I Danmark er mere end 100.000 personer i behandling for grøn stær, hvilket gør grøn stær til en af de mest almindelige synstruende sygdomme. I denne pjece kan du læse mere om sygdommen, symptomer og behandling.
Grøn stær er en øjensygdom, der i ubehandlet tilstand udhuler og beskadiger den del af synsnerven, der kaldes synsnervehovedet eller papillen (figur 1).
Synsnerven består af omkring en million nervetråde, som transporterer synsindtrykket fra nethinden til hjernen. Hvis nervetrådene dør, vil større eller mindre dele af synsindtrykket ikke nå frem til hjernen, og der vil derfor forekomme blinde pletter i synsfeltet.
Grøn stær er normalt aldersbetinget. Sygdommen kan imidlertid også være medfødt, opstå i ungdommen, følge almensygdomme såsom diabetes eller andre øjensygdomme, for eksempel regnbuehindebetændelse. Grøn stær kan også opstå som komplikation til øjenoperationer eller som følge af et hårdt slag imod øjet. Endelig kan grøn stær udløses af forskellig medicin, blandt andet binyrebarkhormoner (steroider).
Øjet kan beskrives som en væskefyldt kugle hvor det er nødvendigt at have et overtryk inde i øjet for at opretholde kugleformen. Øjentrykket er en balance mellem hvor meget væske (kaldet kammervæske), der bliver produceret, og hvor meget der bliver drænet i øjets afløb. Kammervæsken bliver produceret bag ved regnbuehinden, og flyder gennem pupillen ind i den forreste del af øjet og ud igennem øjets dræn, som er placeret i kammervinklen. Et normalt øjentryk ligger mellem 10-21 målt i millimeter kviksølv (mm Hg).
Hvis øjentrykket er for højt i forhold til hvad synsnerven kan tåle, vil synsnerven blive beskadiget. En stor del af behandlingen af grøn stær er derfor at sænke øjentrykket.
Øjentrykket er den væsentligste risikofaktor for udvikling af grøn stær – enten ved at være forhøjet eller som følge af, at synsnerven ikke kan tåle et ellers normalt øjentryk. Grøn stær optræder hyppigst i en kronisk, snigende form,
der ofte er ledsaget af moderat trykforhøjelse. Sygdommen ses også i en sjældnere akut form, hvor trykket i øjet pludselig stiger voldsomt. Den akutte trykforøgelse kan føre til, at synsnerven visner inden for få dage.
Høj levealder, tilfælde af grøn stær i familien, tynde hornhinder og nærsynethed er også eksempler på risikofaktorer, som kan påvirke udviklingen af grøn stær.
Hvis du får konstateret grøn stær, skal du gå til kontrol hos øjenlægen resten
af livet. Her undersøger øjenlægen øjentrykket, synsnerven og synsfeltet. Dine nære familiemedlemmer, fx børn og søskende, bør også undersøges for grøn stær fra 45-års alderen, da det kan være arveligt.
Symptomer ved grøn stær
I langt de fleste tilfælde giver grøn stær ingen symptomer – og det til trods for at sygdommen forårsager fremadskridende blinde pletter i synsfeltet, også kaldet synsfeltsdefekter. Først sent i forløbet bliver synsfeltsdefekterne så udtalte, at de opdages. Nogle vil opleve, at de overser selv større genstande
i udkanten af synsfeltet eller de ikke længere kan se tv eller læse avis.
Sygdomsforløbet er snigende, da hjernen langt hen i forløbet ’udfylder’ det ødelagte synsindtryk med dét, den tror, skal optræde i ’hullet’. I den sene fase kan grøn stær give kikkertsyn, hvilket efterlader patienten med et meget snævert synsfelt med store gener til følge (figur 2).
Grøn stær er oftest på begge øjne, men kan udvikle sig med forskellig hastighed på de to øjne. Grundet sygdomsforløbets ofte snigende karakter opdages sygdommen i mange tilfælde først, når det ene øje allerede har lidt et betydeligt synstab.
Behandling
Den eneste nuværende behandling mod grøn stær er tryksænkende medicin, tryksænkende laser og tryksænkende kirurgi.
Medicinsk behandling er sædvanligvis førstevalg. Behandlingen består i øjendrypning med dråber, som sænker øjentrykket. Afhængigt af sygdommens forløb kan der behandles med én eller flere typer øjendråber, som skal anvendes én eller flere gange dagligt. I nogle tilfælde kan behandlingen med øjendråber suppleres med tabletter.
Venlig hilsen
Personalet i Klinik for Grøn stær