HeartMate

HeartMate er en kunstig hjertepumpe, som er placeret på hjertes venstre hjertekammer og som pumper blodet videre til hovedpulsåren.

Patientinformation

Denne pjece henvender sig til dig som har så svært hjertesvigt, at vi begynder at undersøge muligheden for at implantere en mekanisk hjertepumpe (HeartMate). Dermed er det ikke givet, at HeartMate bliver den endelige mulighed for dig. Det ved vi ikke, før udredningen er færdig og svarene på undersøgelserne foreligger.

Vi ved, at din situation er vanskelig, og at hele udredningsperioden kan være belastende. Men vi håber, at denne vejledning kan være en hjælp for dig og dine pårørende.

Det første afsnit handler om, hvordan hjertet ser ud og fungerer, og hvad hjertesvigt betyder. Så følger et afsnit om udredningsfasen, overordnet information om HeartMate, en kort beskrivelse af operationen og efterfølgende indlæggelsesforløb, samt livet med HeartMate.

Pjecen er et supplement til den information, du får løbende og individuelt af læger og sygeplejersker. Mange spørgsmål bliver besvaret i denne pjece, men du skal endelig spørge os. Det er også en mulighed, at tale med en anden patient med HeartMate.

Hjertet og dets funktion

Hjertet sidder midt i brystkassen bag brystbenet og mellem lungerne. Hjertet er en muskel, som pumper det iltede blod fra lungerne rundt i kroppen. Et normalt hjerte trækker sig i hvile sammen ca. 70 gange i minuttet uden pauser. Det gennemsnitlige voksne hjerte er på størrelse med en knyttet hånd. Hjertet er delt i to af en skillevæg kaldet septum. Hver side har to kamre: Forkamrene (øverst) og hjertekamrene (nederst). Mellem kamrene sidder hjerteklapperne. De fungerer som ventiler, der sikrer, at blodet kun kan strømme i én retning. Disse to adskilte sider i hjertet er nødvendige, fordi blodcirkulationen er delt i to:

Lungekredsløbet og legemskredsløbet

I lungekredsløbet pumpes blodet fra højre hjertekammer igennem lungerne, der optager ilt fra luften. Fra lungerne løber blodet til venstre forkammer og derefter til venstre hjertekammer. I lungekredsløbet sker der altså en iltning af blodet. Legemskredsløbet starter i venstre hjertekammer, hvorfra blodet pumpes ud i hele kroppen, som skal bruge ilten. Efter denne af-iltning af blodet i kroppen, løber det tilbage til hjertets højre forkammer og videre til højre hjertekammer, hvor lungekredsløbet starter. Hjertet selv får blod gennem kranspulsårerne, som forsynes med blod lige der hvor hovedpulsåren begynder.

Hjertesvigt

Når hjertet ikke kan pumpe den nødvendige mængde blod rundt i kroppen, betegner man det som hjertesvigt. I begyndelsen mærkes det kun ved anstrengelse, men efterhånden som hjertet pumper dårligere, forekommer symptomerne også ved mindre anstrengelser og i hvile.

Årsagen til hjertesvigt kan være mange, men symptomerne ved hjertesvigt er ofte de samme, uanset hvad der ligger til grund. De fleste vil have en oplevelse af at føle sig mere træt, blive mere forpustet og der kan være væskeophobning i kroppen. I sværere tilfælde vil det ikke være muligt at ligge fladt og sove, på grund af åndenød og tør hoste.

Hjertesvigt behandles i første omgang med medicin. I nogle tilfælde vil man kunne behandle med operation, fx udskiftning af hjerteklapper eller
en kransåreoperation (koronar bypass operation). I andre tilfælde vil en speciel type pacemaker kunne bedre situationen for en tid. I enkelte tilfælde må der indopereres en HeartMate. I nogle situationer indopereres den i ventetiden til en hjertetransplantation og i andre som livslang behandling.

Udredning før implantation af HeartMate

Sædvanligvis udføres følgende undersøgelser:

Røntgen i brystkassen

Røntgenundersøgelse der viser hjertets størrelse og lungernes tilstand.

Elektrokardiogram

EKG har til formål at registrere hjertets puls og rytme.

Blodprøver

Blodprøverne viser de forskellige organers funktion og eventuelle skjulte eller tidligere sygdomme.
Din blodtype bliver også bestemt.

Ekkokardiogram

Ultralydsscanning af hjertet, der giver et billede af hjertets størrelse og funktion, og viser hjertevæggens tykkelse og hjerteklapperne.

Arbejdstest med måling af kondital

Under cykling på en kondicykel måles iltoptagelse via en maske.

Chrom-EDTA clearance

Undersøgelse af nyrefunktionen, hvor man via en blodåre sprøjter en smule radioaktivt sporstof ind i blodet. Efter ca. 3 timer tages blodprøver, der afslører, hvor hurtigt nyrerne har filtreret stoffet ud. Det radioaktive stof har ingen bivirkninger på kroppen. Denne test er en god indikator for, hvor godt nyrerne er i stand til at rense blodet for affaldsstoffer.

Lungefunktionsundersøgelse

Ved denne undersøgelse får du en klemme for næsen og skal trække vejret gennem et mundstykke. Så kan vi se, om dine lunger er raske, hvor store de er samt graden af en eventuel lungesygdom.

Hjertekateterisation

Ved undersøgelsen måles, hvordan hjertet arbejder, dvs. hvor meget blod det pumper pr. slag og pr. minut, og hvor højt trykket er i de forskellige kamre og i lungernes store blodkar. Måske skal du have foretaget en undersøgelse af kransårerne ved samme lejlighed. Her sprøjtes kontrastvæske ind i kransårerne, og ved at fotografere fra forskellige vinkler kan vi se, hvordan blodet løber, og hvordan blodkarrene ser ud.

Eftersyn hos tandlægen

Inden tandlægebesøget skal tænder og kæbe røntgenundersøges. Hvis der er infektioner i tænder eller tandkød, skal det behandles, inden du kan opereres. Behandlingen foregår hos din egen tandlæge. Drejer det sig om større ting - tandudtrækning, proteser og lignende - er det nødvendigt at du inden behandlingen iværksættes, får et overslag på behandlingsprisen. Dette overslag sendes til Hjertecentret.

Ultralydsscanning af maven

Her undersøges bughulens organer for eventuelle uopdagede lidelser, som kan have betydning. Undersøgelsen er ikke forbundet med ubehag.

Gynækologisk undersøgelse (for kvinder)

Undersøgelse for eventuelle infektioner eller vævsforandringer i underlivet.
Samtaler med:

Medicinsk overlæge: En grundig samtale om din sygdom, samt hvilke muligheder der er for behandling.
Kirurgisk overlæge: Information om det kirurgiske indgreb ved en implantation.
Sygeplejerske: En informationssamtale (gerne sammen med dine pårørende) om din helbredstilstand og om hele implantationsforløbet.

Når alle undersøgelser er udført, får du endeligt svar på, hvilken behandling der fortrækkes i din situation.

Information om HeartMate

Hvad er en HeartMate?

En kunstig hjertepumpe som er placeret på dit hjertes venstre hjertekammer og som pumper blodet videre til hovedpulsåren (aorta), der forsyner kroppen med blod. Pumpen hjælper hjertet med at overtage venstre hovedkammers arbejde.

Pumpen kører parallelt med dit hjerte og kører 24 timer i døgnet, med en hastighed som er indstillet til at passe din krop. På den måde får lungerne, organerne, hjernen og cellerne den ilt, de har brug for.

Hjertepumpesystemet består af:

Hjertepumpen som er implanteret i venstre hjertekammer
En kunstig blodåre som transporterer blodet fra pumpen til hovedpulsåren.
En ledning (driveline), som forbinder pumpen med controlleren (computerenhed) og en strømforsyning. Drivelinen vil oftest have udgang i venstre side af maveregionen
Strømforsyningen kan komme fra batterier eller strømmodul (PBU).
Controlleren styrer og overvåger pumpens drift og advarer med lyd- og lysalarmer, som du vil blive oplært i at reagere på.
Controlleren og de to batterier vejer tilsammen ca. 2 kg

Operationen og indlæggelsen efter

Operationen foregår på 4. sal, hvor personalet står klar til at modtage dig. Dine pårørende må gerne følge dig til operationsafdelingen og blive der indtil du skal bedøves. Operationen varer 6-8 timer. Der er samme operationsrisiko som ved en hver anden hjerteoperation.

Ved operationen kommer du i fuld narkose, og en hjerte-lungemaskine overtager hjertets og lungernes funktion, mens operationen foregår. Kirurger laver et snit mellem brystbenet, for at komme ind til hjertet og indsætte pumpen.

Efter operationen på intensiv

Efter operationen bliver du kørt til Centrets Hjerte- og Lungekirurgi, planlagt intensiv behandling 4141 på 4. sal i mellembygningen.

Når din vejrtrækning og dit kredsløb er stabiliseret, bliver du overflyttet til sengeafdelingen.

Efter operationen i Hjerte- og Lungetransplantation, sengeafsnir 2153

Den første tid skal du bruge på at komme dig efter operationen. Du vil, når du er fysisk og psykisk klar, modtage oplæring i hvordan du og dine pårørende skal håndtere pumpen. En sygeplejerske vil undervise dig og/eller dine pårørende i det tekniske, sårpleje omkring driveline og din medicinske behandling, samt tale med jer om livet med HeartMate. Vanligvis vil indlæggelsesforløbet vare mellem 2-4 uger.

At leve med HeartMate

Når du er restitueret efter operationen vil du være i stand til at kunne foretage dig de fleste ting som fx, at rejse udenlands, køre bil, genoptage arbejde, dyrke motion og være seksuelt aktiv.

Der er ting som du ikke vil være i stand til med pumpen, som:

Svømme i havet/pool/karbad
Hoppe, løbe eller dyrke kontaktsport

Du må ikke blive undersøgt ved hjælp af en MRscanner (magnetic resonance imaging).

Hyppigst forekommende komplikationer:

Infektion ved driveline
Blødning
Blodprop
Uregelmæssig hjerterytme

Prognosen

På Rigshospitalet er overlevelsesgraden efter implantation med HeartMate
85 % efter 1 år, og 60-70 % efter 5 år, hvilket svarer til de bedste hospitaler i udlandet. Nogle patienter lever mere end 10 år med HeartMate.

Praktisk information

Din familie er meget velkommen til at tage med til Rigshospitalet, hvor det vil være muligt for din nærmeste pårørende at overnatte på Rigshospitalets Patienthotel, opgang 10, afsnit 1001. Hvis lægen vurderer og ordinerer, at du har behov for at have en rask ledsager boende på Patienthotellet i en periode, vil opholdet være gratis (max 7 dage). Pårørende til indlagte patienter har mulighed for at leje et værelse på hotellet som selvbetalende gæster (afregnes kontant ved afrejse).

Bestilling kan foretages på telefon 35 45 28 28 døgnet rundt – eller via e-mail: patienthotel.rigshospitalet@regionh.dk.
Hjemmeside: www.rigshospitalet.dk/patienthotel

Noter/ spørgsmål

Hvis der dukker spørgsmål op, så skriv dem ned, så vi sammen kan drøfte dem.

_____________________________________________________________________

Redaktør

Webgruppen på Rigshospitalet