Generelle informationer efter et seksuelt overgreb

Reaktioner efter et overgreb kan være forskellige. Ligesom det kan være forskelligt fra person til person, hvad man har brug for.

Omstændighederne og reaktionerne efter et overgreb kan være forskellige. Ligesom det kan være forskelligt fra person til person, hvad man har brug for.

Indholdsfortegnelse

Information om hjælp efter et seksuelt overgreb_______________________________1

Reaktioner efter et seksuelt overgreb_________________________________________3

Til pårørende__________________________________________________________________6

Information om juridisk hjælp efter et seksuelt overgreb_______________________7

Bistandsadvokater med erfaring indenfor området____________________________8

Nyttige links__________________________________________________________________11

Information om hjælp efter et seksuelt overgreb

Når du forlader centret efter den akutte undersøgelse, vil du få en tid med til en opfølgende samtale med en sygeplejerske. Samtalen vil finde sted indenfor 1-2 uger.

Ved denne samtale vil I snakke om, hvordan du har det både fysisk og psykisk, og du får mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål, der måske er dukket op efter den første undersøgelse. Ønsker du psykologbehandling og/eller socialrådgivning, taler I om mulighederne for dette.

Den medicinske opfølgning vil blive tilrettelagt efter dine behov og ud fra de prøver og behandling, du har fået ved den akutte undersøgelse.

Har du bopæl i Region Sjælland eller Nordsjælland vil opfølgningen foregå ved dit lokale center. Du får besked herom.

Opfølgning ved psykolog og socialrådgiver

Vi tilbyder samtaler med psykolog og/eller socialrådgiver. Er du allerede i et behandlingsforløb hos psykolog eller psykiater, tilbydes der kontakt til og supervision af denne ved behov.

Psykolog: Hos psykologen kan du få hjælp til at forstå dine reaktioner, eventuelle skyld- og skamfølelser samt tale om, hvordan du bedst kommer dig efter at have været udsat for et seksuelt overgreb. Centret tilbyder overgrebsfokuseret korttidsterapi, som tilpasses den enkeltes behov. Samtalerne er gratis. Hvis du har behov for yderligere hjælp, hjælper vi dig videre til behandling udenfor centret.

Socialrådgiver: Socialrådgiveren kan støtte og rådgive dig i de sociale problemer, der kan opstå som følge af at have været udsat for et seksuelt overgreb. Socialrådgiveren kan hjælpe dig med at tage kontakt til relevante instanser samt give information om det retslige efterspil, hvis overgrebet er anmeldt til politiet, eller hvis du overvejer at anmelde overgrebet. Socialrådgiveren tilbyder også samtaler til pårørende.

Diskretion

Al behandling på Center for Seksuelle Overgreb foregår under diskretion. Det betyder, at centret ikke videregiver hverken mundtlige eller skriftlige oplysninger om din henvendelse, med mindre du selv ønsker det og giver dit skriftlige samtykke hertil. Som andet sundhedspersonale har vi i centret dog skærpet underretningspligt og har pligt til at kontakte de sociale myndigheder ved bekymring for et barn under 18 år.

Er du under 18 år, har centret som udgangspunkt pligt til at informere dine forældre og de sociale myndigheder.

Kontakt

Du kan døgnet rundt ringe til en sygeplejerske i Afdeling for Kvindesygdomme.  Center for Seksuelle Overgrebs sekretariat også kontaktes.

Reaktioner efter et seksuelt overgreb

Et seksuelt overgreb er en alvorlig, og for nogle traumatiserende hændelse, og det er derfor normalt, at der kommer psykiske og fysiske reaktioner bagefter. Reaktionerne kan være forskellige fra person til person.

Du kan her læse om nogle af de reaktioner, man kan have, når man har været udsat for et seksuelt overgreb.

Det kan ske for alle

Billedet på et seksuelt overgreb er for de fleste den ukendte mand, der springer frem fra en busk. Sådan sker et overgreb også for nogle, men for andre er det sket anderledes. Gerningspersonen kan for eksempel være en, du lige har mødt, en bekendt, eller en du kender rigtig godt. Overgrebet kan være sket hjemme hos dig selv, hos gerningspersonen, hos venner, til en fest, på et toilet, et diskotek, i en taxa eller et helt andet sted.

Der er tale om et seksuelt overgreb, når en person udsætter en anden for noget seksuelt, man ikke ønsker at deltage i, uanset om det lykkes eller ej, og uanset om det er en, du ikke kender eller kender, og uanset hvor det er sket.

Hvordan kunne det ske?

Mange føler, at de selv har ansvaret for det der skete, endda at det var deres egen skyld. Har man været udsat for et overgreb, spørger man derfor ofte sig selv: Hvad kunne jeg have gjort anderledes? - Hvorfor lige mig? - Hvorfor sagde jeg ikke fra? - Lagde jeg selv op til ham? Sådan kan du tænke, hvis du f.eks. har været fuld, har talt med gerningspersonen, har flirtet med ham, har sagt ja til at danse, eller er gået med ham hjem.

Mennesker er vant til, at have indflydelse på hvad der sker med dem, og pludselig har du befundet dig i en situation, hvor en anden har bestemt over dig. Tankerne om dit eget ansvar er et forsøg på at finde en forklaring på det, der skete. Det betyder imidlertid ikke, at du hverken kunne eller skulle have gjort noget anderledes i situationen.

At gøre modstand

De fleste har forestillet sig, at de ville løbe væk, råbe op, slå eller sparke, hvis de blev overfaldet eller forulempet. Det lykkes for nogen. Men mange gør slet ikke den modstand, som de havde forestillet sig. Derfor kan man føle, at det er ens eget ansvar. Et overgreb kommer oftest uventet og overrumplende. Måske bliver du bange og er derfor ikke i stand til at gøre det, du ville gøre, hvis du havde kontrol over situationen og dig selv. Det kan også være, at du vurderer, at overmagten i situationen er for stor, så du vælger ikke at gøre noget, fordi du ellers vil udsætte dig selv eller andre for endnu større fare. Det kan have været det sikreste for dig ikke at have gjort modstand.

Det opleves uvirkeligt

Det kan tage tid at forstå, at det som virkede utænkeligt, faktisk skete. Du husker det måske, som var det en film, samtidig med at enkelte dele af overgrebet bliver ved med at dukke op i dine tanker. Måske som et billede, en lugt, en lyd eller en følelse. På den måde kan overgrebet på samme tid føles uvirkeligt og være pinagtigt nærværende.

Du føler dig forandret

Mange fortæller, at de føler, at alle må kunne se på dem, hvad der er sket. Efter overgrebet kan du have det anderledes, end du plejer. Det kan føles som om forskrækkelsen stadig sidder i kroppen. Du kan have svært ved at koncentrere dig, føle dig anspændt, få kvalme, ondt i maven, have svært ved at sove og få mareridt. Du kan blive irritabel og vred over småting, græde meget og på helt uventede tidspunkter. Du kan opleve, at du ikke kan overskue ting, du ellers har haft nemt ved, f.eks. at lave mad, læse lektier og gå til fest. Du kan således miste lysten til at gøre, hvad du ellers kan lide.

Efter overgrebet kan du også blive bange for ting, du ikke før har været bange for, f.eks. folk der går bag dig på gaden, lyde, mørke, at være alene hjemme og at lægge dig til at sove. Du kan også blive i tvivl om, hvem du nu kan stole på. Oplevelserne kan for nogle være så voldsomme, at de ikke kan genkende sig selv. De tror, at de er ved at miste kontrol over sig selv. Det skyldes, at de er bragt ud af ligevægt, og det er ikke en unormal tilstand efter et overgreb. Denne tilstand er kun midlertidig, forbigående og kan opleves meget forskellig fra person til person.

Hvor længe varer det?

Dagligdagen kan for en tid blive svær at håndtere, og du kan blive bange for, at du aldrig får det bedre igen. Men det gør du. De ubehagelige følelser og tanker vil variere både i styrke og varighed. Nogle oplever, at de forsvinder hurtigt, andre slås med dem i længere tid, og for nogle kommer det i bølger. Nogle kan i en periode efter overgrebet have det så svært, at de har brug for at holde helt eller delvis fri fra arbejde og studier. Andre genoptager i løbet af nogle få dage deres vante dagligliv.

Hvordan passer du på dig selv?

Hvis du er chokeret og bange, gælder det om at passe på dig selv og være opmærksom på, hvad du har lyst til og ikke har lyst til. Det kan i en periode være meget anderledes, end hvad du er vant til. Du kan f.eks. have behov for at trække dig tilbage og være sammen med få mennesker, eller du kan have behov for at være omgivet af mange mennesker. Hvis du er ude af balance, kan du have brug for at have mere kontrol over tingene end ellers. Derfor bør du undgå at bringe dig i uoverskuelige situationer, eller udsætte dig for situationer hvor du bliver stresset eller bange.

Hvis du på den anden side helt isolerer dig, eller gang på gang beskæftiger dig med, hvordan du har det, kan overgrebet komme til at fylde for meget i dit liv. Det kan gøre det svært at vende tilbage til dit almindelige liv. Men du skal heller ikke tvinge dig selv til at gøre alt, som du plejede. Hvis du f.eks. er blevet bange for mørke, er det ikke tegn på svaghed at have lyset tændt, når du skal sove.

At tale med andre

Når man har været udsat for et seksuelt overgreb, kan det være svært at fortælle, hvad der er sket. Nogle synes det er pinligt eller er bange for, hvordan andre vil reagere. Men det er vigtigt, at du taler med nogen. Det kan lette at fortælle, hvordan du har det. For de fleste er det mest trygt at tale med deres familie og nærmeste venner. Du skal vælge, hvem du helst vil tale med og huske, at du ikke behøver gå i detaljer. Du kan nogle gange nøjes med at fortælle, at du har været udsat for et overgreb. Derved får du også forklaret andre, hvorfor du måske virker anderledes, end du plejer.

Omgivelsernes reaktioner

Reaktionerne fra ens omgivelser kan være forskellige og uventede – både i positiv og negativ retning. Du kan møde forståelse og opbakning fra nogle, du ikke havde regnet med. Andre kan reagere uforstående eller selv blive meget berørte. De fleste vil nu gerne hjælpe, men kan være usikre på, om de gør det rigtige. Derfor kan du opleve, at nogle gør for meget og andre for lidt. Det kan være vanskeligt at håndtere i en periode, hvor du har brug for hjælp og ikke har overskud til at forstå de andres situation.

Seksualitet

Nogle har i tiden efter overgrebet slet ikke lyst til sex, andre kan have lyst men vil gerne tage det stille og roligt og gå forsigtigt frem. Det kan være, at du ikke oplever de store forandringer. Dette er også normalt. Der findes ingen rigtig måde at gøre tingene på, kun at du gør dem i dit eget tempo.

Hvis du har en partner, kan det være en god idé, at du fortæller om, hvordan du har det. Det kan være vigtigt at fortælle, at det er situationen, ikke partneren, der er grunden til forandringerne. Sammen kan I måske tale om, hvad I begge føler, er det rigtige at gøre.

Til pårørende

Når en person har været udsat for et seksuelt overgreb, rammer det også de pårørende. Tiden efter overgrebet kan være svær for alle, og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal støtte og hjælpe bedst muligt, og det kan være svært at forstå de reaktioner, som den person, der har været udsat for overgreb, oplever. Samtidig kan man som pårørende også gå med en masse tanker selv, som det kan være svært at dele med andre.

Erfaringer viser, at støtte fra familie og venner har stor betydning for, hvordan den, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kommer sig. Centret tilbyder derfor støttende og rådgivende samtaler til pårørende ved centrets socialrådgivere.

Nærmeste pårørende er hyppigst forældre, søskende, ægtefæller og kærester, men også andre nærtstående kan få tilbudt støtte og rådgivning.

Som pårørende kan du f.eks. få hjælp til:

  • Hvordan du kan støtte og hjælpe den person, der har været udsat for et seksuelt overgreb bedst muligt.
  • Dine reaktioner og tanker efter overgrebet.
  • Hvordan jeres relation påvirkes efter overgrebet.

Som pårørende kan du få tilbudt pårørendesamtaler:

  • Hvis den, du er pårørende til, har et forløb i Center for Seksuelle Overgreb 
  • Hvis den, du er pårørende til, samtykker til, at du modtager samtaler.

Ønsker du at høre mere om pårørendesamtaler, kontakt centrets rådgivningstelefon.

Information om juridisk hjælp efter et seksuelt overgreb

Følgende er råd og vejledning om, hvor du kan henvende dig for at få hjælp, hvilke rettigheder du har, om muligheden for at få advokatbistand, og om hvordan du får erstatning, hvis du har været udsat for seksuelt overgreb eller forsøg på det.

Anmeldelse

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du anmelde det til politiet. Det kan være af stor betydning for politiets efterforskning, at få foretaget nødvendige afhøringer og undersøgelser så hurtigt som muligt.

Når du anmelder en voldtægt eller et andet seksuelt overgreb til politiet, er det politiets opgave at efterforske din sag. Det vil sige at politiet skal finde ud af:

  • Hvad der er sket?
  • Om det er strafbart?
  • Hvem der har gjort det?

I forbindelse med anmeldelsen vil du blive indkaldt til en afhøring, hvor politiet taler med dig om, hvad der er sket. Afhøringen finder sted på politistationen. Til afhøringen har du mulighed for at have din bistandsadvokat med eller, hvis du er under 18 år, en repræsentant fra kommunen.

Bistandsadvokaten er et tilbud om en gratis advokat, som blandt andet kan hjælpe dig med:

  • Råd og vejledning mens politiet efterforsker sager, og hvis sagen senere skal for retten.
  • Hjælpe dig med at få erstatning
  • Forklare dig hvordan en straffesag foregår, og tage med dig hvis du skal afgive forklaring i retten.

Sigtelse og retssag

Hvis politiet vurderer, at der er rimelig grund til at mistænke en person, sigter politiet ham eller hende for forbrydelsen. Når efterforskningen er slut, beslutter anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske. Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis den vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet person dømt. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten.

Hvis der kommer en retssag, vil du blive indkaldt til et møde i retten. Din bistandsadvokat vil følge dig og fortælle dig, hvad der skal ske. Hvis du ikke ønsker at gerningspersonen skal være til stede, når du skal afgive forklaring, kan din bistandsadvokat eller anklagemyndigheden anmode om, at gerningspersonen skal forlade retssalen.

Du kan læse mere om anmeldelse og det videre forløb på: www.anklagemyndigheden.dk

Erstatning

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du søge om erstatning. Din bistandsadvokat kan hjælpe dig med at fremsætte dit krav om erstatning.

Du kan læse mere om erstatning på Erstatningsnævnets hjemmeside: www.erstatningsnaevnet.dk

Bistandsadvokater med erfaring indenfor området

Københavnsområdet

Annette Fabricius-Bjerre
C V E Knuths Vej 18 B
2900 Hellerup
Tlf.: 25 17 65 00
annette@fabriciusbjerre.com

Else Præstegaard
Rådhuspladsen 16, 1.
1550 København V
Tlf.: 20 23 63 30 /70 20 59 09
else@praestegaard.dk 

Christina Gede
Advokatfirmaet Christina Gede
Nørregade 45, 2.
1165 København K
Tlf.: 33 38 70 73 / 29 93 08 07
cg@sanktpetri-advokater.dk

Helle Hald
SIRIUS Advokater
Frederiksberggade 11, 1
1459 København K
Tlf.: 88 88 85 85
hh@siriusadvokater.dk

Hans Mogensen
Advokatfirmaet Elise Quaade Homann
Amager Torv 11
1160 København K
Tlf.: 33 15 01 02
kh@homannlaw.dk

Lise Holten
Ryvangs Allé 68
2900 Hellerup
Tlf.: 40 72 22 59
lise@holten.dk

NHG Advokaterne
Niels Hemmingsens Gade 10, 5.
1153 København K
Tlf. 33 93 03 30
mj@nhglaw.dk

Birgitte Utzon
Advokatfirmaet Kyed og Jybæk
Sankt Annæ Plads 22
1250 København K
Tlf.: 33 14 51 45
bu@kjlaw.dk

Helle Lokdam
Rådhuspladsen 16, 1.
1550 København V
Tlf.: 33 33 96 93 / 29 99 44 48
helle@lokdam.dk

Uden for København

Ulla Degnegaard
Bramstræde 7, 1 tv.
3000 Helsingør
Tlf.: 49 20 2039
ud@udegnegaard.dk

Partner Advokater Advokataktieselskab
Nørregade 54 A
4600 Køge
Tlf.: 56 67 16 00
mail@partneradvokater.dk

Jytte Thorbek
Nordbakken 7
Ny Hammersholt
Tlf.: 33 14 44 48
3400 Hillerød
thorbek@mail.dk

Susanne Landbo Quedes
Møllestræde 4, 1.
3400 Hillerød
Tlf.: 48 25 30 33
slq@quedenslaw.dk

Bendte Vassard
Bang, Brorsen og Fogtdal
Torvet 9
4800 Nykøbing Falster
Tlf.: 88 77 88 77
bv@bbfadvokater.dk

Ret & Råd Advokater Hillerød
v/ advokat Dorte Bytoft
Slotsgade 35
3400 Hillerød
Tlf.: 69 66 30 25
dby@ret-raad.dk

Advodan Slagelse
Ndr. Ringgade 70C
4200 Slagelse
Tlf.: 57 86 46 00
slagelse@advodan.dk

Lotte Lindahl Andreasen
Alléen 11 A, 1. sal
4180 Sorø
Tlf.: 70 13 12 03
la@advokatla.dk

Nyttige links

Anklagemyndigheden

Her kan du læse om anmeldelse og det retslige efterspil. www.anklagemyndigheden.dk

Erstatningsnævnet

Her kan du finde information om dine muligheder for at søge om erstatning. www.erstatningsnaevnet.dk

Politi

www.politi.dk

Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK)

Her kan du finde viden om, hvordan man kommer videre, hvis man har været udsat for vold, eller hvis man har brug for at komme på krisecenter. www.lokk.dk

Center for Seksuelt Misbrugte Øst

For voksne med senfølger efter overgreb i barndommen (før det fyldte 18.år). Gratis rådgivning (også for fagfolk og pårørende) og terapi (individuelt og i gruppe). www.csm-ost.dk

Døgnvagten

Står du med et akut socialt, personligt eller familiemæssigt problem, kan du kontakte Døgnvagten i Københavns Kommune. Døgnvagten har åbent
døgnet rundt alle årets dage. www.doegnvagten.dk

Headspace

Hvis du er 12-25, kan du få rådgivning, støtte og information fra Headspace. www.headspace.dk 

Redaktør