Øvelsesprogram
Du skal nu have forlænget dit ben. Det vil kræve en stor træningsindsats. Formålet med træningen er at bevare bevægeligheden i dine led, så den planlagte forlængelse af benet opnås.
Når knoglen i benet forlænges kommer der et stort stræk på muskler, sener og hud. Derfor vil du i perioder have ondt, og det kan være svært at bevæge ankel, knæ og hofte, som du plejer.
Det er derfor vigtigt, at du træner hver dag under forlængelsen. Øvelserne gør, at dine muskler, sener og led bliver stærkere og mere smidige, så de forlænges i takt med knogleforlængelsen.
Hvis bevægelsen i et af leddene bliver meget mindre end normalt, kan det blive nødvendigt at stoppe forlængelsen før planlagt. Ofte vil det være nødvendigt, at du får hjælp af dine forældre til træningen.
Øvelse 1:
Vip foden op og ned.
Læg evt. hovedet ned på en pude.
Øvelsen gentages ____ gange.
Øvelse 2:
Spænd lårmusklen, tæerne peger mod næsen.
Tæl til 4 og slap af.
Læg evt. hovedet ned på en pude.
Øvelsen gentages ____ gange.
Øvelse 3:
Spænd balderne. Tæl til 4 og slap af.
Læg evt. hovedet ned på en pude.
Øvelsen gentages ____ gange.
Øvelse 4:
Løft benet med strakt knæ.
Få evt. en person til at støtte rammen i starten.
Sænk langsomt benet. Øvelsen gentages _____ gange.
Øvelse 5:
Stræk benet helt ud, tæerne peger mod næsen. Hold benet strakt – tæl til 4 – sænk langsomt benet ned igen.
Øvelsen gentages ______ gange.
Øvelse 6:
Læg dig på maven og bøj og stræk i knæet.
Få evt. en person til at støtte rammen i starten.
Øvelsen gentages ______ gange.
Øvelse 7:
Læg dig på maven dagligt i ______ min. for at udspænde forsiden af hoften.
Øvelse 8:
Læg dig i på ryggen ______ min. med en pude under foden for at udspænde knæet.
Øvelse 9:
Udspænding af achillessenen med hjælp fra en anden person (alternativt med et håndklæde). Øvelsen skal udføres 3 x 1min.