GHRH Arginintest - vurdering af væksthormon

Testen skal starte inden k.l. 10 om formiddagen, og der skal fastes inden testen.

Testen skal starte inden kl. 10 om formiddagen. Da væksthormonproduktion påvirkes af blodsukkeret, er det nødvendigt at faste og tørste fra midnat dagen før, og til testen er færdig. Lidt vand er dog tilladt. Brystmælk må gives indtil 4 timer før anlæggelse af venflon.

Hypofysen producerer væksthormon i pulser døgnet igennem. Koncentrationen af væksthormon i blodet varierer derfor meget afhængig af, hvornår prøven tages. For at måle hypofysens evne til at producere væksthormon, er det nødvendigt at stimulere denne til maksimale ydelse. Dette gøres ved at indgive arginin i en vene, og derefter udtage en blodprøve 6 gange til væksthormonbestemmelse.

Der kan i enkelte tilfælde forekomme kortvarig kvalme efter argininfusionen.

Testen varer ca. 3 timer.

Hvis man er i væksthormonbehandling, skal der holdes pause i mindst 2 uge inden testen. Viser testen ikke et tilfredsstillende resultat, kan der blive tale om at supplere med en klonidintest.

Billede af en blodprøve
Redaktør