Forstoppelse hos børn

Når et barn lider af forstoppelse, opfatter omgivelserne det ofte som et lille problem. Men et barn med forstoppelse, er tit meget generet af sit problem.

Vejledning til forældre

Forstoppelse hos børn er mere almindeligt, end de fleste er klar over. Når et barn lider af forstoppelse, opfatter omgivelserne det ofte som et lille problem. Men et barn med forstoppelse, er tit meget generet af sit problem. Det kan påvirke barnet i form af mavesmerter, træthed, nedsat bevægelighed, nedsat appetit eller ligefrem kvalme og opkast.
Der kan være prutter, der lugter ”gamle”, der kan komme tynde afføringer, afføring i bukserne (afførings inkontinens), og der kan komme blærebetændelse og urin i bukserne (urin inkontinens).

Hvad kommer forstoppelse af?

Forstoppelse kan komme efter en sygdomsperiode, hvor barnet ikke har spist eller drukket, som det plejer. Eller store kostændringer som f.eks.når et spædbørn  overgår fra flaske til skemad. Eller hvis et barn lige har været ude og rejse, og kosten derfor har været anderledes.

Der kan også ligge en sygdom til grund for forstoppelse og ved mistanke om dette, skal barnet undersøges på specialafdeling.
Nogle børn har også en ”træg tarm”, som bla. kan være arvelig.

En ond cirkel

Uanset hvad årsagen er, er det sikkert, at når barnet er forstoppet, er der tale om starten på en ”ond cirkel”:

Barnet bliver bange for at skulle af med afføringen, fordi det gør ondt. Barnet lærer sig selv at kæmpe imod trangen til at slippe afføringen. Derfor hober der sig mere og mere afføring op i endetarmen, og afføringen bliver mere og mere hård. Barnet kan godt mærke det, men bruger en masse kræfter på at holde afføringen tilbage.

Spædbørn gør sig stive og ”går i bro”.  De lidt større børn bliver irritable, urolige, tripper og strammer ballerne. Der kan gå flere dage mellem, at der kommer afføring, og dette er ofte forbundet med smerter og nogle gange også lidt blødning.

Hvad kan man gøre?

Det gælder om at bryde den onde cirkel.

Behandling

Behandling af forstoppelse går ud på at lære barnet nogle gode toiletvaner, gode spisevaner og gode drikkevaner.
Afføringsmedicin vil ofte være en del af behandlingen, særligt i starten af forløbet.

Afføringsmiddel

Målet er, at afføringen skal have en konsistens, så det ikke er smertefuldt at komme af med. Man vælger midlet og dosis efter det enkelte barns behov. Dette foregår i samarbejde med en specialafdeling.

Man kan give afføringsmidler, der skal drikkes, og midler der gives i endetarmen (klysma), og det kan være nødvendigt at give begge dele i starten.

Det er vigtigt at barnet får den aftalte dosis, selvom det kan virke voldsomt, da langt de fleste børn får for lidt afføringsmedicin, når de er i behandling for forstoppelse. Det er også vigtigt, at det følges op af gode toiletvaner og den rigtige kost og væske

Gode toiletvaner

Vi anbefaler, at I indfører 2-3 faste toilettider for barnet dagligt.
Formålet er at indøve gode toiletvaner og at lære barnet at tolke dets afføringstrang. Det er vigtigt, at I tager følgende med i betragtning, når I planlægger de faste toilettider:

  • Toilettiden skal gribe mindst muligt forstyrrende ind i barnets aktiviteter.
  • Det bedste tidspunkt er efter et hovedmåltid (morgen, frokost, aften), hvor man udnytter tarmens naturlige tømningsrefleks.
  •  
  • Barnet skal sidde godt på toilettet med solid støtte under fødderne, gerne let foroverbøjet, således at muskulaturen afslappes, og der banes en mere lige vej gennem endetarmen.
  • Barnet skal sidde i mindst 5 minutter, gerne med underholdning samt æggeur/ tidstagning for at barnet kan følge med i, hvor lang tid der er tilbage.
  • Det er vigtigt først at begynde med træningen, når barnet ikke længere er bange for smertefuld afføring.
  • Nogle børn må i begyndelsen sidde på potte/wc med ble på for at turde give slip.
  • Det er en del af behandlingen, at der de første 2 uger føres afføringsskema efter Bristolskalaen.
  • Fortsæt med faste toilettider, selvom der ikke kommer afføring, da det er en forudsætning for et godt langtidsresultat, at barnet får en fast rytme med faste tidspunkter for toiletbesøgene.

Kost og væske

Grov kost og fibre sætter gang i fordøjelsen ved at holde på væsken i tarmen, så afføringen ikke bliver tør og hård.

Det er madvarer som frugt og grøntsager(rå), samt fødevarer med et højt fiberindhold. Man siger, at det er de ”mørke” madvarer.
Modsat er de ”hvide” madvarer ikke gode for det forstoppede barn (hvidt brød, hvide ris, lys pasta). Væskeindtaget er også meget vigtigt for at tilføre væske til fibrene i kosten. Hvis man drikker for lidt vil afføringen blive tør.

Hvor meget skal mit barn drikke?

Dette skal et barn minimum drikke pr. dag, beregnet ud fra barnets vægt:
5 kg                   500-800 ml
5-10 kg             800-1000 ml
10-15 kg           1000-1200 m1
15-20 kg           1200-1500 ml
Over 20 kg        minimum 1500 ml
Mælkeprodukter bør max udgøre ½ l pr. dag af
den samlede væskemængde.

Hvor længe skal mit barn behandles?

Den del af behandlingen som handler om gode vaner, skal fortsætte livet ud .
Det afføringsmiddel som barnet behandles med, skal barnet forsat have i mindst 3 måneder, men ofte længere. Dog kan dosis reguleres ned til en vedligeholdelsesdosis.

Vær klar over, at det godt kan tage lang tid at ændre kost-, drikke- og toiletvaner.

Det er vigtigt konstant at holde øje med

  • Om der er daglig afføring
  • Konsistensen på afføringen
  • Om afføringen begynder at lugte gammel
  • Om de tidligere tegn på forstoppelse er kommet tilbage

I forhold til barnet er det vigtig at

  • Toiletvaner bliver til gode ritualer
  • Barnet lærer at spise mørke madvarer og at drikke rigeligt
  • I taler om toiletbesøg og toiletvaner på en måde, så barnet ikke føler, det er en ”straf” at skulle på toilettet.

Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i Mave, Tarm og Urinveje
(BUKIR 4053) Juni 2020

Redaktør