Fotografering af synsnerven og nervefiberlag

Heri findes information om fotografering af synsnerven og nervefiberlag.

Hvorfor skal øjet fotograferes og scannes?

Ved glaukom kan der ske skade på øjets synsnerve. For at behandle sygdommen bedst muligt er det vigtigt at følge synsnervens tilstand.
Derfor skal du have fotograferet din synsnerve og scannet (OCT) din synsnerve og nethinde.

Hvordan laves undersøgelserne?

Hvis du skal have fotograferet synsnerven, skal dine pupiller være store. Derfor bliver dine øjne dryppet med øjendråber der udvider pupillerne. Øjendråberne virker efter ca.½ time.

Hvis du skal have scannet synsnerve og nethinde, skal pupillerne ikke udvides.

Når vi fotograferer, sidder du som ved en almindelig øjenundersøgelse med dit hoved hvilende på en hage- og pandestøtte.
Vi bruger blitz når nethinden fotograferes, så du vil være blændet nogle minutter efter fotograferingen.
Undersøgelsen varer ca. 10 minutter.

Forholdsregler efter undersøgelsen

Øjendråberne, som udvider pupillerne, virker i op til 3-4 timer.
Du vil mærke, at synet er sløret og du bliver blændet af skarpt lys.

  • Kør ikke selv bil efter undersøgelsen før du føler, at du kan gøre det sikkert.
  • Husk solbriller
Redaktør