At få tilstrækkelig mad og næring er af stor betydning for dit velbefindende, styrke i kroppen og sygdomsforløb. Selvom appetitten er nedsat, er det vigtigt at spise 3 mellemmåltider dagligt udover tre hovedmåltider. Her får du forslag til mellemmåltider med relativt lavt fosfatindhold.
Sød smag
- 1 stk. kage eller 3 småkager uden nødder og chokolade
- 2 digestivekiks med smør og honning/syltetøj
- 1 skrive franskbrød med smør og honning/syltetøj
- 100 g fløderand eller citronfromage
- Trifli – frugtkompot, makroner og flødeskum
- 2 kugler flødeis/flødeispind (uden chokolade og nødder)
- 1 pandekage eller 3 blinis med flødeis eller sukker og syltetøj
- 2 små flødeboller (uden marcipanbund)
- 1 bæger (125 ml) Alpro™ sojayoghurt med blåbærsmag
- 3 spsk hytteost med frisk frugt/æblemos/syltetøj
- Proteinis fra Skarø, Ryå eller Skee
Salt smag
- 1 skive franskbrød med smør og 2 skiver pålæg (Tulip Pålækker™, Den Grønne Slagter™ eller økologisk for at undgå tilsat fosfat)
- 1 skive franskbrød eller to digestivekiks med 1 spsk friskost eller flødeost
- 1 skive franskbrød med 3 spsk pålægssalat (Mayo™ eller Graasten™ for at undgå tilsat fosfat)
- 2 grissini (brødstænger) med dip rørt af 2 spsk cremefraiche 38 % og krydderurter/krydderier/dipmix eller 2 spsk hummus
- 3 små frikadeller
- 1 kyllingelår
- 1 sandwich med 1 spsk hummus og 2 skiver skinke eller hamburgerryg (Tulip Pålækker™, Den Grønne Slagter™ eller økologisk for at undgå tilsat fosfat).
- Sandwich med hytteost vendt med skinketern
- Tartelet med reje-, hønse- eller skinkesalat (Mayo™ eller Graasten™ for at undgå tilsat fosfat)
Neutral smag
- 150 g risengrød (gerne kogt på piskefløde og vand) med smør
- 1 skrive franskbrød med smør
- 150 g soyayoghurt naturel med 1 dl cornflakes
Fosfatbegrænsede drikkevarer
- Soyadrik, risdrik og havredrik
- Saftevand/sodavand med sukker (undgå/begræns alle typer cola - også light, Faxe Kondi, Faxe Kondi Free og Carlsberg Sport pga tilsat fosfat)
- Ernæringsdrikke på grøn recept (udstedes af læge eller klinisk diætist – købes på apoteket): Renilon, Nutridrink Juice Style, Resource Addera Plus og Fresubin Jucy Drink