dig efter operationen.

Husk, at vi har mad tilgængeligt døgnet rundt. Det er vigtigt, at du kommer godt i gang med at spise og drikke efter operation. Både for at tilføre kroppen den nødvendige næring, og fordi det er gavnligt for din mave- og tarmfunktion.

Sig til, hvis du oplever ubehag

Hvis du føler dig utilpas, kan det påvirke din lyst til at spise og bevæge dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med sygeplejersken, så vi kan hjælpe dig. Det er især vigtigt, at du siger til hvis du har smerter eller kvalme. Du kan få ekstra medicin, hvis du har behov for det. Det er som regel ikke nødvendigt med ekstra medicin efter et par dage. 

Almindelige gener, du kan opleve efter operationen

• At du hæver omkring øjnene. Det er ganske ufarligt. Hævelsen vil forsvinde af sig selv efter 3-5 dage. Hvis der også er misfarvning (blåt øje), kan det være synligt i 1-2 uger.
• At være træt. Træthed efter operationen kan strække sig over flere måneder. 
• At have klikkende og skvulpende fornemmelse i hovedet. Det skyldes, at der under operationen er kommet lidt luft ind. Luften forsvinder typisk efter nogle uger. 
• At du kan få føleforstyrrelser i huden omkring såret. Det skyldes, at der bliver skåret små nervetråde over under operationen. Dette vil hos mange være varigt.

Du kan gå i bad dagen efter operationen

Men håret må du først vaske når såret er tørt og tidligst 24 timer efter drænet er fjernet. Det er en god idé at føntørre håret efter du har været i bad, så hovedbunden holdes tør.

Udskrivelse

Hvis du er oppegående og velbefindende, vil du typisk blive udskrevet 2-3 dage efter operationen.

Inden udskrivelsen vil du og dine pårørende have en samtale med læge og sygeplejerske om din indlæggelse og operation og lægge en plan for det videre forløb.

Hvis du har behov for indlæggelse mere end to-tre dage efter operationen, eksempelvis til planlægning af genoptræning, har vi mulighed for at arrangere flytning til dit lokale sygehus. Meget genoptræning foregår kommunalt.

I gang igen

Efter operation i hjernen må du genoptage normal fysisk aktivitet.
Det er positivt hvis du er fysisk aktiv efter operationen. Du skal dog finde en balance og lytte til din krop. Sørg for at hvile når du har brug for det, uden at det går ud over din døgnrytme.

Svar på prøverne 

Hvis du har fået taget prøver under din operation, bliver du kontaktet, når vi har resultatet fra laboratoriet. 

Støttemuligheder og patientforening

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Institution under Social- og Integrationsministeriet, der rådgiver om handicapkompenserende ydelser i sager mellem borger og kommune. 
Læs mere på www.dukh.dk