Patientinformation Til patienter som skal opereres mod hoftedysplasi

Her kan du læse om hoftedysplasi og hvilke trin, du skal igennem i forbindelse med din operation for hoftedysplasi. Det vil forberede dig på, hvad der skal ske før, under og efter operationen.

Kort om hoftedysplasi

Hoftedysplasi er en hoftelidelse, hvor hofteskålen ændrer form, så den bliver for stejl og flad og/eller vender bagud. Det betyder at hofteskålen ikke dækker hele ledhovedet som den burde gøre. Hoftedysplasi kan være genetisk bestemt, men kan også udvikles som følge af anden sygdom i hofteleddet.

Symptomer

Hoftedysplasi giver hyppigst symptomer hos kvinder og i mindre grad mænd i alderen 15-40 år. Hoftedysplasi kan give en øget risiko for at der udvikles slidgigt i hofteleddet i en relativ ung alder. Ca. halvdelen af patienterne har hoftedysplasi i begge hofter. De typiske symptomer på hoftedysplasi er smerter i lysken eller hoften, som eventuelt kan stråle ned i låret. Smerterne forværres ved aktivitet eller når man sidder med hoften bøjet i længere tid (fx ved bilkørsel). Nogle patienter oplever klik eller fornemmelse af at leddet låser eller sidder fast. Mange patienter oplever at blive hurtigt trætte i hoften og at de har et nedsat aktivitetsniveau. Nogle patienter må stoppe med idrætsudøvelse pga. af ubehag og smerter i hoften.

Med træning og bevægelse kan du undgå operation

En del patienter vil ved ændring af fysisk aktivitet og specifik træning af hoftens muskler opleve væsentlig reduktion af symptomerne, som kan betyde at operation ikke er nødvendig. Derfor skal lægen sammen med dig sikre, at du har forsøgt andre ikke-kirurgiske tiltag, før der tages endelig stilling til operation. Nogle patienter kan også have behov for at tabe sig og oplever bedring herved.

Formålet med operationen

Formålet med operationen er at reducere smerterne, forbedre dit daglige funktions- og aktivitetsniveau og dermed opnå en bedre livskvalitet. En operation pga. hoftedysplasi kan udskyde eller helt forhindre tidspunktet for, hvornår der udvikles slidgigt i hoften. Omkring 25% af de patienter som opereres for hoftedysplasi, vil senere i livet få behov for en kunstig hofteprotese.

Hvem kan tilbydes operation?

Operationen tilbydes yngre patienter mellem 15-45 år med hoftedysplasi eller baguddrejet ledskål, som samtidig har betydelige daglige symptomer med påvirket funktionsniveau i hverdagen. Du må ikke være ryger. Du må ikke være overvægtig og have et BMI over 30, og der må ikke være tegn på slidgigt i hofteleddet.

Forberedelse til operation

Træning

Op til din operation for hoftedysplasi, anbefaler vi, at du træner i det omfang, det kan lade sig gøre. Hvis du er i nogenlunde form, vil det gøre det lettere at komme på benene efter operationen. Du kan fx komme i form ved daglige gåture, hvor du kan benytte stok eller vandrestave, hvis du halter. Svømning og cykling kan også anbefales. Efter træning må du ofte acceptere en vis ømhed omkring hoften, men der må ikke opstå smerter, som forværres over tid eller varer længere end 24 timer efter træning. Vi anbefaler at træne overkroppen / armene, fx med armbøjninger og håndvægte, så det er nemmere for dig at gå med krykker efter operationen.

Rygning

Hvis du er ryger, er det vigtigt at du stopper med at ryge inden operationen. Kontakt evt. din egen læge, hvis du har behov for hjælp til rygestop. Tobaksrygning øger risikoen for komplikationer ved bedøvelse og selve operationen. Rygning forsinker sår- og knoglehelingen samt øger risikoen for infektion.

Overvægt

Som udgangspunkt må dit BMI ikke være over 30 på operationstidspunktet. Kontakt din egen læge hvis du har behov for hjælp til at tabe dig før operationen. Overvægt gør det vanskeligt at gennemføre operationen på tilfredsstillende vis, og øger risikoen betydeligt for komplikationer i efterforløbet. Genoptræning vanskeliggøres også i betydelig grad ved overvægt.

Medicin

Hvis du tager medicin dagligt, bør du medbringe det ved indlæggelsen. Får du blodfortyndende medicin (fx. Plavix, Marevan, Hjertemagnyl, Ibumetin eller medicin som indeholder acetylsalicylsyre) skal du holde pause 5 dage før operationen. Du skal holde pause med alle typer af naturmedicin 14 dage inden operationen, da det kan øge blødningstendensen. Alle ændringer i lægeordineret medicin bør ske i samråd med din egen læge.

Kost

Kroppen har brug for proteiner til at vedligeholde og genopbygge muskler og danne nyt væv efter en operation. Derfor er det en god ide at spise en proteinrig kost en måned før operationen (fisk, fjerkræ, magert kød, fedtfattige mælkeprodukter, bønner og æg).

Forbered hjemmet før operationen

Den første tid efter operationen er du mindre mobil, primært på grund af smerter og begrænset belastning på det opererede ben, så overvej nøje, om hjemmets indretning kan tilpasses din situation. Mange vil have behov for hjælp til f.eks. indkøb og rengøring. Dette kan med fordel arrangeres før operationen, så det er klar til du kommer hjem.

Pakkeliste

Du bør medbringe vanlig medicin, behageligt tøj, som du kan starte genoptræningen i, flade sko med skridsikker sål, toiletsager, mobiltelefon, oplader, men i øvrigt færrest mulige værdigenstande.

Gå i bad hjemmefra

Du skal tage et bad hjemmefra om morgenen og vaske dig grundigt i en sæbe uden parfume. Du skal tørre dig i et rent håndklæde, og tage rent undertøj på. Du skal også fjerne make-up, neglelak, piercinger, smykker og lignende og undgå at bruge creme og parfume.

Intimbarbering

Du skal ikke barbere dig i området, hvor vi skal operere 1 uge op til operationen, da du ved barbering kan lave små rifter i huden, som øger risikoen for infektion

Klargøring

Du indkaldes til klargøring 2-4 uger inden operationen. Her vil du tale med en ung læge som gennemgår din journal og medicinliste, en sygeplejerske vil forberede dig på hvor og hvornår du skal møde i afdelingen. Du skal også tale med en narkoselæge om bedøvelsen og have taget relevante blodprøver. Besøget tager et par timer. Du går hjem igen samme dag

Kontakt os inden operationsdagen ved sår eller sygdom Det er vigtigt, at du kontakter afdelingen på 35 45 60 43 hvis:

• Du får sår, udslæt, insektstik eller lignende i en afstand af 20 cm fra operationsområdet
• Du er syg eller forkølet dagen før operationen
• Du har feber dagen før operationen

Det kan betyde, at det er nødvendigt at udsætte operationen af hensyn til dit helbred og risiko for infektion.

Indlæggelsen

Indlæggelsen varer som regel 1-2 dage (1-2 overnatninger). Du vil modtage en indkaldelse til operation, hvor der står, hvor og hvornår du skal møde på hospitalet. Her vil du blive modtaget af en sygeplejerske, der vil vise dig til rette på stuen, foretage de nødvendige forberedelser med skift til hospitalstøj, måling af blodtryk og udlevering af evt. medicin og besvare eventuelle spørgsmål. Kirurgen og narkoselægen, der skal bedøve dig, kommer og hilser på og du kan stille de spørgsmål, du måtte have til operationen.

Bedøvelse

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Forud for din operation vil du tale med narkoselægen der vil gennemgå bedøvelsen.

• Du må ikke spise 6 timer før operationen.
• Du må drikke vand, saftevand, kaffe og te (uden mælkeprodukter) indtil 2 timer før operationen.

Operationen

Vi kalder operationen en Ganz-operation. Den kaldes også for en PAO-operation. PAO står for periacetabular osteotomi, hvilket betyder operation på knoglen rundt om hofteleddet. Operationen varer ca. 1-1 ½ time. Den foregår ved, at vi skærer et snit fra hoftekammen og ned i lysken. Arret ligger nogenlunde der hvor kanten af en klassisk badedragt til kvinder sidder i lysken. Arret bliver ca. 10 cm langt, men det kan variere. Operationen for hoftedysplasi er en ledbevarende operation, hvor man ikke opererer inde i selve hofteleddet.

Ved operationen skæres et stykke knogle som indeholder ledskålen fri, så knogleklodsen kommer fri fra resten af bækkenet. Kirurgen roterer knogleklodsen med ledskålen til en mere korrekt stilling. Den fastgøres med 2 til 3 skruer i den nye stilling. Efter operationen dækkes såret med et plaster, som du kan gå i bad med. Plasteret skal skiftes, hvis det bliver vådt, eller der er meget sivning fra arret.

Efter operationen

Efter operationen kan du med det samme komme op og gå med to krykker. Det er vigtigt, at du kommer op og bevæger dig, da du vil have mindre risiko for blodpropper, mindre forstoppelse, kvalme og du vil hurtigere klare dig selv. Du må kun belaste med halvdelen af din kropsvægt- dog max. 30kg. Dvs. du må kun træde ned på benet med ca. halvdelen af din kropsvægt på det opererede ben. Dette gælder de første 6-8 uger efter operationen. De første uger og måneder vil du opleve, at det vil gå stærkt fremad med genoptræningen. Herefter kommer en periode, hvor fremskridtene er mindre, og det går langsommere frem til at du kan gå helt normalt igen. Du kan forvente, at din tilstand kan bedres i op til et år efter operationen. Træning er vigtig gennem hele forløbet. Derfor vil en fysioterapeut hjælpe dig med at træne de første dage og du vil blive henvist til kommunal genoptræning efter 8 uger.

Blodtab

Operationen medfører at du taber blod, ofte ca. 400-500 ml. Det er almindeligt, men blodtabet kan gøre, at du føler dig træt og uoplagt efter operationen. Lægerne vurderer, om du skal tilbydes en blodtransfusion hvis blodprocenten er for lav. Du kan have blå mærker Du kan få blå mærker omkring operationssåret som kan trækken ned i lysken og på benet. Det er helt normalt og forsvinder ofte efter 2-6 uger.

Kost

Din krop har brug for næring. Sund og nærende kost giver dig energi til de daglige gøremål, det fremmer sår- og knogleheling og styrker immunforsvaret, så risikoen for infektion reduceres. Plejepersonalet vil støtte dig i at få en god kost og nok at drikke, fordi det har indflydelse på, hvordan du har det. Det er ligeledes vigtigt at holde gang i maven og have normal afføring så hurtig som muligt efter operationen. Det vil plejepersonalet være særligt opmærksomme på.

Træning

Du må straks gå med begrænset støtte på det opererede ben efter operationen. Det forventes at du med støtte fra plejepersonalet kommer på toilettet på operationsdagen og at du kommer op at sidde. Du skal fortsætte med at gå med 2 krykkestokke og begrænset støtte de første 6-8 uger efter operationen. Efter 3 måneder kontrollerer vi dig i ambulatoriet, hvor du får taget røntgenbillede. Vi ser her efter om knoglen er helet. De fleste patienter har det godt og kan gå med fuld støtte efter 8 uger.

Fysioterapi

Da du de første 6-8 uger efter operationen kun må gå med begrænset støtte, skal du bruge to krykkestokke. Du vil efter operationen blive tilset af en fysioterapeut, som vil instruere dig i brugen af krykkestokke, genoptræningsøvelser, og du vil lære at gå på trapper, hvis det er nødvendigt for dig. Det er vigtigt, at du selv gør en aktiv indsats med genoptræningen for at opnå et selvstændigt og optimalt funktionsniveau. Udover fysioterapi, er det en del af træningen, at du kan varetage daglige gøremål, som bad og påklædning og at gå på toilettet.

Smerter

Operationen er et større kirurgisk indgreb, og du må regne med at få smerter ved hoften den første tid efter operationen. Vi kan mindske smerterne, du har i hvile, men genoptræningen kan medføre smerter ved hoften, hvilket er forventeligt og ok. Det er individuelt, hvor ondt det gør. Derfor er det vigtigt, at du fortæller personalet, om du har smerter, så vi kan give den bedst mulige behandling.

Den smertestillende behandling består af både Panodil, Ibumetin og evt. morfin-piller. Samlet giver det en god smertebehandling. Vi stiler efter, at du har meget få eller ingen smerter i hvile, men du vil opleve nogen grad af smerter under mobilisering. Smerterne vil aftage gradvist de første 2-3 uger. Vi bruger en smerteskala til at måle smerter og vurderer hvornår og hvor meget smertestillende medicin, du har brug for. Skalaen går fra 0-10, hvor 0 repræsenterer ingen smerter, mens 10 er de værst tænkelige smerter du kan forestille dig. Du skal ligge på max 2-4 i hvile og kan opleve 5-8 på smerteskalaen under mobilisering de første par dage. Hvis du har smerter på 5 eller over skal du tage ekstra smertestillende medicin. Du må forvente at have behov for smertestillende tabletter i 1-3 uger efter udskrivelsen, nogle gange længere tid. Dette er dog meget individuelt. Brug evt. en ispose og/eller varmepude som supplement til den smertestillende medicin.

Komplikationer efter operation

Ved alle operationer er der risiko for komplikationer, hvilket vi bestræber os på at undgå.

Betændelse

Det er meget sjældent (under 1%), at der kommer betændelse i såret i forbindelse med denne operation. Der gives forebyggende antibiotika under operationen. Du skal efter udskrivelsen holde øje med at såret heler pænt. Du skal søge læge, hvis der er tegn på infektion ved rødme, varme, hævelse, tiltagende smerter, samt hvis såret væsker længe.

Blodprop i benet

Der er ca. 1% risiko for at der udvikles en blodprop i benet. For at forebygge blodpropper vil du få en blodfortyndende indsprøjtning før og efter operationen. Det er vigtigt, at du laver bevægeøvelser i sengen med fødderne og kommer op at stå så hurtigt som muligt. Du kan evt. også bruge flystrømper i den første tid efter operationen

Påvirkning af hudnerve

Ved operationen fritlægges en tynd hudnerve, som styrer følesansen på den udvendige side af låret. Normalt kommer der et træk eller tryk på denne nerve, og de fleste patienter oplever nedsat følesans på ydersiden af låret efter operationen. Følesansen vil ofte komme helt eller delvist tilbage, men det kan tage op til 1 år. På længere sigt vil det sædvanligvis ikke give gener, selv hvis følesansen ikke vender helt tilbage.

Påvirkning af nerve der forsyner muskulaturen i benet Under operationen kommer man tæt på 2 store nerver, der forsyner muskulaturen til benet. Der er meget lille risiko (under 1%) for beskadigelse af disse nerver under operationen. Det er normalt, at muskelkraften bliver påvirket i en periode efter operationen.

Karpåvirkning

Under operationen er man tæt på de store blodkar i lysken, og der er en meget lille risiko (under 1%) for beskadigelse af disse kar.

Blødning under operationen

Der er en lille risiko på ca. 1% for større blødning. I sjældne tilfælde kan der være behov for blodtransfusion efter operationen. Lægen drøfter dette med dig inden.

Blærebetændelse

Efter operationen er der en lille risiko for, at du udvikler blærebetændelse. Dette vil blive behandlet med antibiotika.

Benlængdeforskel

Da hofteskålen drejes hen over lårbenshovedet, medfører operationen sædvanligvis ikke nogen benlængdeforskel, men en mindre benlængdeforskel kan opstå for nogle patienter.

Klik-lyde fra hoften

Efter operationen kan der i nogle tilfælde fortsat være gener fra hoften i form af smerter eller ”klik-lyde”. Årsagen kan være, at ledlæben, som ofte er større end normalt hos patienter med hoftedysplasi, kommer i klemme i forbindelse med bevægelse af hoften. Det kan også være en indre springhofte, hvor senen fra den store hofte-bøje muskel (psoasmuskel) springer hen over hofteskålen. Begge dele vil typisk aftage i løbet af de første måneder efter operationen. Hvis kliklydene giver smerter og ikke går i sig selv efter 9-12 måneder, kan vi tale om det ved 1 års kontrollen og evt. lave en henvisning til en idrætskirurgisk klinik, der foretager kikkertoperationer på hoften.

Smerter

Omkring 85% af alle opererede patienter bliver tilfredse med resultatet af operationen. Men en mindre gruppe patienter opnår ikke den ønskede effekt i form af smertelindring og bedre funktionsniveau og livskvalitet. Denne gruppe kan også efter operationen opleve smerter omkring hoften og nedsat aktivitetsniveau.

Manglende heling af knoglen

Der er en risiko på 1-5% for at knoglen ikke heler. Langt de fleste heler i løbet af 6-8 uger. Hvis knoglen ikke heler, kan det give smerter. I første omgang vil du blive fulgt lidt tættere og langt de fleste heler senere i forløbet. I meget sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt med en ny operation for at hjælpe knoglen til heling.

Gener af skruer i hoften

Normalt generer skruerne ikke fordi de sidder dybt i bækkenets knogler. Nogle patienter kan dog mærke skruehovedet under huden ved hoftekammen. Omkring 2% får fjernet skruerne bagefter

Udskrivelse

Du skal regne med at være indlagt i 2 dage (2 overnatning) efter operationen. Når du bliver udskrevet, forventer vi, at du kan:

• Komme ind og ud af sengen
• Gå sikkert med 2 krykkestokke
• Udføre øvelserne fra øvelsesprogrammet
• Klare bad og påklædning

Før udskrivelsen tilbyder en sygeplejerske en samtale med dig og dine pårørende, hvor man tager udgangspunkt i, hvordan du skal klare dig hjemme i perioden efter udskrivelsen. Inden du kan udskrives, skal du også være smertedækket tilfredsstillende. Du vil få udleveret medicin til 1 døgn og plaster til 2 plasterskift.

Du skal selv arrangere din hjemtransport. Hvis ikke det er muligt, vil du få tilbudt transport fra din hjemkommune. Det er vigtigt, at du fortæller din familie eller pårørende om tidspunktet for den forventede udskrivelse, og at du i ugerne efter udskrivelsen har brug for hjælp i hjemmet.

Efter udskrivelsen

Du behøver ikke at have plaster på operationssåret mere end 24 timer, medmindre det væsker fra såret. Det kan dog være praktisk i forhold til dit tøj at have et plaster på. Bliver plasteret fugtigt, f.eks. efter brusebad, skal det skiftes.

Huden er syet indefra, og der er ingen sting som skal fjernes. Under det store plaster sidder små hvide plaster-strips. De skal blive siddende så længe de kan. Gerne i 14 dage. Hvis de falder af, gør det ikke noget. De skal ikke sættes på igen.

Sygefravær

Du skal regne med at være sygemeldt fra dit arbejde i ca. 3 måneder, især hvis du har fysisk belastende arbejde. Behovet for sygemelding kan dog variere alt efter hvilket job du har. Studier, skolegang samt mulighed for hjemmearbejde kan ofte genoptages tidligere.

Du kan/skal: 

• De første 6-8 uger må du kun gå med begrænset støtte (max 30 kg) støtte. Efter 8 uger må du støtte fuldt på det opererede ben og kommunal genoptræning kan påbegyndes.
• I de første 8 uger bør du primært lave aktive øvelser i stående stilling med forsigtige cirkulerende bevægelser i hoften.

Du må ikke:

• Lave bevægelser hvor hoften kommer ud i yderstillinger.
• Lave egentlig belastede hofteøvelser, f.eks. styrketræning. Dette opstartes gradvist og vejledt af smerter efter 8 uger.

Tidshorisont - Hvornår må du hvad?

I ugerne efter operationen, skal du forvente, at dit aktivitetsniveau gradvist kan øges. Nedenfor er det angivet, hvornår du ca. kan forvente, at du kan udføre forskellige aktiviteter. Nogle forbedrer aktivitetsniveauet hurtigere end andre, og det er helt normalt.

0-3 uger efter operationen:

• Gangdistance 500-1000 meter med to albuestokke
• Smertereduktion (udtrappet af morfin og andre stæk smertestillende medicin)
• Bassintræning
• Kondicykel med let belastning og gradvis øgning af tid
• Deltage i sociale arrangementer udenfor hjemmet
• Foretage små daglige indkøb
• Deltage i normal skolegang
• 6-8 uger efter operation: OBS er du +40 år må du først udføre nedenstående 8-10 uger efter operationen
• Gangdistance 1-2 km med én/to albuestokke
• Gang med én/ingen albuestokke
• Kondicykel med stigende belastning og gradvis øgning af tid
• Selv køre bil

8-12 uger efter operation:

• Gangdistance 1-3 km uden albuestokke
• Cykling udendørs i jævnt terræn
• Normalisering af trappegang
• Svømme
• Udføre alle dagligdagsaktiviteter i hjemmet
• Påbegynde arbejde, evt. på deltid
• Crosstrainer

12-16 uger efter operation:

• Ubegrænset gangdistance
• Ubegrænset cykling
• Småløb i bassin og på land
• Styrketræning i træningscenter uden restriktioner

6-9 mdr. efter operation:

• Genoptage sportsaktiviteter (kontaktsport først efter minimum 9 mdr.)

Hvilestillinger:

Der skal ikke tages specielle hensyn til din hofte, når du ligger og slapper af. Dvs. du må placere hoften, så du ligger bedst muligt. Du skal først ligge på den opererede side, når det ikke giver smerter.

Hvis du har svært ved at finde ro, kan du forsøge at:

• Placere en pude under knæene, når du ligger på ryggen
• Placere en pude mellem knæene, når du ligger på siden
• Ligge på maven

Du må ikke køre bil efter operationen Hvis du bliver opereret i venstre ben, og du har en bil med automatgear, så kan du forvente at kunne køre bil efter 14 dage, forudsat at du ikke tager medicin, der forhindrer bilkørsel (f.eks. morfin). Hvis du bliver opereret i højre ben, eller hvis du har en bil med manuelt gear, kan du forvente selv at kunne køre bil tidligst efter 6-8 uger, forudsat at du ikke tager medicin, der forhindrer bilkørsel (f.eks. morfin). Du skal dog være opmærksom på, at det altid, er dig som fører af bilen, der skal vurdere, om du er i stand til at køre bilen forsvarligt. Det vil sige, at du skal kunne betjene pedalerne og kunne reagere hurtigt nok til f.eks. at kunne lave en katastrofeopbremsning.

Kontrol i ambulatoriet

Du bliver indkaldt til kontrol 12 uger efter operationen.

Kontakt

Afdelingen for Led- og Knoglekirurgis sekretariat 6011
Rigshospitalet
Inge Lehmanns Vej 8, opgang 6

Telefon 35 45 70 36
Telefontid mandag til fredag kl. 8.00 til 15.00

Afdeling for led- og Knoglekirurgis sengeafsnit, Rigshospitalet
Telefon 35 45 60 43