Denne pejece er til dig, der har fået lagt æg op fem dage efter din ægudtagning.
Kære
Du har nu fået lagt æg tilbage efter behandling med IVF eller ICSI. Hvis der er æg der kan dyrkes videre, med henblik på nedfrysning dag 6, vil du modtage besked i din e-Boks efter nedfrysning.
Progesteron:
Efter ægoplægningen skal du fortsætte med at tage Progesteron daglig i yderligere 11 dage, frem til graviditetsprøven. Stikpillerne indeholder det naturlige kvindelige hormon progesteron, som bevarer livmoderslimhinden tyk og modtagelig for det befrugtede æg
Bivirkninger: Progesteron kan give bivirkninger i form af brystspænding, kvalme, træthed og hovedpine.
Progesteron påvirker også tarmfunktionen og kan give forstoppelse. Det er derfor vigtigt, at du drikker rigeligt med væske, svarende til ca 2-3 liter pr dag.
Blødning: Begynder du at bløde/pletbløde, i perioden, hvor du tager Progesteron, skal du endelig fortsætte behandlingen.
Progesteron kan forsinke din menstruation, hvis du ikke er blevet gravid. Det vil sige, at du ikke, har fået din menstruation den dag, hvor du får taget graviditetsprøven. Menstruationen kommer nogle dage efter, at du er stoppet med at tage Progesteron.
Graviditetsprøve:
Graviditetsprøven er en blodprøve som måler graviditetshormonet hCG, i dit blod.
Du skal have taget blodprøve __________ dag den __________
Husk, at booke tid til blodprøvetagning via MinSP og husk, at medbringe dit sundhedskort. (se vejlening til bestilling af blodprøve senere i denne pjece)
Blodprøven får du taget i blodprøvelaboratoriet på Rigshospitalet, i stueetagen mellem opgang 4 og 5.
De har åbent alle hverdage mellem kl. 7.30 og 14.30.
Svar på blodprøven: For at få svar på din blodprøve, skal du ringe til sygeplejerskerne på tlf.:
35 45 40 71, tast 2, tryk 2, telefontid kl. 13:30-14:00
Får vi svaret tidligt, prøver vi at ringe dig op.
Hvis du får taget blodprøven mellem kl. 7.30 - 10.00, kan du få svar samme dag. Får du den taget efter kl. 10.00, kan du først ringe næste hverdag i det samme tidsrum.
Alternativt laboratorie: Du er velkommen til, at bruge et andet laboratorie eller egen læge, hvis det er nemmere for dig. Tidsfaktoren gør, at du først kan forvente, at få svar på din prøve dagen efter.
Positiv graviditetsprøve: Hvis din graviditetsprøve er positiv, skal du have en tid til en ultralydsskanning ca. 3 uger senere. Brev og tid for skanningen modtager du i din e-Boks.
Negativ graviditetsprøve: Er din prøve negativ, aftaler vi hvordan din videre behandling skal forløbe.
Det er vigtigt, at du får taget blodprøven, også selvom du allerede har fået blødning.
Ny behandling: Du kan først melde dig til en ny behandling, når vi kender resultatet af din blodprøve.
Livsstil: Vi anbefaler, at du spiser sundt og varieret og helt undgår tobak og alkohol.
Folinsyre: Det er vigtigt, at du tager et dagligt tilskud af Folinsyre på 400 mikrogram.
Motion: Den seneste forskning tyder på, at du bør undgå hård fysisk træning med høj puls, men du må gerne dyrke let motion med puls på samtaleniveau.
Infektionsrisiko: Vi fraråder karbad, havbad, spa og svømmehal de første par dage efter ægoplægningen pga øget infektionsrisiko.
I må gerne være sammen, men anvend kondom de førstre tre dage efter ægoplægning.
Vil du vide mere kan nedenstående hjemmeside måske have din interesse. www.sst.dk
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Med venlig hilsen
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet
Blodprøvebestilling i MinSP:
Åben appen MinSP eller hjemmesiden minsundhedsplatform.dk
Vælg "Menu"
Book en aftale Blodprøver og/eller ekg
Vælg blodprøvetagning
Fortsæt
Vælg sted
Vælg tidspunkt (book hurtigst muligt så du kan få en tidlig tid)
Book aftale
Aftale booket (bekræfter din booking)
Husk, at ombooke eller aflyse hvis du bliver forhindret i at møde op til blodprøven.
Ny tilmeldingsprocedure:
Når du får din blødning og gerne vil tilmelde dig/jer til behandling, skal du ikke længere ringe til sekretæren eller telefonsvaren.
Tilmeldingen foregår i stedet for via MinSP
Dette gøres enkelt ved:
- Åben MinSP app på telefonen eller åben minsundhedsplatform.dk på din computer
- Tryk på brevikonet
- Tryk på skriv til os
- Tryk på Fertilitetsklinikken Rigshospitalet
- Vælge booking/aftaler
- Ved emne skriv tilmelding
- Udfyld med
• 1. blødningsdag
• højde
• vægt
• om du har brugt p-piller og hvornår sidste p-pille er taget
• cykluslængde
- Du kan også skrive en besked, hvis der er noget særligt, du synes vi skal vide, for eksempel hvis du sidder i møde mellem 12.00-14.00 eller om vi skal ringe til din partner med besked.
- Tryk send
Sekretærerne modtager derefter tilmeldingen. Vi vil løbene tjekke vores indbakke for tilmeldinger.
Alle hverdage samt lørdag samler vi tilmeldingerne kl. 12.00 og ringer derefter tilbage til jer mellem kl. 12.00-14.00 og fortæller om der er plads og planen.
Hold øje med klinikkens lukkedage for behandling - særligt omkring sommertid og juletid. Dette gøres via vores hjemmeside.