Sådan foregår behandlingen
Kontakt os, hvis du har taget for meget medicin
Hvis du ved en fejl er kommet til at tage en dosis for meget, kan du springe næste dosis over og fortsætte som normalt.
Hvis du har taget mere end den maksimale dosis i flere dage, kan du blive utilpas. Kontakt straks klinikken eller Akuttelefonen 1813 (Region Hovedstaden) uden for vores åbningstid. Hvis du bor i en anden region, skal du kontakte lægevagten i den region, du bor i.
Vi følger din behandling
Vi følger dig i opstart og justeringer af medicinen. Det sker enten ved telefonsamtaler eller samtaler i klinikken.
Det skal du være opmærksom på
Du kan få bivirkninger
Al medicin kan give bivirkninger.
Ved behandling med Gabapentin og Pregabalin er de hyppigste bivirkninger milde og inkluderer blandt andet kvalme, hovedpine, træthed, udmattelse, svimmelhed, ufrivillige bevægelser og almindelig utilpashed.
Bivirkningerne ses typisk, når man starter behandlingen, og når man øger dosis, og bivirkningerne forsvinder som regel efter 5-7 dage.
Hvis du oplever uacceptable bivirkninger, er du altid velkommen til at kontakte klinikken eller Akuttelefonen 1813 udenfor vores åbningstid.