Foto: Colorbox, stavgang. Indledning
Hvorfor træne?
Forskning viser, at træning nedsætter trætheden i forbindelse med sygdom og
behandling samt indvirker positivt på humøret.
Det er muligt at træne selvom du får kemoterapi, og forskning har vist, at de der
træner regelmæssigt, får færre bivirkninger til behandlingen, har færre
indlæggelsesdage og har nedsat risiko for at få infektioner samt miste styrke og kondition.
Du skal derfor forsøge at holde dig så fysisk aktiv som muligt både før, under og efter behandlingen.
Hvordan skal jeg træne?
Det er vigtigt, at du træner regelmæssigt. Det anbefales at konditionstræne dagligt samt styrketræne 2-3 gange ugentligt.
På de følgende sider kan du finde inspiration til både styrke- og konditionstræning.
Holdtræning:
Der er holdtræning alle hverdage fra kl. 11:00 - 12:00 i træningsrummet på Afdeling for Blodsygdomme, sengeafsnit 5052. Her er du altid velkommen, både under indlæggelse samt i hele det ambulante forløb.
I forbindelse med holdtræning, kan du få gode råd og vejledning omkring træning, fx i form af udspændingsprogram, øvelser mm.
Ligeledes kan træningsrummet efter instruktion, benyttes på alle tider af døgnet alle ugens dage.
Hvis du er (smitte)isoleret, må du ikke benytte træningslokalet.
Hvis du skal gennemgå transplantation med stamceller fra knoglemarven:
Hvis du skal isoleres på kimfattigt regime i forbindelse med din transplantation og dermed ikke må gå ud fra stuen gennem længere tid, får du udleveret træningsudstyr på stuen. Sammen med fysioterapeuten planlægges et træningsprogram. Du får besøg af fysioterapeuten 2-3 dage om ugen under dit indlæggelsesforløb.
Konditionstræning
Gang, trappegang, løb, kondicykel, cross-trainer, romaskine osv.
Foto: Christine Astrup D. Larsen, konditionstræning. Træningsmængde og hyppighed:
Dagligt, gerne 30 minutter eller mere. Kan du ikke overkomme 30 minutters træning, kan du fx. træne 2 gange dagligt á 15 min., altså bryde træningen op.
Træningsintensitet:
Det er en god idé at variere konditionstræningen, så du både arbejder med lav, mellem og høj intensitet. Jo lavere intensitet, desto længere træningspas og omvendt. En god måde at justere sin træningsintensitet, er ved at benytte Borg-skalaen på side 8. Under opvarmning kan du ligge mellem Borg 7-10. Når du er varm, kan du øge hastighed, så du ligger mellem Borg 11-15.
Konditionstræning:
Intervaltræning går ud på at du arbejder med forskellig intensitet over tid, så dit kredsløb skal tilpasses forskellige belastninger. Fx. kan du gå eller løbe 2 minutter i march hastighed og 1 minut, hvor du sætter farten betragteligt op og derefter fortsætter med at skifte mellem niveauerne til træningspasset er forbi. Interval træning føles hårdere, men giver dig et større afkast konditionsmæssigt.
Dårlige dage:
Hvis du har dage med feber, kvalme eller andre gener er det vigtigt at du holder dig i gang alligevel – dog med mindre intensitet. Hvis du er vant til at jogge, går du en tur i stedet eller anden aktivitet du kan overkomme på dagen.
Styrketræning
1. Rejse/sætte sig
Vælg en relativt lav stabil stol. Rejs dig fra stolen og sæt dig langsomt. Hold armene krydset foran brystet og gå langsomt ned og mærk sædet uden at sætte dig. Du kan gøre øvelsen tungere med håndvægte i hænderne.
Sværhedsgrad:
- A: Støt hænderne på knæene eller brug armlæn.
- B: Uden støtte.
Gentagelser: 3 sæt af 10 gentagelser.
Foto: Christine Astrup D. Larsen, rejse-sætte-sig. 2. Tåhævninger
Støt dig med begge hænder på en stolryg, et håndtag eller lignende. Stå med fødderne i ca. hoftebreddes afstand. Løft hælene og pres op til tåstående. Vend tilbage til udgangsstillingen og gentag.
Sværhedsgrad:
- A: Støt hænderne på stolen.
- B: Uden støtte.
Gentagelser: 3 sæt af 10 gentagelser.
Foto: Christine Astrup D. Larsen, tåhævninger. 3. Stående udadføring af ben m. støtte
Stå med siden til en stol, ribbe, bord eller lignende, støt dig her til. Bevæg det aktive ben strakt ud til siden. Vend langsomt tilbage til startposition. Skift ben efter 10 gentagelser. Hold hele din krop stabil under hele øvelsen.
Gentagelser: 3 sæt af 10 gentagelser på hvert ben.
Foto: Christine Astrup D. Larsen, hofteabduktion. 4. Gang på stedet m. håndvægte
Gang på stedet med højeknæløft. Løft armen op over hovedet. Øvelsen udføres hvor løftede ben og arm er diagonalt placeret. Arbejd i et rytmisk tempo.
Øvelsen kan også udføres uden brug af håndvægte.
Gentagelser: 3 sæt af 10 gentagelser.
Foto: Christine Astrup D. Larsen, gang på stedet m. håndvægte. 5. Bicep curls/skulderpres m. håndvægte
Siddende eller stående, hold håndvægtende nede langs siden. Løft ved at bøje i albuerne. Pres vægtene over hovedet. I topposition skal armene være strakte. Før armene ned indtil du er tilbage i udgangsposition.
Øvelsen kan også udføres uden brug af håndvægte.
Gentagelser: 3 sæt af 10 gentagelser.
Foto: Christine Astrup D. Larsen, bicep curls/skulderpres m. håndvægte. Gode råd
Du kan selv gøre noget for at nedsætte træthed og bivirkninger til behandlingen af din sygdom. Vær fysisk aktiv! Bed din læge om en genoptræningsplan, hvis det kniber at komme i gang med træning efter du har afsluttet alle behandlingerne på hospitalet.
- Vær fysisk aktiv hver dag! Du kan cykle eller gå tur dagligt.
- Prøv gradvist at øge gang- eller cykeltiden. Du må gerne blive forpustet til snakkegrænsen (se BORG-skala på næste side).
- Sørg for at få tilført protein kort efter endt træningen (fx. nødder, Skyr, æg mm).
- Undgå hård træning, hvis du har feber og føler dig utilpas, men sørg for, at du kommer ud af sengen og får bevæget dig i løbet af dagen.
Under evt. indlæggelser skal du ligeledes bestræbe dig på at holde dig aktiv og bruge mest mulig tid ude af sengen. Fx. benyt træningsrum, gå en tur, sidde i stol, hente mad i køkkenet mm. - Lidt træning er bedre end ingen træning.
- Hvis du er i tvivl om træning spørg din læge eller fysioterapeut.
BORG-skala
Foto: MotionDANMARK, BORG-skala.