Gode råd om livet som nyresyg - når du er derhjemme

Information til patienter og pårørende

Patientinformation

Når du lider af en nyresygdom, skal du tænke over, hvad du spiser, og sørge for at røre dig hver dag. Vi har samlet en række informationer, der kan hjælpe dig til at leve sundt med en nyresygdom.

KOST

Aftal med os, hvilke begrænsninger der gælder for dig

Når du har nedsat nyrefunktion, vil der være visse begrænsninger i forhold til mad og væske. Du kan læse mere om dette nedenfor. Vi aftaler med dig, hvilke af begrænsningerne, du skal følge.

Alle fødevarer på nær stjernefrugt (carambole) er tilladt, men nogle fødevarer skal måske begrænses, hvis dit indhold af fosfat og/eller kalium i blodet er for højt.

Spar på væsken

Hvis du skal begrænse dit indtag af væske og synes, det er svært, kan du følge disse råd:

  • Drik af små glas.
  • Tag et ½ glas vand ad gangen frem for at fylde det helt op hver gang.
  • Sut på en isterning/knust is.
  • Børst tænder.
  • Skyl munden i iskoldt vand.
  • Brug mundgelé for at mindske tørhed i munden (fås på apoteket).
  • Spis et bolsje eller et stykke sukkerfrit tyggegummi.
  • Begræns saltindholdet i din kost.
  • Begræns sukkerholdige drikke – de fremmer tørsten.
  • Drik vand med citron/appelsin – det slukker tørsten.
  • Prøv at sluge dine piller med lidt yoghurt eller anden mad i stedet for vand.
  • Afled tankerne ved at lave noget, du godt kan lide: gå en tur, læs en bog, se tv, løs krydsogtværs.

Hold styr på væsken

Det er vigtigt, at du holder styr på dit væskeindtag.
En måde er følgende:

  • Fyld en kande med vand svarende til den mængde væske, du må drikke. Hver gang du drikker noget, for eksempel en kop kaffe, skal du hælde tilsvarende mængde vand fra kanden. Når kanden er tom, har du brugt dagens væskeration.
  • Mål op, hvor meget der kan være i dine forskellige glas, kopper og krus, og skriv ned, hvor meget du drikker i løbet af en dag.
  • Før dagbog over, hvornår og hvor du drikker, dit humør, situationen, og hvor tørstig du var for at finde ud af, hvordan du bedst kan fordele væsken i løbet af dagen.

Spar på det salte, det søde og det stærke

Når du skal spare på væsken, er det en god idé, at du tænker i, hvad der gør dig tørstig.
Vi anbefaler at du:

  • bruger mindre salt på din mad
  • spiser sukker i små mængder og holder
  • igen med sodavand og saftevand spiser mad, der ikke er stærkt krydret.

Hvis du skal begrænse fosfat

Hvis fosfatindholdet i dit blod er for højt, skal du spise mad med lavt indhold af fosfat. Derfor skal du være opmærksom på kun at spise og drikke begrænset af følgende fødevarer:

  • Mælk, koldskål og kakaomælk
  • Surmælksprodukter
  • Ost (undgå smelteost)
  • Æg
  • Nødder og mandler
  • Chokolade og marcipan
  • Cola (alle typer – også light) og Faxe Kondi-sodavand.

Fosfat bruges også som tilsætningsstof i visse fødevarer. Hvis du skal begrænse dit fosfatindtag, skal du læse næringsdeklarationen, når du køber ind. Du skal være opmærksom på at undgå følgende E-numre, som indeholder
fosfat:

  • E338
  • E339
  • E340
  • E341
  • E343
  • E450
  • E451
  • E452.

OBS: Økologiske fødevarer må ikke være tilsat fosfat.

Klip ud og tag med, når du køber ind E-numre med tilsat fosfat:

E338, E339, E340, E34, E343, E450,
E451, E452.

Hvis du skal begrænse kalium

Hvis kaliumindholdet i dit blod er for højt, skal du begrænse kalium i din mad og væske.
Derfor skal du være opmærksom på kun at spise og drikke begrænset af følgende fødevarer:

  • Chips
  • Frugt, tørret frugt og frugtjuice
  • Rå grøntsager (du må spise ubegrænset af kogte grøntsager) og grøntsagsjuice
  • Mælk, koldskål og kakaomælk
  • Surmælksprodukter
  • Kaffe
  • Kakao og chokolade
  • Nødder og mandler
  • Marcipan og nougat.

Reducer kaliumindholdet i maden

Du kan reducere op til 50 % af kaliumindholdet i kartofler og grøntsager ved at koge dem. Hvis du skærer kartofler og grøntsager i mindre stykker, reducerer du kaliumindholdet yderligere. Brug ikke kogevandet fra kartofler og grønt i madlavningen, da du dermed forhøjer indholdet af kalium i maden.
Hvis du tilbereder kartofler eller grøntsager i ovn, skal de have et opkog, før de kommer i ovnen.

Spis mellemmåltider

Som dialysepatient har du et større behov for kalorier og protein, end raske mennesker har, fordi du mister meget energi under dialysebehandlingen.
Derfor er det en god idé at supplere hovedmåltiderne med tre mellemmåltider.
Ideer til mellemmåltider:

  • Brød/kiks/knækbrød med kødpålæg, pålægssalater, friskost, flødeost eller hytteost
  • Middagsrester som fx frikadeller eller kyllingelår
  • Cocktailpølser svøbt i bacon
  • Hytteost, rygeost eller friskost med grissini
  • Frisk eller henkogt frugt med hytteost
  • Trifli med frugtkompot og flødeskum
  • Flødeis
  • Soyayoghurt naturel eller med blåbær
  • Visse proteindrikke – spørg personalet, hvad de kan anbefale.

Gode råd til madlavningen

  • Bag selv kage med mere protein (brug for eksempel ekstra æggehvide) og brød med mindre salt.
  • Brug rester fra din varme mad, for eksempel steg og frikadeller som pålæg frem for færdigkøbt pålæg. Du kan eventuelt tilberede ekstra kød, fisk og fjerkræ og fryse det ned.
  • Kig efter saltindholdet i brød og pålæg og vælg produkter med mindst salt. Se eventuelt efter nøglehulsmærket.
  • Brug smør uden salt.
  • Vælg vingummi, bolsjer og skumslik i stedet for lakrids, og vælg grissini i stedet for chips.
  • Brug mindre salt ved madlavning, og smag maden godt til med krydderier, friske krydderurter, sukker eller honning, sennep og citron eller eddike.
  • Tilbered mad på dage, hvor du har overskud, og frys noget ned, frem for at købe færdigretter.
  • Spis friskost, flødeost, hytteost og rygeost frem for smelteost.
  • Bestil pizza uden eller med begrænset ost.
  • Tag madpakke med på arbejde, så ved du, hvad du spiser.
  • Bestil saltfattigt mad, hvis du får mad fra kommunen.

Tag højde for årstiden

Hver årstid rummer sine traditioner og fælles for dem er, at der ofte er mad involveret, for eksempel når vi fejrer jul eller nyder sommerens frugt og grønt. Generelt kan alt mad (undtagen stjernefrugt) nydes med måde.

Hvis dit indhold af kalium i blodet er for højt, bør du maksimalt spise 100 g frisk frugt om dagen. Det samme gælder for grøntsager. Det er en god idé at skære frugt og grønt ud i små stykker, så du kan nyde smagen i små mængder.

Til jul kan du spise vingummi, flæsk, juleskum og bolsjer, som du har lyst til. Chokolade, marcipan, nougat og nødder skal begrænses. Til julefrokosten anbefaler vi, at du spiser mest af kødet og fisken og mindre æg og ost.

Find opskrifter og inspiration hos Nyreforeningen

Nyreforeningen har mange gode opskrifter, der kan printes ud, på hjemmesiden: www.nyreforeningen.dk. Her kan du også læse meget mere om baggrunden for, at nogle nyrepatienter skal begrænse kalium og fosfat i mad og drikke. Du kan desuden læse mere om de officielle kostråd tilpasset nyrepatienter.

Tal med diætisten

Hvis du er i tvivl om, hvad der er hensigtsmæssigt at spise eller begrænse i din kost, kan du efter aftale med en sygeplejerske eller læge bede om at få en samtale med diætisten på afdelingen, hvor du går til kontrol eller dialyse. Diætisten kan vejlede om hensigtsmæssige kostvaner og give gode råd, der passer til netop din situation og måde at leve på.

RYGNING

Få hjælp til rygestop

Kontakt din egen læge eller din kommune, hvis du ønsker hjælp til rygestop. Mange kommuner tilbyder rygestopkurser. Du kan også finde råd og rygestopkurser på hjemmesiden www.stoplinien.dk eller ringe på telefon
80 31 31 31.

ALKOHOL

Undgå meget alkohol

Som nyresyg er det en god idé at undgå alkohol i større mængder både på grund af alkoholens skadelige virkninger, men også hensyn til væskemængden. Sundhedsstyrelsen anbefaler maksimum 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.

Få hjælp til alkoholproblemer

Kontakt din egen læge eller din kommune, hvis du ønsker hjælp til behandling af alkoholproblemer. De kan hjælpe dig med forebyggelse og behandling af alkoholproblemer.

MOTION

Hold dig i gang

Når du har en nyresygdom, er det vigtigt, at du er fysisk aktiv. Motion giver dig større velvære og bedre trivsel. Motion og fysisk aktivitet gavner også i forhold til rigtig mange af de gener og risikofaktorer, som er forbundet med at have dårligt fungerende nyrer. Når du bruger kroppen, stimulerer det appetitten og løfter humøret, og du får et bedre reguleret blodsukkerniveau. Motion bidrager også positivt til reguleringen af dit kolesterolniveau i blodet.

Der vil være dage, hvor du er mere træt end andre. Der skal du huske på, at bare en kort gåtur er bedre end ingen aktivitet. På dage, hvor du har mere energi, kan du gøre lidt ekstra, så du opbygger og vedligeholder din form.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag.

SEX

Mange patienter med en nyresygdom oplever at få seksuelle problemer som følge af deres sygdom, behandling eller medicin. Der er rigtig gode muligheder for behandling, så oplever du nogle gener, så tal med din læge eller sygeplejerske.

KONTAKT OG MERE VIDEN

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.

Patientforeningen

Du kan læse mere om livet som nyresyg på Nyreforeningens hjemmeside www.nyreforeningen.dk. Her kan du blandt andet finde gode opskrifter og træningsprogrammer.

Nyreskole

Nyreskole er et kursustilbud for dig og dine pårørende, hvor I kan få et bredt indblik i, hvordan nyresygdommen påvirker dit helbred og din livskvalitet samt hvilken behandling, vi tilbyder. Nyreskole er et kursus, hvor du bliver rustet til aktivt at tage del i din behandling.

Kurset strækker sig over 3 torsdage fra kl. 14.00-17.15 og er gratis for dig og dine pårørende. Du kan tilmelde dig, når du er til kontrol. Her kan du også kan få udleveret et program.

Redaktør