Hvad er fotoferese?
Fotoferese, også kaldet ECP (Extracorporal photophresis), er en lysbehandling af blodet, der anvendes til at behandle sygdomme, der er forårsaget af forstyrrelser i immunforsvaret fx Graft versus Host Disease (GvHD). Formålet med behandlingen er at dæmpe de overaktive hvide blodlegemer for at få en bedre regulering af immunforsvaret.
Hvordan foregår fotoferese?
Du får anlagt en nål/et venekateter i armen, eventuelt i begge arme. Fotoforesemaskinen tapper blod til behandlingen og sender også blodet tilbage gennem kateteret. Hvis du har et centralt venekateter (CVK) kan dette oftest anvendes til behandlingen.
For at blodet ikke skal størkne i fotoferesemaskinen, bliver blodet tilsat blodfortyndende medicin.
Blodet bliver centrifugeret i fotoferesemaskinen for at sortere de hvide og de røde blodlegemer. De hvide blodlegemer bliver opsamlet i fotoferesemaskinen. Resten af blodet bliver løbende sendt tilbage i din blodbane, så der aldrig er mere end et par deciliter blod ude af din blodbane af gangen.
De hvide blodlegemer, der er samlet i fotoferesemaskinen, bliver tilsat stoffet psoralen (Uvadex), der gør dem lysfølsomme. Derefter bliver de hvide blodlegemer belyst med ultraviolet lys og sendt tilbage i din blodbane. De behandlede hvide blodlegemer går til grunde i løbet af 24-48 timer. Dette sender signaler til de celler, der justerer dannelsen af de hvide blodlegemer, og er med til at skabe en bedre regulering af immunsystemet. Den præcise virkningsmekanisme er endnu ikke helt afdækket, men forskning viser, at behandlingen har en dæmpende effekt på Graft versus Host Disease (GvHD).
Fotoferese bliver givet i behandlingsserier, der hver består af to behandlinger. Hver behandling varer cirka 1,5-3 timer. De to behandlinger bliver ofte givet to på hinanden følgende dage. Hvor ofte behandlingen skal gentages, og hvor mange behandlingsserier, det er nødvendigt at give, afhænger af din sygdom. Til at begynde med får du en behandlingsserie hver eller hver anden uge. Din læge tilrettelægger et behandlingsforløb, der er tilpasset til dig. Det er individuelt, hvor hurtigt du kan mærke om behandlingen har effekt. Nogle oplever effekt efter få behandlinger, andre først efter flere måneders behandling.
Hvornår kan du ikke få behandlingen?
Du kan ikke få behandling med fotoferese, hvis:
- du lider af en sygdom, der gør dig ekstra følsom for lys
- du er allergisk over for methoxpsalen (Uvadex) eller andre psoralenforbindelser
- du lider af sygdommen afaki (manglende linse i øjet)
- du har svær blødningstendens
- du har en infektion, der ikke er under kontrol
- du er gravid eller ammer.
Før behandlingen
Du får taget blodprøver før hver behandlingsserie. Blodprøverne skal du have taget dagen før den første behandling, blodprøvesvarene er klar inden behandlingen. Du får nærmere information om, hvad du skal gøre.
Væske
Dagen før behandlingen er det vigtigt, at du drikker rigelig væske (2-3 liter), så du ikke er i væskeunderskud, når du møder til behandling.
Kost
En høj mængde fedt i blodet kan påvirke behandlingen. Derfor anbefaler vi, at du fra aftenen før behandlingen og indtil behandlingen er overstået, spiser fedtfattig kost.
Anden medicin
Det er vigtigt, at du inden hver behandling fortæller, hvilken medicin du tager, og fortæller os om eventuelle ændringer siden sidste behandling. Det er en god ide at medbringe din medicinliste. Som hovedregel bør du fortsætte med at tage din vanlige medicin, men der er et par undtagelser.
- Vanddrivende medicin bør du vente med at tage til efter behandlingen, da du er koblet til fotoferesemaskinen et par timer, hvilket besværliggør toiletbesøg.
- Hvis du tager blodtryksnedsættende medicin, bør du vente med at tage denne til efter behandlingen, da behandlingen i sig selv virker blodtryksnedsættende.
- Hvis du tager blodfortyndende medicin (fx Marevan, Pradaxa, Xarelto, Innohep, Fragmin eller Klexane), skal du sige det til personalet. Lægen informerer dig om forholdsregler, afhængigt af hvilket præparat du får.
Under behandlingen
Når nålen/nålene er anlagt, er det vigtigt, at du holder armen udstrakt. Sygeplejersken hjælper med at lejre din arm, så det er mest behageligt for dig.
Hvis du har ændringer i huden på grund af GvHD eller tidligere behandling med kemoterapi eller steroider, kan det være vanskeligt at lægge de nåle, der skal anvendes til behandlingen. Du kan selv sørge for at drikke godt og at holde dig varm. Det kan hjælpe det at smøre bedøvende creme på, inden du skal stikkes.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lægge et centralt venekateter (CVK) for at kunne gennemføre behandlingen.
Under behandlingen ligger du i en seng eller sidder i en behagelig stol, der kan lægges ned. Du er velkommen til at læse, høre musik eller se film på din computer eller lignende under behandlingen. Du skal dog være opmærksom på, at det er begrænset, hvor meget du kan bevæge dig, hvis behandlingen foregår via en nål i armen.
Hvis du mærker nogen form for ubehag under behandlingen, er det vigtigt, at du fortæller det til sygeplejersken.
Efter behandlingen
Når behandlingen er slut, bliver nålen/nålene fjernet. Du får derefter en forbinding på, som skal sidde på til om aftenen. Du bør undgå tunge løft resten af dagen, da det kan medføre blødning fra det sted, hvor nålen/nålene har siddet.
Lysfølsomhed
Døgnet efter behandlingen vil dine øjne og din hud være mere lysfølsom overfor de UVA-stråler, der er i dagslys. Derfor anbefaler vi, at du anvender tætsluttende solbriller, både inde og ude, så længe der er dagslys. Der er ikke UVA-stråler i fjernsyn og almindelige elpærer, men der er UVA-stråler i halogenlamper. Hvis du opholder dig i solen, anbefaler vi, at du beskytter din hud ved at dække den til eller ved at anvende solcreme.
Let øget risiko for blødning
Da der bliver anvendt blodfortyndende medicin ved behandlingen, vil dit blod være længere tid om at størkne, hvis du slår dig eller skærer dig efter behandlingen. Hvis en eventuel blødning ikke stopper, skal du søge læge og oplyse, at du har fået behandling med blodfortyndende medicin (Heparin).
Bivirkninger
Bivirkninger i forbindelse med fotoferese er sjældne og som oftest milde og forbigående.
Du kan få:
- Lavt blodtryk under behandlingen
- Svimmelhed
- Træthed
- Hovedpine
- Kvalme
- Kulderystelser
- Forbigående temperaturstigning 6-8 timer efter behandlingen
- Forbigående rødme og kløe i huden
Hvis der til behandlingen anvendes citrat (ACD-A) i stedet for heparin, kan du opleve at calciumniveauet i blodet falder. Det viser sig ved prikken og sitren i læberne, det forsvinder ved behandling med calciumtilskud.