Hjemmelavede shakes og drikke til børn

Opskrifter på ernæringsrige shakes til børn, som kan laves i hjemmet.

11 Energiberigede opskrifter

Dette opskriftshæfte er til dig, der gerne vil lave hjemmelavede ernæringsdrikke til dit barn. Det kan være, dit barn har brug for ekstra energi, og så er det ofte lettere at drikke end at spise ekstra.

Opskrifthæftet indeholder 11 opskrifter på energiberigede drikke med forskellige smage, som du kan vælge efter dit barns ønske, eller bruge som inspiration. Drikkene har både cremede og flydende konsistenser, og det kan være dit barn har brug for dette. Alle opskrifter er beregnet, så du får oplysning om indhold af energi, protein og fedt pr. 100 ml. Mængden i de forskellige opskrifter varierer, hvor der i nogle er til flere portioner. Drikkene skal opbevares tildækket i køleskab og kan holde sig i ét døgn.

Forslag til servering:

Drikkene smager bedst, når de serveres kolde. Hvis dit barn fx har kvalme, kan det være en fordel at servere drikkene i farvede glas med låg og drikke dem med sugerør for at undgå uønskede farver og dufte.

Nogle af drikkene har nogle flotte farver, og kan nemt gøres endnu mere fristende ved at pynte dem med frisk frugt, paraplyer og flotte sugerør.

Drikke opskrifter

  • Koldskål
  • Appelsinkoldskål
  • Jordbærkoldskål
  • Banansmoothie
  • Chokolade/vaniljemilkshake
  • Ferskenmilkshake
  • Frugtmilkshake
  • Æbleshake
  • Yoghurtdrik
  • Banan- og
  • peanutbuttershake
  • Varm kakao

Koldskål

1 ½ dl kærnemælk
1,5 dl ymer 3,5%
½ dl piskefløde
50 g sukker
1 tsk. citron
1 tsk. vaniljesukker
Alle ingredienser blendes, og der smages til med vanilje og citron.
Konsistens: Cremet.

Indhold pr. 100 ml: Energi 580 kJ, protein 3,5g, fedt 6g

Appelsinkoldskål

1 ½ dl ymer 3,5%
1 ½ dl kærnemælk
½ dl piskefløde
Saft af en appelsin eller 1 dl appelsinjuice
2 tsk. appelsinmarmelade
1-2 spsk. sukker
Ymer, kærnemælk, fløde, juice og marmelade blendes. Smages til med sukker.
Konsistens: Cremet.

Indhold pr. 100 ml: Energi 440 kJ, protein 3g, fedt 5g

Jordbærkoldskål

1 ½ dl ymer
1 ½ dl kærnemælk
½ dl piskefløde
100 g jordbær
1 spsk. jordbærmarmelade
1-2 spsk. sukker
Alle ingredienser blendes, og der smages til med sukker.
Konsistens: Cremet.

Indhold pr. 100 ml: Energi 445 kJ, protein 3g, fedt 5g

Banansmoothie

2 dl appelsinjuice
2 dl ymer
½ dl piskefløde
1 banan
1-2 spsk. sukker
Alle ingredienser blendes, og der smages til med sukker.
Konsistens: Cremet.

Indhold pr. 100 ml: Energi 430 kJ, protein 4g, fedt 4g

Chokolade- eller vaniljemilkshake

1 ½ dl sødmælk
2 spsk. piskefløde
100 g chokolade- eller vaniljeflødeis
1-2 spsk. sukker
Alle ingredienser blendes, og der smages til med sukker.
Konsistens: Cremet.

Indhold pr. 100 ml: Energi 750 kJ, protein 3g, fedt 9g

Ferskenmilkshake

40 g vaniljeflødeis
½ dl sødmælk
3 spsk. piskefløde
1 fersken i sukkerlage
Alle ingredienser blendes. Der kan tilsættes ferskenlage for at forstærke smagen af fersken.
Konsistens: Cremet.

Indhold pr. 100 ml: Energi 680 kJ, protein 3g, fedt 12g

Frugtmilkshake

40 g vaniljeflødeis
½ dl sødmælk
3 spsk. piskefløde
3 spsk. koncentreret frugtsaft
(blandingsforhold 1:4)
Alle ingredienser blendes.
Konsistens: Flydende.

Indhold pr. 100 ml: Energi 790 kJ, protein 3g, fedt 12g

Æbleshake

1 dl skyr naturel
2 ½ dl æblejuice
½ dl piskefløde
1-2 spsk. sukker
Kanel
Blend kvark, juice, fløde og sukker. Drys med kanel ved servering.
Konsistens: Flydende.

Indhold pr. 100 ml: Energi 440 kJ, protein 3g, fedt 4g

Yoghurtdrik

2 dl ymer (3,5%)
½ dl stærk saft f.eks. blandet saft
1 spsk. piskefløde
evt. sukker efter smag
Alle ingredienser røres sammen, og der smages evt. til med sukker.
Konsistens: Flydende.

Indhold pr. 100 ml: Energi 465 kJ, protein 4g, fedt 5g

Banan- og peanutbuttershake

1 spsk. peanutbutter
50 g vaniljeflødeis
1 banan
2 spsk. piskefløde
½ dl sødmælk
Alle ingredienser blendes.
Konsistens: Cremet.

Indhold pr. 100 ml: Energi 680 kJ, protein 3g, fedt 10g

Varm kakao

1 dl kakaomælk (letmælk)
1 ½ dl sødmælk
1 spsk. piskefløde
1 tsk. usødet kakaopulver
1-2 spsk. sukker
Alle ingredienser røres sammen og varmes op. Kan også serveres kold, hvor alle ingredienserne røres sammen uden opkog. Der kan evt. tilsættes 2 spsk. Flødeskum eller 2 spsk. vaniljeflødeis.
Konsistens: Flydende.

Indhold pr. 100 ml: Energi 490 kJ, protein 3g, fedt 4g

Redaktør