Gå til hovedindhold

Fysisk aktivitet efter operation på hovedpulsåren

Efter en operation på hovedpulsåren er det vigtigt at være fysisk aktiv resten af livet.

Kort om fysisk aktivitet

Efter en operation på hovedpulsåren anbefaler vi fysisk aktivitet. Bevægelse øger blodgennemstrømningen i kroppen og er en forudsætning for at knogle, væv og hud kan få de bedste betingelser for at hele. Efter operationen er det derfor vigtigt, at du er så fysisk aktiv, som du formår.
Efter udskrivelsen bør du følge nedenstående anbefalinger om fysisk aktivitet, som gælder resten af livet.

Det skal du være opmærksom på

Aftal med din læge, hvornår du må begynde med fysisk aktivitet

Du må først begynde at anstrenge dig, når dit hvileblodtryk er blevet normalt. Tal med din egen læge om, hvornår du må begynde med fysisk aktivitet.

Varm op inden fysisk aktivitet

Sørg for at varme op inden fysisk aktivitet. Opvarmningen bør vare cirka 10 minutter, så blodtrykket har tid til at stige stille og roligt.

Undgå at anstrenge dig for meget

Du skal altid kunne trække vejret frit, når du er fysisk aktiv, uanset hvad du laver. Du må gerne blive lidt forpustet, men du skal kunne føre en samtale under aktiviteten. Det gælder både i fritid og på arbejde. Det kaldes for moderat belastning og svarer til max. 15 (’Snakkegrænsen’) på Borg-skalaen.

  • Undgå løft, der er så tunge, at du kommer til at holde vejret. Du må gerne styrketræne, men det skal være med lav vægt, så du kan gentage øvelsen 15-20 gange uden pause.
  • Undgå statisk arbejde. Statisk arbejde er fx, når du holder noget tungt i samme stilling i længere tid.
  • Stop, inden du bliver for udmattet eller træt.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden