Gå til hovedindhold

Hjemme igen efter indsættelse af hjerterytmeoptager

Praktiske informationer når du er kommet hjem efter indsættelse af hjerterytmeoptager

Vær opmærksom på betændelse

Det er normalt at være let hævet, og have ondt omkring såret. I sjældne tilfælde kan der gå betændelse i såret. I skal kontakte børneafdelingen, hvis I oplever et eller flere af disse symptomer:

  • Rødme og ømhed
  • Varme og hævelse
  • Feber
  • Væske fra såret
  • Såret åbner sig

Smertestillende medicin 

Hvis jeres barn har brug for smertestillende medicin, anbefaler vi følgende: Panodil/Pinex/Pamol.  
Smertestillende medicin kan købes i håndkøb på apoteket.                    

 

Pleje og hygiejne

 Tag kun brusebade
 

Jeres barn må gerne komme i brusebad, men skal undgå karbad, svømmehal og bade på stranden indtil såret er helet.

Behold plasteret på under brusebadet, og skift det efterfølgende. Efter 2–3 dage er det ikke længere nødvendigt med plaster.

                                                                                                                                   

 

Bevægelse og restriktioner 

 
Jeres barn må bevæge sig frit efter indgrebet. Vi anbefaler, at bevægelser som strækker i såret begrænses, indtil trådene er opløst eller fjernet ved egen læge.

Praktiske forhold

 Hjemmemonitorering

Efter indgrebet skal I registrere hjerterytmeforstyrrelser med en app på telefonen eller med en boks, som I er blevet instrueret på hospitalet. I vil derfor ikke blive indkaldt til kontrol i pacemakerambulatoriet. Registreres der en hjerterytmeforstyrrelse af betydning, kontaktes I af pacemakerambulatoriet på Rigshospitalet.

Hjerterytmeoptageren har en begrænset batterilevetid, og kan max sidde i 3 år. Hvornår hjerterytmeoptageren skal fjernes aftales med jeres læge i ambulatoriet

Kontakt

I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål:

  • Sygeplejersker & patientkoordinatorer for Børn og Unge med Hjertesygdomme,
    Malene Rosborg tlf. 3545 6798 & Rikke Karlsen tlf. 3545 2576 Telefontid alle hverdage kl. 08.00-15.30.·        

  • Sygeplejersker på børneafdelingen, afsnit 4144 tlf. 3545 3825, tryk 4
  • Pacemaker og ICD, afsnit 3143, Tlf. 3545 4825

Udarbejdet af HJE Rigshospitalet og redigeret af JMC/Hjerteafdelingen for Børn og Unge, 2025

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden